Forfatter |
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Emne: DTUs uvidenhed Sendt: 27 Jan 2013 kl. 19:36 |
Her er et referat fra §7 mødet nov. 2012 Pkt 11. Evt.
Arne Rusbjerg oplyste, at der ønskes en begrundelse for, hvorfor der
ikke gives dispensation på ansøgninger vedr. rugekasser til undervisningsbrug.
Peter
Geertz-Hansen oplyste, at man har samarbejdet med udvikleren af disse
rugekasser, som ikke kunne færdigudvikle projektet. De konkrete ansøgninger til
undervisningsformål, som DTU Aqua er blevet forelagt, har været koblet til
nogle vandløb, som der er problemer med, eller vandløb, hvor bestanden er
selvreproducerende. DTU Aqua har baseret på et fagligt og biologisk skøn
vurderet, at rugekasserne ikke vil have en effekt.
Der er stillet et enkelt
konkret spørgsmål om rugekassers brug til undervisning.
Der bliver svaret, at
rugekasserne ikke vil have en effekt. Hvor har DTU den viden fra?.
Der bliver sagt, at DTU
har samarbejdet med udvikleren (jeg vil kalde vedkommende afvikleren) af rugekasserne, som ikke har kunnet
færdigudvikle projektet. Det er i hver tilfælde ikke mig, de har samarbejdet
med.
Ideen med rugekasser
stammer fra en svensker Bengt Petterson, der havde videreudviklet Vibert Boxen.
Jeg fik for 6 år siden
tilsendt en artikel fra Flugfiske Norden 1995, hvor rugekassen var omtalt.
På det tidspunkt
arbejdede jeg med Jordan Scotty Klækkebokse, men var samtidig i gang med at
fremstille et el-sikret hyttefad, efter en ide fra Brønderslev Foreningen. Det
var så nærliggende, da jeg arbejdede med pontonerne til hyttefadet, at sætte
pontoner på Bengt Pettersons rugekasse, så den blev flydende, hvilket kunne
forhindre tilsanding. Forsøgene gik godt. Der kom ca. 6000 stk levende yngel ud
af kassen.
Der blev i foråret 2012
kørt forsøg med rugekassen i Blåkilde Efterskole, hvilket vil blive gentaget
igen i år.
I kan læse mere om
projektet i Blåkilde Efterskole på Steen Ulnits hjemmeside under biologi. Her er lidt fra filmen vi er i gang med.https://vimeo.com/58322409
Jeg har tidligere her på
hjemmesiden svaret på DTUs kritik af rugekasserne, og de halvhjertede forsøg de
har foretaget i samarbejde med vedkommende, de kalder udvikleren af rugekassen.
Men trods modstand fra
DTU, går det den rigtige vej, vi har trods alt ytringsfrihed, så sandheden
bliver svær at skjule.
Her er et lille glimt ind
i den rugekasse, der siges ikke
fungerer. https://www.youtube.com/watch?v=2KC_28NTMEc
Mvh Lasse Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 27 Feb 2013 kl. 21:18
|
|
Jesper Rasmussen (*)
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Rasmussen
Tilmeldt:: 06 Jan 2000
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 360
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 27 Jan 2013 kl. 21:33 |
Kære Lasse
Hvornår pokker lærer du det ??
Janteloven lever bedste velgående, og du skal ikke komme her med dine lavteknologiske rugekasser, og fortælle de lærte hvordan man laver ørredyngel uden at belaste naturen med dambrugsdrift. Du skal f... heller ikke komme og fortælle dem, at det er bedre at lave ynglen i det vandløb hvor de skal vokse, fremfor at sikre den lastvognschaffør som skal transportere dem flere hundrede kilometer et stykke arbejde. Det er jo også ganske forfærdeligt, at komme til at lave et par hundrede levedygtige stykker yngel, som vandløbet ikke kan bære. Biologerne har jo talt op og konstateret præcist hvor mange stykker yngel der kan være pr. meter i alle bækkene. Det er jo også skæmmende, at en gruppe børn kunne komme til at kigge ind i en rugekasse og se de små fisk, det skriger jo til himlen at der er tale om ren pædofili, som straffes med fængsel i flere år.
Så i bund og grund burde du fatisk skamme dig, sådan komme her og fortælle de lærte at der findes alternativer til deres metoder. De metoder som de har brugt i årevis, har jo reddet alle ørred og laksebetandene, og sikret at det myldrer med fisk i alle danske vandløb.
Det værste som kunne komme til at ske, er at man efterhånden får hældt så meget grus i vores vandløb, at fiskene strander på vejen tilbage til deres fødesteder, og man så i værste fald kunne blive tvunget til at bruge en af dine ubrugelige rugekasser
Jesper Rasmussen
Redigeret af Rasmussen - 27 Jan 2013 kl. 21:34
|
|
Steen Kehler
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Steen Kehler
Tilmeldt:: 03 Aug 2010
Status: Offline
Beskeder: 1478
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 27 Jan 2013 kl. 23:30 |
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 10:43 |
Hej Jesper Jeg har den fejl, at jeg ikke er god til at stå skoleret for de lærde. Men havde jeg ikke den fejl, kom vi aldrig videre. mvh Lasse Hagebro
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 11:40 |
Jesper, du må da ikke skælde stakkels Lasse ud på den måde. Lasse gør jo ganske enkelt det her, fordi Lasse har en kæmpe kærlighed til sine vandløb og gerne hjælper både os og fiskene til større bestande. Lasse fik en åbenbaring, og brugte ganske enkelt hovedet til at finde en metode, hvor vi kommer meget tæt på den naturlige gydning.
Jeg kan bestemt godt forstå, hvis DTU Aqua er bekymrede for, om vi ved at bruge rugekasen "glemmer" at renovere vandløbene. Det må vi naturligvis ikke glemme, men umiddelbart ser metoden ud til at være et godt ekstra værktøj i kassen. Den skal blot bruges med fornuft og sideløbende med vandløbspleje. Så ender vi måske med et godt resultat, som alle kan støtte. mvh kjeld
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 14:11 |
Jeg prøver lige om Lasse link kan fungere - det fra det første indlæg - så man klikker lige ind til filmen. Smuk i øvrigt
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
Tom Bak Hansen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: TBH
Tilmeldt:: 17 Nov 2006
Status: Offline
Beskeder: 477
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 14:43 |
Det ser SÅ besnærende enkelt ud det du gør Lasse!!! Det skulle have skoleklasser sgu have i natur/teknik.......eller i det mindste have lov til at gøre forsøget!!!!!
