Hej Frederik,
Stængernes klasseficering angiver hvilken vægt de kaster optimalt med (spænder stangen). En "normal" klasse 6 kaster fx med 14-15 gram, mens en klasse 9 kaster bedst med tungere vægte - vil gætte på 19-20 gram.
Men da alle stangmodeller har forskellige aktioner (nogle er langsomme, andre er hurtige osv.) kan det være svært at bedømme hvor tung en line en given stang kaster bedst med, med mindre man prøver sig frem. Stængernes klasseficering giver altså oftest blot et praj om hvilken vægt der passer bedst. Derfor angiver nogle stangproducenter - fx Scierra - en anbefalet kastevægt til deres stænger. På min HMS vII #6/7 er den anbefalede kastevægt 14 gram, hvilket er angivet på klingen, sammen med logo, model, længde og klasseficering.
MVH Kasper