Forfatter |
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Emne: DTUs uvidenhed Sendt: 30 Jan 2013 kl. 11:18 |
Hej Steen Jeg har først lige fået tid til at se dit indlæg fra Tyrsildelven, det er superflot. Vi har her i DK ikke de isproblemer, som man har i Norge, vi har derimod problemer med sandvandring, som kan løses med en flydende rugekasse. mvh Lasse Hagebro
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 30 Jan 2013 kl. 16:10 |
Hej Niels Åge Du siger jeg manipulerer med tallene, når jeg siger 1 stk. yngel koster 1,50 kr. Du siger 1 stk yngel koster 0,33 kr. Jeg har været ved at undersøge det nærmere. Det er godt nok i første omgang tal fra udsætning år 2002 Karup Å foreningsnummer 2040. 76.ooo stk udsætningsfisk koster 46.540 kr Det giver en stykpris på o,61 kr og det er nok ikke blevet billigere i dag. Jeg har ligeledes fået oplyst dagsprisen 1,00 kr for laksefiskeæg i øjenstadiet. Hvis jeg var fjerkræavler og så at jeg skulle give o,33 kr for en kylling og 1,00 kr for et æg, ville jeg nok undres noget . Jeg mener ikke prisen i dag på et laksefiskeæg i øjenstadiet på 1,00 kr er urimelig. Der er arbejde med fangst af moderfisk, strygning, pasning af æg, lokaler, strøm for ikke at glemme administration. mvh Lasse Hagebro
|
|
simon agerholm
Meget aktiv bruger
Brugernavn: simon agerholm2
Tilmeldt:: 16 Aug 2009
Status: Offline
Beskeder: 1440
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 30 Jan 2013 kl. 19:41 |
Ja, undskyld jeg forstyrer jeres 2-mand debat
Hvor stor strømhastighed kræver det, før man kan anvende en af de kasser ?
Jeg har jo et ret stort stykke af Værebro Å på min grund, og kunne nok godt lokkes til at købe et par kasser.
Så kunne jeg søge tilladelse til at give dem et forsøg.. Jeg underviser jo i forvejen Roskilde Ungdomsskole i lystfiskeri, og det kunne være et fornuftigt aspekt at tage med ind i undervisningen.
Det kunne ligefrem være, at kommunens biolog ville være med på sidelinien.
|
|
Jesper Rasmussen (*)
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Rasmussen
Tilmeldt:: 06 Jan 2000
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 360
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 30 Jan 2013 kl. 19:54 |
Citat: bjar1525
Citat: Rasmussen
Jeg synes der et aspekt som lidt bliver overset i denne debat.
Hvis vi stiller tingene lidt på spidsen og tager nogle runde tal, så fremmer det forståelsen lidt.
Eksempel 1
- En havørredhun bliver strøget for 5000 æg og disse befrugtes med sæd fra eks. 3 hanfisk.
- Af de 5000 æg klækkes 4500 stk.
- Heraf ender 4000 stk som levedygtigt yngel.
- De 4000 stk. ynglel opfodres til halvårsfisk. 3800 overlever og sætte ud i åen.
Eksempel 2
- En havørredhun gyder 5000 æg naturligt i en grusbanke i en bæk hvor forholdene er optimale. hovedparten af æggene befrugtes af 1 hanfisk, men en del befrugtes også af snigere.
- Af de 5000 æg klækkes 4500 stk.
- Heraf ender 2500 stk som levedygtigt yngel
- ynglen lever et halv år i bækken og her overlever 500 stk.
Lyder umidbart som en dårlig forretning at lade hunfisken klare opgaven selv.
MEN der dælme de 500 stærkeste stykker yngel som klarer turen og alt revl og krat bliver sorteret fra.
Tag et kik på norge, hvor de urgamle stammer som er nøje tilpasset de enkelte elve, langsom er ved at få udvandet deres gener, da dambrugsfiskene med dårlige gener render op og blander sig i gydningen.
Bliver vi ved med at producere dambrugsfisk til udsætning kommer vi med tiden i den samme klemme, for naturen får ikke lov til selv at sortere de dårlige gener fra.
Jeg vil ikke komme med den påstand at klækkebakker er de vises sten, for mig er det bare så pokkers vigtigt at vi gør tingene på samme måde som naturen selv vil have klaret opgaven. Vi skal dog ikke glemme reataureringen af gydebækkene og vandløbene, for de fisk som kan laves i klækkebakkerne, skal jo have noget at vende hjem til, når de engang selv skal formere sig.
Indtil alle gydebækkene er fuldt restaurerede og vandløbene har optimale forhold, er klækkebakker efter min mening det bedste valg, for at sikre en pæn bestand af laksefisk i vores vandløb så vi lystfiskere kan bedrive vores hobby.