|
"Man behøver ikke være landmand for at lukke lort ud hele tiden"
|
|
frank jensen
Aktiv bruger
Brugernavn: frankjensen
Tilmeldt:: 12 Jul 2005
Status: Offline
Beskeder: 91
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 15:39 |
Det undrer mig, at nogle kan blive ved med at være så euforiske omkring klækkebakker/rugekasser. Hvis man føler, et vandløb har brug for rugekasser, så er der jo noget galt med det pågældende vandløb. Brug i stedet krudtet på restaurering. Vh Frank
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 16:48 |
Hej Frank Mener du ikke rugekasser kan bruges til undervisnings brug, og hvorfor ikke. Rugekasser er ikke en erstatning for vandløbsrestaurering, men kan bruges som en quickstart til et nyåbnet og restaureret vandløb. Vi bruger i dag 12 mill på udsætning af laksefisk, kan det gøres bedre og billigere, hvorfor så ikke bruge nogle af disse penge på restaurering. mvh Lasse Hagebro
|
|
Steen Kehler
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Steen Kehler
Tilmeldt:: 03 Aug 2010
Status: Offline
Beskeder: 1478
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 16:49 |
Citat: frankjensen
Det undrer mig, at nogle kan blive ved med at være så euforiske omkring klækkebakker/rugekasser.Hvis man føler, et vandløb har brug for rugekasser, så er der jo noget galt med det pågældende vandløb. Brug i stedet krudtet på restaurering. Vh Frank |
Der sættes pt. flere millioner (dambrugs producerede) fisk ud hvert år rundt om i landets åer, som koster kassen at producere og hvor generne ofte blandes uhensigtmæssigt ---> og det er disse udsætningsfisk, som rugekasserne ville kunne mindske i antal og derved kunne der også spares penge, penge som kunne bruges til at forbedre forholdene vandløbene. ---> Jeg undre mig lidt over, at du ikke kan se de positive økonomiske perspektiver ved rugekasserne.
|
|
Henning Søder
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Søder
Tilmeldt:: 17 Sep 2009
Status: Offline
Beskeder: 1231
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 17:07 |
Ja man må unders ...ligeså over at der ikke kan laves fisk de år der tælles ...men det kan man jo ikke for det har vi ikke gjort i 30 år ... Kunne de måske sættes ud i ikke så egende vandløb i stedet eller ....puha nej det bliver nok for svært...og nej Keld jeg har heller ikke glemt den lovning vi fik på HØ SJ mødet i Ishøj hvor der blev snakket....
|
/Søder
|
|
Klaus Nielsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Klaus Neilsen
Tilmeldt:: 15 Sep 2010
Status: Offline
Beskeder: 789
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 17:27 |
Mon ikke "Frank Jensen" er en af de "lærde" som føler sig truet af rugekassernes gode resultater? Jeg synes at huske det navn fra biologi afsnittet i en Ploug Hansen ørredbøger.
Og dog, det kunne også være en forhenværende justitsminister...
|
Who's the more foolish? The fool, or the fool who follows him?
|
|
Lars Skov
Aktiv bruger
Brugernavn: Lars Skov
Tilmeldt:: 07 Jun 2005
Status: Offline
Beskeder: 75
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 17:45 |
Hej Lasse Jeg er da helt sikker på at rugekasser vil virke i et nyrestaureret og genåbnet vandløb - men øh hvorfor ikke bare lade lad fiskene være i fred og gyde selv? Der er talrige eksempler på at gydefisk kort efter etablering af passagemulighed indvandrer spontant. Da begge dele vil ske i vinterhalvåret kan jeg ikke se den vilde kickstarts effekt. De fleste af kommentarerne her i tråden går vist på rugekasser generelt og ikke til undervisningsbrug. Hvis man i et selvreproducerende vandløb vil opfiske moderfisk og putte æg i en rugekasse for undervisningsformål så fint med mig
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 18:21 |
Hej Lars Hvorfor bruger vi så 12 mill på udsætning af laksefisk ?. Nu gik spørgsmålet på §7 udvalget om brugen af rugekasser til undervisningsbrug, og svaret fra DTU var, at de ikke havde nogen effekt. Man kan kalde det ukorrekte oplysninger. Her i Hagebro kalder vi det LØWN. mvh Lasse Hagebro
|
|
Knapt så aktiv :)
Brugernavn: Guests
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 18:28 |
Hej Klaus Ved tilfældigvis at der er en biolog Frank Jensen tilknydtet SDU, hvorvidt det er den samme - er ikke umiddelbart til at afgøre, men det lyder oplagt. Kynisme staves erfaring.
|
|
Kim Korskjær
Meget aktiv bruger
Brugernavn: kikophil
Tilmeldt:: 30 Jul 2011
Geografisk: Amager
Status: Offline
Beskeder: 2333
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 19:03 |
Hmmm...
Vi har i tidligere tråde talt om, hvordan vi får politikerne til at reagere uden først, at søge oplysninger ved DTU`s bremseklods afdeling.
Frem i offentlighedens søgelys via medierne er vist svaret på det, da der herved bliver stemmer at hente. I aviserne og i tv nyhederne, så burde det køre - forhåbentligt.
Alt kan sku lade sig gøre nu om dage. Man skal "bare" finde det rigtige våben samt angrebsvinkel. Dette forum er ikke nok, men viden er magt, så godt at det kommer jævnligt frem
K & B med foretagendet.
Mvh. - Kim -
|
|
Claus M
Meget aktiv bruger
Brugernavn: fiskefreak
Tilmeldt:: 07 Feb 2007
Geografisk: Mariagerfjord
Status: Offline
Beskeder: 788
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 19:31 |
Citat: lasse hagebro
Hej LarsHvorfor bruger vi så 12 mill på udsætning af laksefisk ?. Nu gik spørgsmålet på §7 udvalget om brugen af rugekasser til undervisningsbrug, og svaret fra DTU var, at de ikke havde nogen effekt. Man kan kalde det ukorrekte oplysninger. Her i Hagebro kalder vi det LØWN. mvh Lasse Hagebro |
1. Hva skulle formålet være med undervisning hvis fagkundskaben underkender det, er det ikke spild af midler. 2. Er det ikke sandt, at hvis rugekasser skulle udgøre grundlaget for fremtidig avl, så kræver de at der er dagligt eller næsten dagligt tilsyn i tilfælde af at kassen stopper til i drivende grøde og lignende - hve skulle forestå dette arbejde ? 3. Ret beset er rugekasser vel på baggrund af ovenstående punkt 2. kun brugbare i vandløb uden grøde og anden vækst ? Det ikke for at skyde på noget, jeg tager hatten af for dit frivillige arbejde, men der er flere sider af en sag. venligst Claus,
|
Venligst
|
|
Lars Skov
Aktiv bruger
Brugernavn: Lars Skov
Tilmeldt:: 07 Jun 2005
Status: Offline
Beskeder: 75
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 19:51 |
Hej Lasse Jeg tror ikke jeg er den rette til stå på mål for den budgetposts størrelse. Dog tvivler jeg på at de 12 mil. bruges til udsætning af fisk i ny-restaurede vandløb - det håber jeg ikke. Misforstå mig ikke. Jeg har ikke noget IMOD rugekasser- der er bare en tendens til at disse diskussioner munder ud i skamrosning af rugekasser og mudderkast mod de blinde eksperter fra DTU. Jeg kan sagtens følge tanken om bedre "homing" (eller hvad man nu kalder det i Hagebro og på DTU), bedre (eller ihvertfald anderledes) selektion af moderfisk osv men mange af disse overvejelser - er de ikke netop blot overvejelser?
