Hej jeg vil lige dele en positiv oplevelse med jer.
Min Loop 3L vadejakke, som nærmede sig de 2 år, begyndte at tage vand ind
på skuldre og ryg.
Jeg havde købt jakken hos en webshop der nu var lukket, så gode dyr var rådne.
Jeg tog chancen og skrev til Loop direkte, der blev jeg mødt af nogle meget positive mennesker. Der svarede at jeg Bare skulle retunere jakken til dem, så ville de straks sende mig en ny Waimera jakke
Jeg fik en mail der forklarede at de havde haft rigtig mange reklamationer på de gamle Opti jakker og derfor havde de besluttet at opsige samarbejdet med fabrikken i asien og istedet begynde at producere jakkerne i Europa.
Jeg retunerede min jakke og kvitteringen og modtog 8 dage senere en ny Loop jakke. Den er kæmpefed og koster mere end det doppelte af hvad jeg havde betalt for min Opti, Det synes jeg er rigtig god stil.
Da jeg fortalte historien til min kammerat der kæmper med Simms, om et par waders der tager vand ind i begge ben
Ja så blev han pænt overrasket, den besked han havde fået var at de ikke dækkede en vare der var mere end et år gamel, men han kunne betale 2x lapning, så skulle de nok ordne det
Tillad mig lige at påpege at de waders var møjdyre og de er pt. 15mdr gamle.
For god ordens skyld skal der lige nævnes at jeg ikke har nogen aktier i hverken det ene eller det andet brand.
Men jeg blev så positivt overrasket over den behandling jeg fik, at jeg følte det var nødvendigt at dele oplevelsen, med folk der muligvis ender i samme situation som mig.
Alt for ofte oplever jeg at folk har købt katten i sækken, så når det modsatte er tilfældet, synes jeg at det er på sin plads at fremhæve dette.
Med tørre hilsener
Wasp