(For det er vel ikke kun synet af en ringende ørred som får os til ofre tusindevis af frivillige timer på at hjælpe fiskene, eller er det ????)
Håber inderligt at klækkebakkerne engang ender på et museum, hvor kustoden så kan berette om dengang hvor vi mennesker måtte hjælpe fiskene i åerne med at overleve.
Jesper Rasmussen |
rammer sammenligningen helt præcis - når du drager indblanding af gener fra burlaks af ukendt oprindelse der blander sig med vildfisken i et specifikt vandløb - og så drager parallel til at man stryger vildfisken i en specifik vandløb og sætter ynglen tilbage i denne ?? |
Sammeligningen ligger i det faktum at naturen ikke får lov at vælge de dårlige gener fra, og så er det iøvrigt fuldstændigt lige meget om der er tale om "fremmede" fisk eller fisk fra det specifikke vandløb. Effekten er den samme, men det tager selvfølgeligt lidt længere tid for de fisk som naturligt hører til i vandløbet, men degenereringen er et faktum.
Jesper Rasmussen
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 30 Jan 2013 kl. 20:09 |
Hej Simon Ja, jeg ved godt det er ved at blive en tvekamp, men jeg er jo nødsaget til at svare, og det er ikke altid jeg kan gøre det med et enkelt indlæg. Det er jo store betonklodser, der somme tider skal rokkes med før de flytter sig lidt. Jeg vil meget gerne hjælpe dig. Rugekasserne skal du ikke købe, dem laver du selv. Har du et par rugekasser fra nedlagt dambrug, 2 stk 50mm flamingo er du allerede nået langt. Du kan finde en komplet anvisning på fremstillingen på sdr-resen.dk eller Google Bos Lystfiskerside. Eneste ændring der er i den anvisning er, at låget laves af det stykke flamingo der er skåret ud. Der kræves meget lidt gennemstrømning i bækken(åen) da der på den årstid er et stort iltindhold. Som sagt vil jeg gerne hjælpe, jeg har i forvejen hjulpet folk på Sjælland, der har haft gode resultater. mvh Lasse Hagebro
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 30 Jan 2013 kl. 20:16 |
Hej Jesper Ikke for at kritisere dit indlæg som er rigtig fornuftig, men klækningsprocenten i en naturlig gydebanke ligger ifølge de skriftkloge på 10-15% under gunstige forhold. Det glæder mig der er nogen der gider sætter sig ind i tingene. mvh Lasse Hagebro
|
|
simon agerholm
Meget aktiv bruger
Brugernavn: simon agerholm2
Tilmeldt:: 16 Aug 2009
Status: Offline
Beskeder: 1440
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 30 Jan 2013 kl. 20:19 |
Hej Lasse,
Jeg taler alligevel med biologen i Roskilde Kommune en gang imellem, og han skal ud og godkende nogle ting ved min putsø her i foråret - så vil jeg lufte idéen for ham.
Det kunne være et rigtig fint lille hyggeprojekt i lokalområdet, jeg skal bare også sikre mig, at det ikke konflikter med nogle af de andre interessenter (altså biologer og udsætningsforeninger) i området.
For hvis det sker, så er fanden jo løs
|
|
Steen Kehler
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Steen Kehler
Tilmeldt:: 03 Aug 2010
Status: Offline
Beskeder: 1478
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 30 Jan 2013 kl. 20:37 |
Citat: simon agerholm2
Ja, undskyld jeg forstyrer jeres 2-mand debat
Hvor stor strømhastighed kræver det, før man kan anvende en af de kasser ?
Jeg har jo et ret stort stykke af Værebro Å på min grund, og kunne nok godt lokkes til at købe et par kasser.
Så kunne jeg søge tilladelse til at give dem et forsøg.. Jeg underviser jo i forvejen Roskilde Ungdomsskole i lystfiskeri, og det kunne være et fornuftigt aspekt at tage med ind i undervisningen.
Det kunne ligefrem være, at kommunens biolog ville være med på sidelinien. |
Selvom dine intentioner er gode, så er Værebro å ikke egnet på stykket ude ved dig, da ilt-niveauet ofte risikere at blive for lavt om sommeren, desuden er det vist mest mudderbund, som er på det stykke -- Du skal længere opstrøm, faktisk opstrøm Knardrupvej - et sted, hvor det sikkert kunne give et resultat er umiddelbart nedstrøms Jernbanen/Frederikssundsvej i Måløv, hvor der er et stenstryg lige nedenfor jernbanebroen:
Redigeret af Steen Kehler - 30 Jan 2013 kl. 20:39
|
|
Niels Åge Skovbo
Meget aktiv bruger
Brugernavn: niels åge skovbo
Tilmeldt:: 20 Apr 2007
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 728
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 30 Jan 2013 kl. 21:22 |
Hej Lasse "din gamle røver "
Jeg har en udgave fra 2012 af DTU´s prisliste , det er dem der afregner dem der udsætter fisk. Se link nederst i denne besked.