Hvad med at lave en undersøgelse af det - man kunne eksempelvis udvælge et vandløb med udsætning i Dit lokalområde og måle smolt udtrækket - stoppe udsætningerne og i stedet bruge rugekasser og så måle effekten på smoltudtrækket. Herefter kan man evt stoppe og se om udtrækket ændrer sig igen. Det kunne virkeligt være interessant at se og ville potentielt give stor vægt til rugekasseargumentet. Det ville være mere vægtigt end blot punktmålinger af yngel/ungfisk tætheder Hvis et sådan studie er lavet kan du måske give et link - jeg kunne vældig godt tænke mig at læse mere om dette. PS: stor respekt herfra for din ildhu.
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 19:59 |
Hej Claus Du er ikke nok inde i hvordan rugekassen fungerer. Jeg har ca 100 km fra Hagebro til Blåkilde Efterskole. Kasserne har været besøgt 3 gange i rugeperioden, ca 1 gang i måneden. Der er ikke andre der har passet kasserne. I de år jeg har arbejdet med rugekasser, har der ikke været problemer med drivende grøde. De skærer heller ikke grøde om vinteren. Masser af levende grøde gør kun forholdene bedre. Der var ved den første type rugekasse problemer med sand, men det blev løst. Til punkt 1. Hvis fagkundskaben har en økonomisk interesse i at bremse alm. mennesker i at blive klogere, er det en skidt drejning. Det ser jo heller ikke så godt ud, at vi af fisketegnsmidlerne betaler 17mill om året til rådgivning i ferskvand, hvis der kommer ideer udefra. mvh Lasse Hagebro
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 20:09 |
Hej Lars Det er netop de undersøgelser du omtaler, vi forsøger at få tilladelse til. Heldigvis er Ålborg Universitet gået ind i arbejdet. Der kan sættes datalocker på kasserne for at følge vandløbstemperaturer, samt bruges genteknologi for at spore fiskene. Det skal nok komme op at køre, jeg har bare ikke tålmodighed til at vente på det bliver forstået. mvh Lasse Hagebro
|
|
Steen Kehler
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Steen Kehler
Tilmeldt:: 03 Aug 2010
Status: Offline
Beskeder: 1478
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 20:19 |
Citat: lasse hagebro
Hej ClausDu er ikke nok inde i hvordan rugekassen fungerer. Jeg har ca 100 km fra Hagebro til Blåkilde Efterskole. Kasserne har været besøgt 3 gange i rugeperioden, ca 1 gang i måneden. Der er ikke andre der har passet kasserne. I de år jeg har arbejdet med rugekasser, har der ikke været problemer med drivende grøde. De skærer heller ikke grøde om vinteren. Masser af levende grøde gør kun forholdene bedre. Der var ved den første type rugekasse problemer med sand, men det blev løst. Til punkt 1. Hvis fagkundskaben har en økonomisk interesse i at bremse alm. mennesker i at blive klogere, er det en skidt drejning. Det ser jo heller ikke så godt ud, at vi af fisketegnsmidlerne betaler 17mill om året til rådgivning i ferskvand, hvis der kommer ideer udefra. mvh Lasse Hagebro |
Indholdet i den video/(film) som ligger på Vimeo, det er i mine øjne på så højt et niveau, at projektet kunne være interessant for SVT´s Mitt i naturen eller NRK´s Ut i naturen, ja måske endda DR2.
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 20:21 |
Hej Kim Du har ret og heldigvis har vi ytringsfrihed. Når vi får udsendelsen Ørredens Vugge færdig og den bliver sendt ud til offentligheden, er der nok nogen, der får et forklaringsproblem. mvh Lasse Hagebro
|
|
Per Dolleris Knudsen
Knapt så aktiv :)
Brugernavn: Nuser
Tilmeldt:: 01 Feb 2008
Status: Offline
Beskeder: 0
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 20:25 |
Til Claus Der er jo ikke mere arbejde i at bruge rugekasserne end der er ved at aflevere æggene til en dambruger, som oven i købet skal betales for det. Ligeledes er det jo bevist at fiskene lever bedst i de vandløb de kommer fra (Professor Michael M. Hansens forsøg Common Garden 2005).
|
Med venlig hilsen
Per
|
|
Lars Skov
Aktiv bruger
Brugernavn: Lars Skov
Tilmeldt:: 07 Jun 2005
Status: Offline
Beskeder: 75
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 21:17 |
Hej Lasse Held og lykke med det projekt. Det lyder da som et oplagt phd projekt for en fiskeinteresseret biolog. For de danske hav/bækørred bestandes skyld tror jeg vi for alt i verden ikke må vakle i at fokus kompromisløst SKAL være vandløbsrestaurering, spærringssanering og vandkvalitetetsforbedring. Der må ikke komme tvetydige meldinger og heraffølgende musehuller beslutningstagerne kan krybe i. Det er der alt for mange der kan have en interesse i at misbruge og det kan måske være en af grundene til at man fra DTUs side er fodslæbende ??. Jeg bor eksempelvis ved en å med et fabelagtigt havørredfiskeri (trods problematiske fysiske forhold) fordi man har fjernet spærringer og renset vandet- kort fortalt- 85% af fiskene er naturligt reproducerede. Et af mine barndomsfiskevande med langt bedre forhold (Tange Å) er fortsat reelt uden havørred og kun med enkelte laks fordi et vist elværk ødelægger det hele. Det vil ingen rugekasse kunne ændre på desværre
|
|
Jan Skall Sørensen
Aktiv bruger
Brugernavn: Skall
Tilmeldt:: 14 Jan 2006
Geografisk: Nordjylland
Status: Offline
Beskeder: 58
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 21:32 |
Godaften Lasse Hagebro
Tak
for din ihærdige indsats med klækkebakkerne. Her følger lige et par indspark
til den videre debat;
Har
du prøvet at beregne en omtrentlig pris pr. stk yngel, udklækket i dine
klækkebakker og sammenholde med prisen for en udsætningsfisk opdrættet i
dambrug? Måske man ved at erstatte udsætning af dambrugsopdrættet yngel med
yngel udklækket i klækkebakker, kunne synliggøre frigivne fisketegnsmidler? Ikke
at jeg tænker flere biologer
, men måske der
kunne frigøres midler til andet udsætningsarbejde, måske lakseåerne...
Naturligvis
gydning i alle vandløb må være en klar nummer et, og selvfølgelig skal vi
fortsætte med at yde en indsats med gydegrus i vandløbene. Jeg tror bare at det
er en både dyr og temmelig langsommelig løsning, når resultatet oprøres mod
mulighederne med klækkebakkerne.
