Hej Carsten
Jeg er barnefødt dernede, så jeg burde måske fiske mere på Falster end tilfældet er p.t... men et par forslag:
Hvis du kører igennem Gedser by ud mod fyret og parkerer dér hvor vejen slår et skarpt knæk til højre (mod Frisenfeldt), da har du et ret godt stræk foran dig mod fyret. Lad dig ikke narre af at det på det sidste stykke ser lidt sandet ud, det er her jeg har fået de største. Hele sydspidsen rundt, om til hvor bunkerne fra krigen ligger i vandet er også godt. God strøm og fiskene står ved høfterne.
Ellers er det omme på Birkemose stykket at det sker. Lad være med at vade ud (mange gør det fejlagtigt her), for fiskene går ofte ind i badekarret. Det er svært at pege på et egentligt hotspot, da kysten hele tiden ændrer sig dernede. Det er klassisk vad-og-kast fiskeri og for nogle lidt monotont.
Fiskeriet svinger sig normalt op nu her i marts / april.
Hvis vinden er i øst plumrer det op, men så kan du prøve omme ved Skelby eller oppe ved Stavreby (gå sydpå mod Skelby). Deromme er det fint med flue.
Når jeg skriver "godt" så er det sådan med Falster at der kan være vildt gang i den i et par dage og herefter dødt i ugevis. Det er ihvetfald min erfaring. Måske andre kan bidrage med andet.
Mvh
Christian