Det fremgår ganske vist at det er 2011 priser (?) men det kan være en fejl. Under alle omstændigheder er prisen i 2013 slet slet ikke på det niveau på 1,50 kroner som du skriver. Så vidt jeg ved er prisen steget med 0,04 kroner pr. styk yngel.
Priserne er som følger. Direkte skrevet af prislisten:
Yngel. 0,33 kroner Halv års fisk. 0,87 kroner Et års fisk 2,09 kroner
Prisen er ex. moms men incl. transport af fisk.
Hvad det koster at opfiske gydefiskene, er ikke medregnet, men det er den samme pris som det koster for dig at få dine æg.
Priserne er helt officielle og der afregnes, så vidt jeg ved, ikke ekstra for de foreniger som har egne klækkerier.
Håber at du nu er okay informeret om de faktiske forhold omkring økonomien i dette her
Med venlig hilsen Niels Åge Skovbo
http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/raadgivning/vejledninger/2012/medelelse_om_udsaetning_af_fisk_2012.pdf
|
|
simon agerholm
Meget aktiv bruger
Brugernavn: simon agerholm2
Tilmeldt:: 16 Aug 2009
Status: Offline
Beskeder: 1440
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 30 Jan 2013 kl. 21:51 |
Steen K :
Jeg kan jo altid starte med at måle iltindholdet i vandet over en sommerperiode, og måle strømhastigheden. Jeg har selv fanget ørreder i et par sjællandske vandløb, hvor man ikke skulle tro det var muligt de kunne overleve - men hvor de har formået et tilpasse sig.
Om ikke andet, kan jeg da tilegne mig lidt praktisk viden om åen i baghaven, uden at det generer nogle .
|
|
Steen Kehler
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Steen Kehler
Tilmeldt:: 03 Aug 2010
Status: Offline
Beskeder: 1478
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 30 Jan 2013 kl. 23:03 |
Citat: simon agerholm2
Steen K :
Jeg kan jo altid starte med at måle iltindholdet i vandet over en sommerperiode, og måle strømhastigheden. Jeg har selv fanget ørreder i et par sjællandske vandløb, hvor man ikke skulle tro det var muligt de kunne overleve - men hvor de har formået et tilpasse sig.
Om ikke andet, kan jeg da tilegne mig lidt praktisk viden om åen i baghaven, uden at det generer nogle .
|
Problemt ligger i, at iltindholdet falder om natten og det er specielt ved tørkeperioder/hedebølge, at problemerne kan opstå (det kan små ørreder ikke tåle) -- der er simpelthen for lidt skygge over åen sammenholdt med at vandhastigheden er lav. Men du kan jo starte med at plante en masse elletræer langs sydsiden (selvom en eller anden å-mand/bonderøv nok skal fælde dem straks de opdager dem.
|
|
Steen Kehler
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Steen Kehler
Tilmeldt:: 03 Aug 2010
Status: Offline
Beskeder: 1478
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 30 Jan 2013 kl. 23:10 |
Citat: niels åge skovbo
Hej Lasse "din gamle røver "
Jeg har en udgave fra 2012 af DTU´s prisliste , det er dem der afregner dem der udsætter fisk. Se link nederst i denne besked.
Det fremgår ganske vist at det er 2011 priser (?) men det kan være en fejl. Under alle omstændigheder er prisen i 2013 slet slet ikke på det niveau på 1,50 kroner som du skriver. Så vidt jeg ved er prisen steget med 0,04 kroner pr. styk yngel.
Priserne er som følger. Direkte skrevet af prislisten:
Yngel. 0,33 kroner Halv års fisk. 0,87 kroner Et års fisk 2,09 kroner
Prisen er ex. moms men incl. transport af fisk.
Hvad det koster at opfiske gydefiskene, er ikke medregnet, men det er den samme pris som det koster for dig at få dine æg.
Priserne er helt officielle og der afregnes, så vidt jeg ved, ikke ekstra for de foreniger som har egne klækkerier.
Håber at du nu er okay informeret om de faktiske forhold omkring økonomien i dette her
Med venlig hilsen Niels Åge Skovbo
http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/raadgivning/vejledninger/2012/medelelse_om_udsaetning_af_fisk_2012.pdf
|
I de priser der har man sikkert ikke indregnet de indirekte beløb, som betales via fisketegnet (så mon ikke prisen er højere) - hvis vi fik omlagt produktionen til rugekasser, så kunne vi sikkert spare en masse til løn og anlæg, samt vi kunne få en masse skolebørn gjort mere interesseret for naturpleje.
|
|
Niels Åge Skovbo
Meget aktiv bruger
Brugernavn: niels åge skovbo
Tilmeldt:: 20 Apr 2007
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 728
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 30 Jan 2013 kl. 23:40 |
Hej Steen He he, nu handler det jo ikke om, at udsætninger er til for, at skolebørn i Hadderis og omegen skal se hvordan Lasses kasser de virker . Fint nok, men det drejer sig jo dybest set om, at der kommer nogle gode fisk i vores vandløb, så os lystfiskere har noget at fiske efter .