Jeg
fisker selv i bl.a. Lindenborg å, som i en del år nu har været erklæret for
"selvreproducerende" af biologerne. Der laves hvert år undersøgelser,
hvor bestanden af yngel måles på gydepladserne og anvendes til at vurdere
bestandens tilstand. Jeg har endnu til gode at møde den lystfisker, der har
oplevet udviklingen siden udsætningerne stoppede, som en fremgang for
fiskeriet.
og jeg kan nu ikke lade være med at spekulere
over, om biologernes ligninger indeholder de menneskeskabte påvirkninger på
bestandene, såsom eksempelvis;
Unaturlige store bestande af naturlige fjender som skarv og sæl
Garn,
garn, garn og atter garn i fjorde og på kyster
Lystfiskere
og harpunfiskere
Gylleforureninger,
Iltsvind og anden forurening
Jeg
ser klækkebakkerne lidt som det "rigtigste andenvalg" når
førstevalget nu må forventes at være et valg der tager mange år..
Jeg
glæder mig til at høre mere om resultaterne Lasse
/Jan
Skall Sørensen
|
|
Niels Åge Skovbo
Meget aktiv bruger
Brugernavn: niels åge skovbo
Tilmeldt:: 20 Apr 2007
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 728
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 21:40 |
Kære alle på tråden. Der er mange misforståelser i denne her sag.
De 12 millioner Lasse skriver om, er til alle mulige formål.
Det er til bla. Sjælland, Lolland, kanaliserede vandløb med al for stor dybde til
yngel. Små bitte vandløb med spærringer. Men det er også halv års fisk og det
er et års fisk. Det er også ”smolt” på to år til Bla Issefjorden. Men når Lasse taler om de 12 millioner, tror mange at det udelukkende er nyklækket yngel der henvises til (og de er ganske billige, da de ikke skal fodres på). Derfor
er det en meget stor skævvridning af debatten, når vi ikke ved hvor mange penge
der REELT bruges på udsætning af nyklækket yngel.
1. Lasse vil du fortælle hvor mange penge der bruges på
udsætning af YNGEL med blommesæk i DK og vil du i fremtiden benytte dig af
dette ”rigtige” tal ?
Undersøgelser har dokumenteret, at yngel har meget svært ved
at overleve i vanddybde på over 20 cm. Derfor er det absurd, at vi pumper en hel masse yngel ud i et vandløb, og tror der så automatisk kommer mange fisk. Det er en TOTAL fejltagelse, for de mange yngel dør
simpelthen. Se disse her link.
http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/bredzone_oerredyngel.pdf
http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/opvaekst/bredzone_yngel.aspx
Og så kommer det vigtigste. 2. Lasse vil du dokumenterer at de YNGEL
der bliver klækket i et dambrug ved samme å som de udsættes og de er strøget
genetisk korrekt af 25 styk hunner og 25 styk hanner, har en dårligere
overlevelse, homning osv. end de fisk du klækker ?
Men det korte og lange i denne her sag er naturligvis, at
det som virker i det lange løb, er at man sørger for gode OPVÆKST muligheder og
noget gydegrus i de små vandløb. Der er så ekstremt veldokumenteret og det
undere dem der har sat sig ind i biologien, at det ikke er den vej vi arbejder frem mod. Udsætninger, om så det er fra dambrug eller klækkekasser er sympton behandling, som Ferank Jensen så rigtig skriver.
Lasse vi har talt mange gange sammen os to, og jeg er
imponeret over din kærlighed til åen og fiskene. Der har du min store respekt,
men hvor ville jeg dog gerne, at du havde brugt mere af din tid på at lave
vandløbet du færdes i til et super godt gyde- og opvækstvand, frem for din kamp
mod vindmøller, tv-indslag, angreb på alle de dumme biologer osv.
Vi ved at restaureringer de virker. Der er mange vandløb her
i landet, som der ikke udsættes en eneste styk yngel i, og det er nogle af de
bedste og mest producerende af slagsen (bla. Vejle Å og Kolding Å). Så hvorfor
ikke bruge energien her ?. Eksempelvis var det så ekstremt trist at se, at Karup
Å. fik udlagt enorme mængder gydegrus i hovedløbet (så vidt jeg husker for
250.000 kroner) Tænk sig hvad alle disse
mange penge havde kunnet genere af super gode gyde- og opvækstvandløb i tilløbene 3. Lasse hvorfor sagde du ikke stop her ?, det var jo helt galt og penge ud af vinduet og du ved det ?
Nå, det blev lidt langt, men det er altså vigtigt at vi
holder os til reel fakta, og rent faktisk så gør DTU en kæmpe stort stykke
arbejde. De knokler røven ud af bukserne for os lystfiskere og så har de en
enorm viden om hvad der virker og hvad der ikke virker. Det vil jeg personligt
gerne give dem kredit for
Med venlig hilsen
Niels Åge Skovbo
|
|
Steen Kehler
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Steen Kehler
Tilmeldt:: 03 Aug 2010
Status: Offline
Beskeder: 1478
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 21:55 |
Citat: niels åge skovbo
2. Lasse vil du dokumenterer at de YNGEL
der bliver klækket i et dambrug ved samme å som de udsættes og de er strøget
genetisk korrekt af 25 styk hunner og 25 styk hanner, har en dårligere
overlevelse, homning osv. end de fisk du klækker ?
Med venlig hilsen
Niels Åge Skovbo
|
Nu er det jo ikke det, der er det væsentlige, men derimod at de dambrugsopdrættede udsætningsfisk er større end de vilde på samme alder og det er altså ikke hensigtsmæssigt.
|
|
Niels Åge Skovbo
Meget aktiv bruger
Brugernavn: niels åge skovbo
Tilmeldt:: 20 Apr 2007
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 728
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 22:09 |
Hej Steen,
Det jeg spørger Lasse om, er ikke om han "tror" eller om det er "hensigtsmæssing", men om han ved at der findes dokumentation for at han har ret. Biologerne har ikke kunne finde undersøgelser der bekræfter Lasse teorier, når vi taler om YNGEL. Og bemærk at vi naturligvis snakker om de samme størrelse på fisk. Ellers er vi jo igen ude i de rene "æbler og bananer" og rene gætterier
Indtil videre finder bla. de vestjydske laks jo fint retur til åerne, selv om de er opdrættet både som yngel, halvårs fisk, et års fisk og to års smolt. Her behøves der vel ikke nogen form for dokumentation for at dette virker ? Spørg Søren Larsen fra Center For Vildlaks, det var jo reelt denne "dambrugsmetode" der reede vildlaksen.
