Hej fiskere,
Jeg har over en længere årrække haft
en hel del torsketure på sundet fra småbåd og kutter. Dette har både givet
fantastiske og mindre fantastiske resultater. I forbindelse med hver tur har
jeg selvfølgelig nøje overvejet strategi og taktik for, hvordan jeg skulle
fiske torskene på mest effektiv vis. I mine overvejelser herom, har jeg, som de
fleste andre lystfiskere, taget højde for ting som strøm, vind, vejr og grej. Dertil
har jeg krydret det med diverse lystfiskehistorier, som man kan læse sig til på
nettet og i magasiner, og selvfølgelig dem fra fiskekammeraterne.
Jeg bilder mig ind, at alle disse
ting har haft betydning for udfaldet af mine ture. På trods af disse ovennævnte
overvejelser støder jeg stadig på nulturene ind imellem. Og netop disse nulture
fortæller mig, at jeg må gøre noget forkert. Enten er min teknik/strategi
forkert, ellers er der bare ingen fisk, og så burde jeg have holdt mig væk fra
starten.
I forbindelse med mit studie på
Sociologisk Institut på Københavns Universitet har jeg gennem årene beskæftiget
mig en del med statiske programmer. Disse programmer kan finde sammenhænge
mellem flere forskellige faktorer, hvis man ellers bidrager med rigeligt information.
Og det er netop dette, jeg meget gerne ville have Jeres hjælp til.
Jeg har lavet et digitalt spørgeskema,
der tager udgangspunkt i torskefiskeriet på Øresund. Spørgeskemaet er tiltænk
som en udvidet form for fangstrapport, der med over 1200 besvarelser forhåbentlig
vil kunne berette om valide statistiske sammenhænge mellem de faktorer, der indgår
i det. I vil måske undre Jer over, at helt oplagte faktorer såsom strømretning
og strømstyrke eller vind og vejr ikke indgår i besvarelsen. Dette skyldes, at
så snart I taster dato og tid ind i skemaet, så vil der efterfølgende
automatisk blive hentet strøm, vind, tidevandstabeller osv. ind fra DMI, der
passer på den periode, I har været ude i.
Jeg håber, som sagt, rigtig meget,
at I vil hjælpe mig, hinanden og Jer selv ved lige at bruge et minut på at
udfylde spørgeskemaet, når I i den kommende tid kommer hjem fra torsketure på
sundet. Jeg vil, når der foreligger 1200 besvarelser, påbegynde dataanalysen.
Når dette er færdiggjort, vil jeg sende de endelige resultater ud til alle, som
har medvirket (opgivet deres e-mail), så vi alle får mulighed for at justere
fiskeriet mere præcist efter forholdene. Det er selvfølgelig meget vigtigt for
analysegrundlaget, at I indrapporterer nulture såvel som de mere givende ture,
da begge har lige stor betydning for statistikken.
Klik på nedenstående link for at
indrapportere en torsketur fra Øresund:
http://www.emailmeform.com/builder/form/by7tcbJ0a0cZzdanf
Med venlig hilsen,
Christian Jensen
Cdog_92@hotmail.com