Din konspirationsteori om, at der er skjulte tilskud eller andet fejet ind under gulvtæppet, har jeg ingen grund til at tro er sandt. Indtil videre er der, så vidt jeg ved, ingen der har taget folk der er ansat i DTU (statens tjeneste) i at snyder med skatteborgernes penge.
Men Steen, hvis du har noget helt konkret du ved om det, vil det da være interessant om du skrev om det her.
At du skriver - " I de priser der har man sikkert ikke indregnet de indirekte beløb" er jo i realiteten kun gisninger fra din side
Altså ikke noget du ved en hujende klap om, så mon ikke du skulle undersøge sådan en sag, før du begynder at skrive om det på et offentligt forum. Det er jo vigtigt, at man her, hvis man da ønsker en saglig og sober debat, holder sig til det man VED og ikke det som kun er gisninger
Med venlig hilsen Niels Åge Skovbo
|
|
Steen Kehler
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Steen Kehler
Tilmeldt:: 03 Aug 2010
Status: Offline
Beskeder: 1478
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 30 Jan 2013 kl. 23:57 |
Citat: niels åge skovbo
Hej SteenHe he, nu handler det jo ikke om, at udsætninger er til for, at skolebørn i Hadderis og omegen skal se hvordan Lasses kasser de virker . Fint nok, men det drejer sig jo dybest set om, at der kommer nogle gode fisk i vores vandløb, så os lystfiskere har noget at fiske efter .
Din konspirationsteori om, at der er skjulte tilskud eller andet fejet ind under gulvtæppet, har jeg ingen grund til at tro er sandt. Indtil videre er der, så vidt jeg ved, ingen der har taget folk der er ansat i DTU (statens tjeneste) i at snyder med skatteborgernes penge.
Men Steen, hvis du har noget helt konkret du ved om det, vil det da være interessant om du skrev om det her.
At du skriver - " I de priser der har man sikkert ikke indregnet de indirekte beløb" er jo i realiteten kun gisninger fra din side
Altså ikke noget du ved en hujende klap om, så mon ikke du skulle undersøge sådan en sag, før du begynder at skrive om det på et offentligt forum. Det er jo vigtigt, at man her, hvis man da ønsker en saglig og sober debat, holder sig til det man VED og ikke det som kun er gisninger
Med venlig hilsen Niels Åge Skovbo
|
Jeg ved da så meget, at en stor del af fisketegnsmidlerne, de går til biologer og andet tamtam (bygninger o.a.)vedr. ørredbestandenes ophjælpning - så det er da vist ikke gisninger men fakta (du kan selv finde tallene på ministeriets hjemmeside.), så priserne på de der yngel, den er beregnet uden de løninger og bygninger mm. som bliver betalt via fisketegnet, hvis disse regnes med, så bliver prisen en helt anden --< det må selv en DSF/DTU-lobbyist da kunne erkende. - Og hvis arbejdet med at fremstille yngel udemærket kan varetages af nogle videnbegærlige skolebørn samt nogle efterlønnere fra div. fiskeklubber, så kunne biologerne jo bruge deres tid på f.eks. landbrugskontrol i stedet for, jeg så da ihvertfald gerne, at f.eks. penicillin-forbruget blev reduceret mm.
|
|
Niels Åge Skovbo
Meget aktiv bruger
Brugernavn: niels åge skovbo
Tilmeldt:: 20 Apr 2007
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 728
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 31 Jan 2013 kl. 00:16 |
Hej Steen, Nu skal bananerne ikke blandes sammen med æblerne igen .
Hold nu fast i hvad prisen er for fiskeyngel, det var her det hele startede.
Altså skal vi ikke medregne de ting du nævner. Vi skal heller ikke medregne, at skolebørnene, skal køres i busser ud til vandløbene for at passe og tilse kasserne, vi skal heller ikke medregner timelønnen til den pågældende lærer , føj selv flere udgifter til
Hvis debatten bliver så overmåde fyldt med røgslør, at ingen kan finde hoved og hale i hvad hulen vi debaterer, så mister debatten jo helt og aldeles øvrighedens interesse, og det er du jo heller ikke interesseret i Steen
Og noget helt andet er jo også, at hvis vi skal sætte efterlønner, skolebørn osv. til at forestå udsætninger for 12 milioner kroner om året, bliver der vist ikke meget tid til at de kære børn, skal lære at læse og skrive op til diverse PISA undersøgelser
Steen, jeg er helt med på, at vi skal undersøge om der er nye og andre gode muligheder for at forvalte vores fiskepleje på. Jeg er også helt med på, at fagkundskaben skal kigges efter i sømmene. Det forventer de også, men vi skal gøre det på en ordentlig måde.