Men igen. Det er og bliver sympton behandling. Vi må og skal have gummistøvlerne på og så ud og restaurer de små bække. Det virker og det kan dokumeteres
Forsat god debat
Niels Åge Skovbo
Redigeret af niels åge skovbo - 28 Jan 2013 kl. 22:11
|
|
Jan Skall Sørensen
Aktiv bruger
Brugernavn: Skall
Tilmeldt:: 14 Jan 2006
Geografisk: Nordjylland
Status: Offline
Beskeder: 58
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 22:15 |
Hej Niels Åge Forstår ikke lige helt hvad du mener? Udsættes ynglet ikke i tilløbene til Karup å eller? Den klækkebakke jeg har set lå da i Sejbæk (tror jeg nok den hed) og den passede da fint med de anbefalinger som biologerne giver i den artikel du linker til (20-40 cm dybde, strømlæ, spredning af udsætningen osv). Iøvrigt vælger man vel selv hvorhenne man udsætter ynglet når det er klar? /Jan
|
|
Niels Åge Skovbo
Meget aktiv bruger
Brugernavn: niels åge skovbo
Tilmeldt:: 20 Apr 2007
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 728
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 22:36 |
Hej Jan, Ja, den fik jeg vist ikke forklaret helt ok
Det jeg mener er, at hvis ikke man har de helt rette forhold for ynglen, altså et vandløb med meget lav dybde, så kan der ikke være ret mange styk yngel i dette vandløb. Her hjælper det altså ikke at sætte rugekasser op eller sætte anden yngel ud, hvis det er for dybt. Det er her at restaureringen kommer ind og når man er igang med restaureringen, så udlægger man naturligvis gyde grus. Så kan ørrederne selv gyde og der er perfekte opvækstmuligheder for de små fisk.
En øred kan fra naturens hånd f.eksempel have en gyde succes på op til 80 % hvis der er god grus. En ørred hun på 3-4 kilo har nemt 4-6000 rogn i sig, så det siger sig selv, at der rent faktisk ikke er brug for ret mange gode gydebanker, men i høj rad det lave opvækstvand.
Og så er det ikke et specifikt vandløb jeg henviser til, men generelt de vandløb hvor det er nødvendigt at udsætte fisk, og som må formodes at have dårlige gydeforhold og ikke mindst for stor vanddybde.
I karup Å, hvor der trækker et meget stort antal ørreder op, er der derfor gode muligheder for at kunne skabe store mængder af overlevende yngel, hvis der er fysiske forhold til det.
Håber det var ok svar
Med venlig hilsen Niels Åge Skovbo
Redigeret af niels åge skovbo - 28 Jan 2013 kl. 22:52
|
|
Jan Skall Sørensen
Aktiv bruger
Brugernavn: Skall
Tilmeldt:: 14 Jan 2006
Geografisk: Nordjylland
Status: Offline
Beskeder: 58
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 22:50 |
Hej Niels Åge Jeg er med... Er iøvrigt enig med dig i, at det gydegrus var bedre brugt i tilløbene istedet for at agere sandfang nede i hovedløbet... Jeg tror bare stadigt, at opgaven med at renovere vandløbene har en længere tidshorisont end bare lige et par år. Som du selv skriver hjælper det jo ikke at anlægge en gydebanke, hvis den tilstødende del af vandløbet ikke er velegnet som opvækstvand, ligesom det heller ikke hjælper at anlægge gydebanker oppe på det lave vand, hvis ørrederne ikke vil samarbejde og trække derop.... Den rigtige løsning er da selvfølgelig renovering af vandløbene, men indtil da synes jeg klækkebakkerne er et bedre alternativ end udsætning af dambrugsfisk (forudsat de ikke hældes ud i Grønbæks store forstås...) /Jan
|
|
Jesper Rasmussen (*)
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Rasmussen
Tilmeldt:: 06 Jan 2000
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 360
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 28 Jan 2013 kl. 23:13 |
Jeg synes der et aspekt som lidt bliver overset i denne debat.
Hvis vi stiller tingene lidt på spidsen og tager nogle runde tal, så fremmer det forståelsen lidt.
Eksempel 1
- En havørredhun bliver strøget for 5000 æg og disse befrugtes med sæd fra eks. 3 hanfisk.
- Af de 5000 æg klækkes 4500 stk.
- Heraf ender 4000 stk som levedygtigt yngel.
- De 4000 stk. ynglel opfodres til halvårsfisk. 3800 overlever og sætte ud i åen.
Eksempel 2
- En havørredhun gyder 5000 æg naturligt i en grusbanke i en bæk hvor forholdene er optimale. hovedparten af æggene befrugtes af 1 hanfisk, men en del befrugtes også af snigere.
- Af de 5000 æg klækkes 4500 stk.
- Heraf ender 2500 stk som levedygtigt yngel
- ynglen lever et halv år i bækken og her overlever 500 stk.
Lyder umidbart som en dårlig forretning at lade hunfisken klare opgaven selv.
MEN der dælme de 500 stærkeste stykker yngel som klarer turen og alt revl og krat bliver sorteret fra.
Tag et kik på norge, hvor de urgamle stammer som er nøje tilpasset de enkelte elve, langsom er ved at få udvandet deres gener, da dambrugsfiskene med dårlige gener render op og blander sig i gydningen.
Bliver vi ved med at producere dambrugsfisk til udsætning kommer vi med tiden i den samme klemme, for naturen får ikke lov til selv at sortere de dårlige gener fra.
Jeg vil ikke komme med den påstand at klækkebakker er de vises sten, for mig er det bare så pokkers vigtigt at vi gør tingene på samme måde som naturen selv vil have klaret opgaven. Vi skal dog ikke glemme reataureringen af gydebækkene og vandløbene, for de fisk som kan laves i klækkebakkerne, skal jo have noget at vende hjem til, når de engang selv skal formere sig.
Indtil alle gydebækkene er fuldt restaurerede og vandløbene har optimale forhold, er klækkebakker efter min mening det bedste valg, for at sikre en pæn bestand af laksefisk i vores vandløb så vi lystfiskere kan bedrive vores hobby.
(For det er vel ikke kun synet af en ringende ørred som får os til ofre tusindevis af frivillige timer på at hjælpe fiskene, eller er det ????)
Håber inderligt at klækkebakkerne engang ender på et museum, hvor kustoden så kan berette om dengang hvor vi mennesker måtte hjælpe fiskene i åerne med at overleve.
Jesper Rasmussen
Redigeret af Rasmussen - 28 Jan 2013 kl. 23:14
|
|
Steen Kehler
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Steen Kehler
Tilmeldt:: 03 Aug 2010
Status: Offline
Beskeder: 1478
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 29 Jan 2013 kl. 10:02 |
Citat: niels åge skovbo
Hej Jan,Ja, den fik jeg vist ikke forklaret helt ok
Det jeg mener er, at hvis ikke man har de helt rette forhold for ynglen, altså et vandløb med meget lav dybde, så kan der ikke være ret mange styk yngel i dette vandløb. Her hjælper det altså ikke at sætte rugekasser op eller sætte anden yngel ud, hvis det er for dybt. Det er her at restaureringen kommer ind og når man er igang med restaureringen, så udlægger man naturligvis gyde grus. Så kan ørrederne selv gyde og der er perfekte opvækstmuligheder for de små fisk.
En øred kan fra naturens hånd f.eksempel have en gyde succes på op til 80 % hvis der er god grus. En ørred hun på 3-4 kilo har nemt 4-6000 rogn i sig, så det siger sig selv, at der rent faktisk ikke er brug for ret mange gode gydebanker, men i høj rad det lave opvækstvand.
Og så er det ikke et specifikt vandløb jeg henviser til, men generelt de vandløb hvor det er nødvendigt at udsætte fisk, og som må formodes at have dårlige gydeforhold og ikke mindst for stor vanddybde.
I karup Å, hvor der trækker et meget stort antal ørreder op, er der derfor gode muligheder for at kunne skabe store mængder af overlevende yngel, hvis der er fysiske forhold til det.
Håber det var ok svar
Med venlig hilsen Niels Åge Skovbo
|
Problemet i mange vandløb er sandvandring og i de etablerede gydebanker i disse vandløb er klækningsprocenten ofte meget svingende/lav og det er netop i disse vandløb, at rugekassemetoden giver god mening som supplement i stedet for den dyrere udsætning af dambrugsfisk. Lige meget hvor meget man restaurere vandløb med relativ stor sandvandring i områderne hvor gydebanker ligger, så vil bøndernes dræning af omkringliggende jorde altid bevirke en vis udskyldning af sand/silt, som selvom der er gravet sandfang opstrøms gydebankerne, vil kunne slamme gydebankerne til - restaurering er fint, men det er ikke altid nok, de nye randzoner på 10 meter vil forhåbentligt kunne hjælpe en smule, men vi kommer desværre ikke udenom, at bestandsophjælpende udsætninger vil være nødvendige i mange vandløb, sålænge vi er så mange, der efterstræber dem og det giver nu engang god mening, at bruge en lavteknologisk og billigere rugekassemetode fremfor en højteknologisk og dyrere dambrugsmetode til fremstilling af disse udsætnings yngel.
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 29 Jan 2013 kl. 11:19 |
God morgen. ! stk. yngel fremstillet i dambrug koster ca. 1,50 kr, og så er der ikke indregnet frivillig arbejde med indfangning af moderfisk. Når jeg med den første rugekasse for 3 år siden, kunne få ca. 6000 stk yngel, hvor æggene har fulgt vandløbets temperatur og har forladt rugekassen over en periode på 3 uger, har det ikke kostet andet end frivillig arbejde. Timelønnen ville være noget af den samme som en tandlæge har, og så har der været fornøjelsen, som ikke kan opgøres i penge. mvh Lasse Hagebro
|
|
Orla Bertram-Nielsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: obn
Tilmeldt:: 13 Nov 2010
Geografisk: Aalestrup
Status: Offline
Beskeder: 152
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 29 Jan 2013 kl. 11:20 |
Jeg vil tillade mig at opfordre alle, som har en fordomsfri interessere i Lasses rugekasser og i kassernes virkelige potentiale, at tage kontakt til Lasse himself med henblik på et visit.
Lasse er gæstfriheden selv og kender jeg ham ret, vil han hellere end gerne fremvise sine resultater. Det fremmer som regel forståelsen SELV at se tingene ude i den virkelige verden...
|
|
Vagn Madsen
Aktiv bruger
Brugernavn: V.Madsen
Tilmeldt:: 19 Jun 2004
Geografisk: Østjylland
Status: Offline
Beskeder: 54
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 29 Jan 2013 kl. 16:28 |
Nu er Ålborg universitet jo deltager i projektet,-så kan vi få en videnskabelig dokumentation af rugekassernes effektivitet ,så kan vi måske kommer til at diskutere på et videnskabeligt grundlag,-det vil jeg glæde mig til. Jeg kan da dårligt forestille mig noget mere velegnet til undervisningsbrug for f.eks. en naturskole,-det må da være sagen at følge udviklingen i en sådan kasse,-det skal nok skabe et par nye lystfiskere. Jeg vil da takke Lasse mange gange for et helt fantastisk foredrag i Århus,-det var en stor oplevelse,-og jeg vil ønske dig held og lykke med projektet.
|
|
Niels Åge Skovbo
Meget aktiv bruger
Brugernavn: niels åge skovbo
Tilmeldt:: 20 Apr 2007
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 728
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 29 Jan 2013 kl. 16:57 |
Hej Lasse,
Du skriver i dit svar, at et styk yngel koster kr. 1,50.
Det passer altså ikke. Hvis du havde undersøgt dine faktaer havde du let kunne finde ud af, at MAX prisen i 2011 for yngel var 33 ører. Det er altså er grov manipulering af fakta og det gør ikke debatten mere oplysende.
Men du har stadig ikke svaret på mine spørgsmål, og det vil jeg gerne bede dig om, idet de er AFGØRENDE for den argumentation som du fremfører i dine foredrag og debatter.
De kommer her igen.
1. Lasse vil du fortælle hvor mange penge der bruges på
udsætning af YNGEL med blommesæk i DK og vil du i fremtiden benytte dig af
dette ”rigtige” tal ? (du bruger konsekvent beløbet på 12 milioner til dambrugsfisk (alle slags størrelser) i dine foredrag hvad der er skud mange mange milioner ved siden af, når vi her kun taler om YNGEL)
2. Lasse vil du dokumenterer at de YNGEL
der bliver klækket i et dambrug ved samme å som de udsættes og de er strøget
genetisk korrekt af 25 styk hunner og 25 styk hanner, har en dårligere
overlevelse, homning osv. end de fisk du klækker ?
Og så noget helt andet. Hvis nu dine teorier om at "dine" fisk har en så enorm god "homming", hvordan pokker kan det så være, at de IKKE kommer tilbage til netop din baghave hvor du har klækket ynglen. Der er altså noget som slet slet ikke passer her.
3. Lasse vil du fortælle læserne om din forklaring på, at de ikke kommer retur i de store mængder som tiltænkt din egen teori ?
Det er afgørrnde for en god og saglig debat omkring dette emne her, men det betyder også, at dem der påstår noget, som dig Lasse, skal kunne forklare dig. Hvis vi gang på gang skal tage dig i faktuelle fejl og mangler, ender det jo med det rene "snik snak" og det er der vist ingen der har interesse i.
Lasse jeg håber du vil svare på disse helt elementærer spørgsmål
På forhånd mange tak.
Med venlig hilsen Niels Åge Skovbo
|
|
Kim Korskjær
Meget aktiv bruger
Brugernavn: kikophil
Tilmeldt:: 30 Jul 2011
Geografisk: Amager
Status: Offline
Beskeder: 2333
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 29 Jan 2013 kl. 16:57 |
Hmmm.. uden at have haft "hovedet" i en rugekasse, kommer jeg alligevel til, at tænke på følgende: I naturen er der mange eksempler på, at æggelæggende arter som fugle og krybdyr får en størrre mængde hanner eller hunner ved, at f.eks. temperaturen eller klækketiden samt antallet af et ægs vendinger bliver ændret. Æg hos krybdyr som krokodiller skal blot ligge få cm. dybere, så bliver de alle til hanner (eller hunner )
Er der nogen undersøgelser der viser, om der er lignende forekomster ved fiskeægs lægninger/tid/klækninger, ved f.eks. naturlig grus bunke lægning samt rugekasser?. Hvis de bette pus forlader æggekassen over en tid på 3 uger, vil nogen vel ha` været længere tid om klækningen, hvilket igen kan have indebåret ændrede vandtemperaturer iltindhold etc.. Har dette mon nogen indflydelse jævnfør ovenstående?