Og så for en god ordens skyld Steen.
- Jeg er helt klar tilhænger af Danmarks Sportsfiskerforbund og er formand for en foreninger under DSF, men jeg er på ingen måde ansat af DSF eller for den sags skyld DTU til at snakke "godt" for dem og deres synspunkter. Men jeg synes ikke altid, at DSF eller DTU bliver behandlet lige godt. Og meget ofte er det med afsæt i noget være ammestue snak der INTET har med faglighed og fakta at gøre. Det bliver jeg skuffet over og derfor blander jeg mig også.
Med venlig hilsen
Niels Åge Skovbo
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 31 Jan 2013 kl. 09:18 |
Hej Niels Åge Jeg aksepterer naturligvis din pris på yngel til 0,33 kr. Men vi skal bruge 4.000 stk øjenæg til at fortsætte vores undervisningsprogram i Blåkilde Efterskole. 2.000 stk i hver kasse. Vi skal betale 1,00 kr pr, stk for æggene. Får vi ikke dækket vores udgifter andre steder fra, må vi tage pengene fra husholdningskassen. Er du i tvivl kan du jo ringe til DCV og få det bekræftet. Prisen på æggene er der ikke noget at indvende imod. Der er udgifter til indfangning af moderfisk, strygning, lokaler, strøm, pasning af æg og administration.
Lad os gå tilbage til det det emnet drejede sig om.
Du skrev engang her på forum i en anden tråd, at jeg ikke kunne tillade mig at påpege, når en embedsmand gav ukorekte oplysninger til §7 udvalget, hvor han sidder som rådgivende, med den begrundelse at han ikke kunne forsvare sig. Hvis ikke du må påpege, når der gives urigtige oplysninger, ligner det for meget det gamle DDR. Men der kan jo lægges sag an mod mine udtalelser, så kan jeg, som en af konsulenterne ved DTU en gang sagde til mig i telefonen blive martyr. Komme til at hedde Sankt Lasse, få et rundt linestra lysstofrør hængende over hovedet med batteri tilslutning og tænde ved festlige lejligheder . Det var jo ikke det, der var meningen med rugekasserne, men for at hjælpe fiskene. mvh Lasse Hagebro
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 31 Jan 2013 kl. 09:37 |
Hmmmm - priser mig her og priser mig der. Hvis Lasse henter æg fra el-fiskeriet, så er prisen vel rimelig begrænset. Med de procenttal for klækkede æg, som Lasse præsterer, så får vi vel flere fisk ud af en rugekasse, end vi får, hvis fiskenene selv placerer æggene på en gydebanke. At sætte skoleklasser igang med en rugekasse har også den interessante bieffekt, at vi får større mulighed for at finde de få imellem børnene, som kunne ønske at ende som lystfiskere. Det er vel heller ikke nogen dårlig bieffekt. Vores hobby vil miste de store årgange i løbet af ganske få år, og vi trænger så alvorligt til nye lystfiskere. Total set forstår jeg ikke den mulige modstand, der er mod rugekassemetoden. Vi kommer nu engang tættere på den naturlige gydning, og udelukkende brugt som kickstarter af vandløb med mininal eller ingen bestand af ørred, og steder, som er fine opvækstvandløb, men ikke gydevandløb, så er det da et glimrende værktøj i vores værktøjskasse. Vi skal renovere vores vandløb hen mod det optimale, og bruger vi så rugekassen til et spark i røven på den kommende bestand, så er der luttere vindere. mvh kjeld
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
Jesper Rasmussen (*)
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Rasmussen
Tilmeldt:: 06 Jan 2000
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 360
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 31 Jan 2013 kl. 10:09 |
Med udsagn om røgslør og forvridninger af det ene eller andet postulat, tillader jeg med at bringe det, efter min mening, vigtigste element tilbage i fokus. Skal vil hjælpe naturen, skal det dælme være på naturens præmisser. Så er priser, arbejdstimer og helliger køer vel egentlig fuldstændige irellevante emner.