Hvis dette er noget man over tid skal/kan finde ud af, kan man måske regulere han/hun mængden efter behov?
Bare lidt strøtanker
Mvh. - Kim -
|
|
Kim Korskjær
Meget aktiv bruger
Brugernavn: kikophil
Tilmeldt:: 30 Jul 2011
Geografisk: Amager
Status: Offline
Beskeder: 2333
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 29 Jan 2013 kl. 17:14 |
He he - det lader til, at der efterhånden er langt flere spørgsmål end svar vedr. projektet. Imidlertid må man jo på et eller andet tidspunkt smide båden i søen, for at se, om den synker eller sejler?. Man kan så tætne de fleste små huller hen ad vejen - spørgsmålet er så bare HVORNÅR båden skal søsættes
/Kim
|
|
John Behrndtz
Meget aktiv bruger
Brugernavn: pip_ser
Tilmeldt:: 23 Sep 2007
Status: Offline
Beskeder: 822
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 29 Jan 2013 kl. 18:00 |
Jan Jeg kan garanterer dig for der er færre fisk i Lindenborg en der var tidligere, og bestands analyser på gydepladserne foregår 50 meter opstrøms og 50 meter nedstrøms meget let tilgængelige steder såsom broer og lignende
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 29 Jan 2013 kl. 18:13 |
Hej Kim Godt tænkt. Dambrugerne kan i dag produtksere ene hunner, såfremt de skal bruges til salg af rogn. Jeg er i tvivl om det er lyspåvirkning eller temperaturen man regulerer. men det kan lade sig gøre. Det kan også have indflydelse på vores fiskepleje når vi produktserer udsætningsfiskene i dambrug. mvh Lasse Hagebro
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 29 Jan 2013 kl. 19:28 |
Hej Niels Åge Jeg skulle nok ikke have brugt udtrykket yngel, men udsætningsfisk. Det beløb på 1,50 kr pr stk har jeg fra en mangeårig dambrugspasser. 1. Jeg har ikke udtalt mig om, hvor mange penge der bliver brugt til udsætning af yngel med blommesæk. Forhåbentligt bliver der ikke sat yngel ud med blommesæk, det ville være spild af penge. Jeg har skrevet at vi bruger 12 mill på udsætning af laksefisk, beløbet kan du finde i handlingsplan fra §7 mødet. 2. I naturen har fisken svært ved at overholde DTUs regler om 25 hanner og 25 hunner til hver befrugtning. Men da vi ikke laver en masseproduktion på et sted, men spreder os både geografisk og tidsmæssigt med vores arbejde, vil det ikke give problemer. 2.(1) De ekstra bestandanalyser DTU har lavet på de steder hvor der har været arbejdet med klækkebakker og rugekasser, viste at der var max bestand af yngel. 3.Et godt eksempel hvis du ser på gydebanke optælling i Resen Bæk fra i år (kan findes på Sdr. Resen Konsortiets hjemmeside). Der har været en kanonopgang, og ikke været udsat yngel eller æg siden vi for 6 år siden havde klækkebakker ude. Jeg vil gerne påpege at rugekasser er langt at foretrække frem for klækkebakker til danske forhold. Men det var jo slet ikke det her, emnet drejede sig om. Det var om rugekasser kunne bruges til undervisningsbrug. Jeg tror jeg kender dig så godt, at det var forsætligt det blev drejet væk fra §7 mødets behandling af et spørgsmål om rugekassers brug til undervisning. mvh Lasse Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 29 Jan 2013 kl. 19:35
|
|
simon agerholm
Meget aktiv bruger
Brugernavn: simon agerholm2
Tilmeldt:: 16 Aug 2009
Status: Offline
Beskeder: 1440
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 29 Jan 2013 kl. 19:49 |
Lige et lille sidespor :
Jeg mener at have læst, at man nogle steder her i Norden indfanger moderfisk - stryger og befrugter - hvorefter man placerer æggene direkte på genskabte gydebanker. Altså en yderst beskeden indblanding i naturen..
Er der nogle som kender resultaterne af disse teknikker ?? I min verden, burde det da give mening, og sikre stærke fisk - i en stærk natur.
|
|
Niels Åge Skovbo
Meget aktiv bruger
Brugernavn: niels åge skovbo
Tilmeldt:: 20 Apr 2007
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 728
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 29 Jan 2013 kl. 19:58 |
Lasse din gamler "røver"
Tak for snakken dag, det var som altid en god snak med en masse snak omkring det som vi begge to tænker aller mest på, nemlig fiskene og vandmiljøet.
Jeg synes det er godt at der kommer et universitet på projektet, så tingene kan blive belyst og undersøgt på en god måde. Så kan vi alle komme videre og er blevet meget klogere
Men indtil da, er jeg stadig en varm tilhænger af at vi bør og skal arbejde for at vores små bække og åer, får optimale gyde - og opvæksforhold og at de kan komme til at klare sig selv uden "arrangerede ægteskaber" og "fertilitesklinikker"
Og igen Lasse, hvis nu de små vandløb bliver gode OPVÆKSTVANDLØB, så vil en meget større del af ynglen overleve, også dem der er klækket på unaturligvis.
Med venlig hilsen
Niels Åge Skovbo
Ps. Lasse , de der 33 ører er helt officielle tal fra DTU, som de betaler MAX for yngel, så din ven dambrugeren, har vist forhandlet en god pris til de 1,50
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 29 Jan 2013 kl. 20:08 |
Hej Niels ÅgeJa, det er nogle dygtige forhandlere de dambrugere vi har her på egnen. Men hvis de skriftkloge har ret, at en fisk der er født ude i vandløbet er 5-7 gange stærkere end en dambrugsfremstillet, bliver prisen fra en fisk fra rugekasse jo mere værdifuld. mvh Lasse Hagebro
|
|
Steen Kehler
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Steen Kehler
Tilmeldt:: 03 Aug 2010
Status: Offline
Beskeder: 1478
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 29 Jan 2013 kl. 20:27 |
Citat: niels åge skovbo
Lasse din gamler "røver"
Tak for snakken dag, det var som altid en god snak med en masse snak omkring det som vi begge to tænker aller mest på, nemlig fiskene og vandmiljøet.
Jeg synes det er godt at der kommer et universitet på projektet, så tingene kan blive belyst og undersøgt på en god måde. Så kan vi alle komme videre og er blevet meget klogere
Men indtil da, er jeg stadig en varm tilhænger af at vi bør og skal arbejde for at vores små bække og åer, får optimale gyde - og opvæksforhold og at de kan komme til at klare sig selv uden "arrangerede ægteskaber" og "fertilitesklinikker"
Og igen Lasse, hvis nu de små vandløb bliver gode OPVÆKSTVANDLØB, så vil en meget større del af ynglen overleve, også dem der er klækket på unaturligvis.
Med venlig hilsen
Niels Åge Skovbo
|
Faktum er vel, at det ikke vil være muligt i en hel del vandløb, at restaurere sig til et tilfredstillende antal yngel, da sand/silt fra lanbrugsjorde udgør det største problem - set i det lys, så vil det vel være en rigtig god ide at benytte rugekasserne til at øge antallet af yngel??? eller du mener måske, at dambrugsfisk er bedst velvidende, at de koster mere at producere???
|
|
Steen Kehler
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Steen Kehler
Tilmeldt:: 03 Aug 2010
Status: Offline
Beskeder: 1478
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 29 Jan 2013 kl. 20:32 |
Citat: simon agerholm2
Lige et lille sidespor :
Jeg mener at have læst, at man nogle steder her i Norden indfanger moderfisk - stryger og befrugter - hvorefter man placerer æggene direkte på genskabte gydebanker. Altså en yderst beskeden indblanding i naturen..
Er der nogle som kender resultaterne af disse teknikker ?? I min verden, burde det da give mening, og sikre stærke fisk - i en stærk natur. |
I Trysilelven blev der udlagt befrugtede lakserogn sidste vinter:
|
|
Niels Åge Skovbo
Meget aktiv bruger
Brugernavn: niels åge skovbo
Tilmeldt:: 20 Apr 2007
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 728
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 29 Jan 2013 kl. 21:42 |
Hej Steen,
Du har helt ret i, at sand er et meget stort
problem i mange vandløb. Er der meget sand i et vandløb, er der heller ikke
gode skjul, et rigtigt insektliv, og mad til de små fisk. Så alene det at der
ikke er gode opvæksmuligeder, gør, at meget yngel vil dø.
Ynglen gemmer sig bag små sten, i gruset, under
brink, på siden af vandranunkler. I de sandede vandløb, er der meget få steder
hvor der er grus og sten og tillige er sandet ikke godt for vandranunkel, men
for den ”dårlige” plante pindsvineknop.
Der er meget lidt føde i et sådan vandløb og der er stort set intet skjul. Sand
er åens fjende, når der er for meget af den.
Sandet kommer oftest fra dræn, og især hvor
der er pumpestationer. Her bør man grave nogle "sandfang" som skal
tømmes et par gange om året. Det er besværligt og dyrt, men er det eneste der
hjælper.
Men igen, det er utroligt vigtigt at man i sit
vandplejearbejde fokusere på, at vandløbet skal være dynamisk og med megen
variation.
At hælde en hel masse yngel ud i et vandløb som er
meget påvirket af sand og heraf dårlige planter og skjul, giver meget få store fisk.
Jeg har været med til mange el-befiskninger, og det er
yderst lærerigt at se, hvor det er man finder de mange fisk. Og det er ikke der
hvor bunden er en lang sandkasse. Her findes der stort set ikke små fisk. Hellere
ikke om de så blev udsat I stor stil. De forsvinder/dør I et sådan miljø.
Så Steen, der er altså desværre ikke nogen nem løsning
på de problemer vi har med de få fisk i visse vandløb. Håbder dog at de nye
vandplaner kan hjælpe meget på det.
Med venlig hilsen
Niels Åge Skovbo
|
|
bjarne jensen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: bjar1525
Tilmeldt:: 19 Feb 2006
Status: Offline
Beskeder: 311
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 29 Jan 2013 kl. 23:52 |
Citat: Rasmussen
Jeg synes der et aspekt som lidt bliver overset i denne debat.
Hvis vi stiller tingene lidt på spidsen og tager nogle runde tal, så fremmer det forståelsen lidt.
Eksempel 1
- En havørredhun bliver strøget for 5000 æg og disse befrugtes med sæd fra eks. 3 hanfisk.
- Af de 5000 æg klækkes 4500 stk.
- Heraf ender 4000 stk som levedygtigt yngel.
- De 4000 stk. ynglel opfodres til halvårsfisk. 3800 overlever og sætte ud i åen.
Eksempel 2
- En havørredhun gyder 5000 æg naturligt i en grusbanke i en bæk hvor forholdene er optimale. hovedparten af æggene befrugtes af 1 hanfisk, men en del befrugtes også af snigere.
- Af de 5000 æg klækkes 4500 stk.
- Heraf ender 2500 stk som levedygtigt yngel
- ynglen lever et halv år i bækken og her overlever 500 stk.
Lyder umidbart som en dårlig forretning at lade hunfisken klare opgaven selv.
MEN der dælme de 500 stærkeste stykker yngel som klarer turen og alt revl og krat bliver sorteret fra.
Tag et kik på norge, hvor de urgamle stammer som er nøje tilpasset de enkelte elve, langsom er ved at få udvandet deres gener, da dambrugsfiskene med dårlige gener render op og blander sig i gydningen.
Bliver vi ved med at producere dambrugsfisk til udsætning kommer vi med tiden i den samme klemme, for naturen får ikke lov til selv at sortere de dårlige gener fra.
Jeg vil ikke komme med den påstand at klækkebakker er de vises sten, for mig er det bare så pokkers vigtigt at vi gør tingene på samme måde som naturen selv vil have klaret opgaven. Vi skal dog ikke glemme reataureringen af gydebækkene og vandløbene, for de fisk som kan laves i klækkebakkerne, skal jo have noget at vende hjem til, når de engang selv skal formere sig.
Indtil alle gydebækkene er fuldt restaurerede og vandløbene har optimale forhold, er klækkebakker efter min mening det bedste valg, for at sikre en pæn bestand af laksefisk i vores vandløb så vi lystfiskere kan bedrive vores hobby.
(For det er vel ikke kun synet af en ringende ørred som får os til ofre tusindevis af frivillige timer på at hjælpe fiskene, eller er det ????)
Håber inderligt at klækkebakkerne engang ender på et museum, hvor kustoden så kan berette om dengang hvor vi mennesker måtte hjælpe fiskene i åerne med at overleve.
Jesper Rasmussen |
rammer sammenligningen helt præcis - når du drager indblanding af gener fra burlaks af ukendt oprindelse der blander sig med vildfisken i et specifikt vandløb - og så drager parallel til at man stryger vildfisken i en specifik vandløb og sætter ynglen tilbage i denne ??
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 30 Jan 2013 kl. 11:06 |
Hej Kim Det er meget interessant med dine oplysninger om krokodilleæg. Jeg har prøvet at undersøge nærmere hvordan dambrugere fremstiller only female. Det kan gøres på flere måder. Ved temperatur regulering(som ved krokodilleæg) eller ved chok virkning med tryk. Jeg ved ikke om det kan give et problem med de kunstige temperaturer vi arbejder med i klækkehuse, så vi måske det ene år får mange hanner og det næste år mange hunner. Om der er lavet undersøgelser på hvor mange hanner og hunner der er i vores dambrugsfremstillede yngel. Det begynder at blive indviklet, så jeg tror at jo nærmere vi kommer naturens betingelser med vores fiskepleje, jo færre fejl laver vi. Jeg har forøvrigt en mail fra Thorkild Grimelid, fiskemester ved Lærdalselven. Han oplyser at man udlægger 1 mill befrugtede lakseæg i Vibert Boxe om året, for at genoprette bestanden efter sygdom. mvh Lasse Hagebro
|
|