Jesper Rasmussen
Redigeret af Rasmussen - 31 Jan 2013 kl. 10:10
|
|
Jesper Rasmussen (*)
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Rasmussen
Tilmeldt:: 06 Jan 2000
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 360
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 31 Jan 2013 kl. 10:17 |
Citat: lasse hagebro
Hej JesperIkke for at kritisere dit indlæg som er rigtig fornuftig, men klækningsprocenten i en naturlig gydebanke ligger ifølge de skriftkloge på 10-15% under gunstige forhold. Det glæder mig der er nogen der gider sætter sig ind i tingene. mvh Lasse Hagebro |
Hej Lasse Beklager at armbevægelserne blev lidt for store i et svagt ophidset øjeblik, men nogle gange fremmer det forståelsen når tingene beskrives i håndgribelige størrelser Det gør dog kun tingene endnu værre hvis en naturlig klækningsprocent er så meget lavere end i et dambrug.
Jesper Rasmussen
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 31 Jan 2013 kl. 11:29 |
Det gør det jo så også endnu mere interessant at se på udnyttelsesgraden af æggene. Nu er jeg meget langt fra at være bare noget, der ligner ekspert i fiskepleje, men for mig ser det sådan ud, hvis vi alene ser på udnyttelsesgraden og kvaliteten. Punkt 1.Hvis vi f.eks. kan få 5.000 æg ud af hunfisk, så kan disse æg lægges på en gydebanke af fiskene selv = udnyttelsesgrad 10-15%, som giver os vildfisk med gode overlevelsesmuligheder, og de er super godt tilpasset vandløbet og med høj homing effekt. Vi starter med 500 til 750 yngel. Punkt 2. Tager vi æggene fra hunfiskene, og bruger dem i en rugekasse, så kan vi ende op over en udnytttelsesgrad på 90 %, og vi får nærmest vildfisk med gode overlevelsesmuligheder, og de er super godt tilpasset vandløbet og med høj homing effekt. De er endda beskyttet mod overfald fra andre fisk i den periode, hvor de bliver i rugekassen. Altså mindre tab på det nye kuld. Vi starter med måske 4.500 yngel. Punkt 3. Tager vi æggene til dambrugslignede vilkår, så får vi fisk, som ikke er tilpasset vandløbet, de har lav overlevelsesevne, og de har en ringe homing effekt. Vi starter med måske samme antal som i punkt 2. Er det løvn eller er det korrekt ?? mvh Kjeld - som samtidig vil renovere vandløbene, så fiskene på et tidspunkt siger nej tak til at blive født i rugekasserne, for nu kan de selv vedligeholde bestanden på 100% naturlig måde.
Redigeret af Kjeld Willerslev - 31 Jan 2013 kl. 11:32
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Feb 2013 kl. 08:59 |
Hej Jeg har været til foredrag et par gange, hvor DTU har påpeget, at de er førende på verdensplan, hvad fiskepleje angår. Når jeg ser Steen Kehlers indlæg her i emnet fra Norge, kan jeg godt have mine stærke tvivl om deres påstande. mvh Lasse Hagebro http://vimeo.com/37598239
Redigeret af lasse hagebro - 01 Feb 2013 kl. 09:06
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Feb 2013 kl. 13:29 |
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Feb 2013 kl. 13:32 |
Citat: Kjeld Willerslev
Det gør det jo så også endnu mere interessant at se på udnyttelsesgraden af æggene. Nu er jeg meget langt fra at være bare noget, der ligner ekspert i fiskepleje, men for mig ser det sådan ud, hvis vi alene ser på udnyttelsesgraden og kvaliteten. Punkt 1. Hvis vi f.eks. kan få 5.000 æg ud af hunfisk, så kan disse æg lægges på en gydebanke af fiskene selv = udnyttelsesgrad 10-15%, som giver os vildfisk med gode overlevelsesmuligheder, og de er super godt tilpasset vandløbet og med høj homing effekt. Vi starter med 500 til 750 yngel. Punkt 2. Tager vi æggene fra hunfiskene, og bruger dem i en rugekasse, så kan vi ende op over en udnytttelsesgrad på 90 %, og vi får nærmest vildfisk med gode overlevelsesmuligheder, og de er super godt tilpasset vandløbet og med høj homing effekt. De er endda beskyttet mod overfald fra andre fisk i den periode, hvor de bliver i rugekassen. Altså mindre tab på det nye kuld. Vi starter med måske 4.500 yngel. Punkt 3. Tager vi æggene til dambrugslignede vilkår, så får vi fisk, som ikke er tilpasset vandløbet, de har lav overlevelsesevne, og de har en ringe homing effekt. Vi starter med måske samme antal som i punkt 2. Er det løvn eller er det korrekt ?? mvh Kjeld - som samtidig vil renovere vandløbene, så fiskene på et tidspunkt siger nej tak til at blive født i rugekasserne, for nu kan de selv vedligeholde bestanden på 100% naturlig måde.
|
Lasse er jeg på en vildand med denne udlægning herover ??? mvh kjeld
Redigeret af Kjeld Willerslev - 01 Feb 2013 kl. 13:33
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Feb 2013 kl. 14:24 |
Hej Kjeld Du er et talgeni, og jeg kan ikke se nogen fejl i dine beregninger, og konklusioner. Selv om du er Sjællænder. Jeg går ud fra, at årsagen til, at de i Norge bruger udlægning af øjenæg, blandt andet skyldes større homing effekt.
mvh Lasse Hagebro
|
|
Kaspar Wendelin
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kaspar Wendelin
Tilmeldt:: 06 Aug 2008
Geografisk: gladsaxe
Status: Offline
Beskeder: 150
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Feb 2013 kl. 14:35 |
Spørgsmålet er ikke hvormeget yngel der kan produceres, men hvormange opvækstpladser der er. Hvis der på et givent stræk er 5 standpladser vil blæiver 5 smolt. Om man starter med 500-750 yngel eller 4500 yngel betyder intet, der bliver det antal smolt der er opvækstpladser til.
Så i det lys er rugekasser betydningsløse. Kun i vandløb der INGEN gyde banker er vil en rugekasse betyde noget, den slags vandløb er dog ingen værdi på længere sigt som ørredvandløb.
Så DTU har ret i at rugekasser er spild af tid, når man ser det fra deres vinkel. At de så lukker ørene når man forsøger at bytte dambrugs fisk ud med rugekasse fisk, skylde nok mere den meget store prestige der er i at sætte fisk ud.
Den "manglende" brug af rugekasser skal finde ved alle de fore´ninger der hvertår troeligt sætter milioner af tamfisk ud i vores vandløb. Der er faktisk ikke meget grund til at sætte nogen som helst ud. Der er meget grund til at lave stand pladser til smolt.
@ Lasse du er en ildsjæl, jeg har et forslg til dig. Find på billige løsninger til at nemt få øget antallet af smolt ved at skabe standpladser. Nu om dage laver man store og dyre, flotte prestige projekter. Find da på nogen nemme billige tiltag der virker godt. Hint hvis du vil kan du kontakte mig og få nogen af mine egne ideer som jeg ikke har tid til at føre ud i livet.
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Feb 2013 kl. 14:58 |
Uanset hvad man end mener om rugekasser, så ænder det ikke på eet supervigtigt forhold, nemlig at det handler om hurtigt at få fisk med høj overlevelsesgrad, høj evne til at vende tilbage til vandløbet og høj evne til at formere sig og til lavest mulige pris. Får de hjælp til at komme igang, så er vi hurtigt oppe på en selvproducerende bestand, og så kan alle være glade. Også de fjollehover, som kaster fjerbeklædte bøjede og spidse metaltråde i vandet bundet fast til et roterende hjul på en plastiklignede finurlig lang pind.
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
Henning Søder
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Søder
Tilmeldt:: 17 Sep 2009
Status: Offline
Beskeder: 1231
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Feb 2013 kl. 00:09 |
Så så Keld husk nu at de lærte herer jo har gjort som de har gjort de sidste 30 år og derfor er de suverent klogeste til at bestemme udsætnings poletikken ikk....
Redigeret af Søder - 18 Feb 2013 kl. 14:24
|
/Søder
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Feb 2013 kl. 08:39 |
Hej Hvis det har nogen interesse, kan i se driftjournaler for startforsøg med rugekasser 2009-10 på linket her. http://www.webcontact.dk/Driftsjournal.pdf Der blev sideløbende kørt forsøg med Jordan Scotty Boxe med redukserede huller. Der er omtalt problemer med sand, det er senere løst. Arbejdet med strygning og befrugtning kan gøres lettere ude ved vandløbet, dog ikke i stærk frost. mvh Lasse Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 02 Feb 2013 kl. 17:31
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Feb 2013 kl. 08:45 |
Undskyld Jeg er vist nødsaget til at få en til at udlægge linket korrekt(Steen eller Kjeld) Lasse
|
|
Steen Kehler
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Steen Kehler
Tilmeldt:: 03 Aug 2010
Status: Offline
Beskeder: 1478
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Feb 2013 kl. 08:57 |
Citat: lasse hagebro
UndskyldJeg er vist nødsaget til at få en til at udlægge linket korrekt(Steen eller Kjeld) Lasse |
Det er ikke et link, som andre har adgang til, jeg ved ikke lige, om du kan give andre adgang til de oplysninger på din mail-konto,, , så du skal enten lave indholdet om til en PDF (som du kan uploade) eller uploade oplysningerne til et sted, hvor man har adgang.
Redigeret af Steen Kehler - 02 Feb 2013 kl. 08:57
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Feb 2013 kl. 09:13 |
Redigeret af lasse hagebro - 02 Feb 2013 kl. 17:18
|
|
Steen Kehler
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Steen Kehler
Tilmeldt:: 03 Aug 2010
Status: Offline
Beskeder: 1478
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Feb 2013 kl. 09:37 |
Citat: lasse hagebro
Måske det er bedre Lasse
https://mail.google.com/mail/ca/u/0/?ui=2&ik=71a1a4e1b5&view=att&th=13c96ee98b2c2959&attid=0.1&disp=safe&zw
Venter til Kjeld står op |
Det er vist kun dig, som har adgang til dokumenterne, da det ligger på din mail-konto... du skal nok uploade teksten til et andet sted, hvor andre har adgang.
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Feb 2013 kl. 10:03 |
Hej Laase, din friske røver, jeg prøver her om din fil kan oploades. Da jeg ikke har forsøgt den slags før, ved jeg faktisk ikke om det virker, men her prøver jeg. Din driftjournal til dit store forsøg. mvh kjeld
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Feb 2013 kl. 10:05 |
Det virkede så ikke - prøver på noget andet lidt senere. Kjeld
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Feb 2013 kl. 10:22 |
Så er her et nyt forsøg - det er sgu nok lettere at køre en rugekasse end at oploade dine filer Lasse
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Feb 2013 kl. 11:41 |
Hej Kjeld Tak for hjælpen, det hjalp, videnskaben har jo trange kår her på Hagebrokanten mvh Lasse Hagebro
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Feb 2013 kl. 12:01 |
Lasse man kan ikke både være PC-gal og fiske-gal Kunne jeg ikke, så var der givetvis en anden, der kunne, fremskridt er svære at stoppe. mvh kjeld
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 03 Feb 2013 kl. 09:23 |
Hej Hvis jeg har forstået, hvordan hjemmesiden her fungerer, og der har været over 5000 inde og set indlægene om rugekasser, eller bare noget af det. Bliver det svært, at feje dem ind under gulvtæppet. Det vil i hvert tilfælde give en stor bule, som man en gang imellem kommer til at falde over, og tænke på hvad der ligger gemt. mvh Lasse Hagebro
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 03 Feb 2013 kl. 09:43 |
Lasse, du er kommet ganske langt med dine forsøg, og det er da fuldt forståeligt, at DTU Aqua ikke bare siger tak, den bruger vi straks. Det vigtige for dit projekt er at få en gennemkontrolleret forsøgsrække med en offentlig eller anden "officiel" instans, så der foreligger en total grundig forsøgsrække, som er ultra gennemkontrolleret. Øvelsen bør også gennemføres flere steder, så du får en resultatrække under forskellige vilkår. Med den på plads med et virkelig positivt resultat, så kan det jo tænkes, at DTU Aqua også vil tage en forsøgsrække op. Egentlig kan jeg godt forstå, at de er lidt afventende, for det vil jo være en alvorlig omlægning af fiskeplejen, som de så skal stå til ansvar for. Men med en dokumenteret "officiel" forsøgsrække med fine resultater, så skal det nok komme. Tiden er bare den sværest størrelse at forholde sig til mvh kjeld
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 03 Feb 2013 kl. 12:43 |
Hej Kjeld Man kunne jo kontakte DTU, og spørge efter en driftjournal omhandlende deres halvhjertede forsøg i Savstrup Bæk 2010-11 og Haderis Å 2011-12, som de lavede i samarbejde med ham, de kalder udvikleren af rugekassen. Sådan en driftjournal må vel findes, når Peter Geertz- Hansen kan udtale sig så konkret, at rugekassen ikke har en effekt. Han sidder trods alt som rådgivende i §7 udvalget, og er med til at vejlede i brugen af fisketegnsmidlerne. Det kunne eventuelt lægges ud på fiskepleje dk. Det ville være interessant. mvh Lasse Hagebro
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 03 Feb 2013 kl. 13:47 |
Lasse, du får nok mere ud af at gå den anden vej. Gennemførte forsøg med "blåt" stempel for effektiv gennemførelse og godt resultat. Så skal det nok komme. mvh kjeld
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 05 Feb 2013 kl. 10:14 |
Her er et lidt sjovt, og også ganske interessant emne, som Lasse har fundet frem. Det er urgammelt, så gammelt, at det er fra før Lasse gik i korte bukser og modvind, op ad bakke og i snevejr. Hestevogne var det foretrukne transportmiddel, så det er gammelt, men handler alligevel om rugekasser. Dokumentet er fra Lasse, som har bedt mig lægge det ud på nettet. Min holdning er alligevel, at rugekassen bør undersøges videnskabeligt gennem en række meget effektivt kontrolleret forsøg. Men her er den Lasse. Du bør nok få dig et webhotel, så du kan lægge dine dokumenter ind et sted, som du selv har kontrol over, og så du ikke er afhængige af andre. På sigt ville det nok være smart. Du kunne også lægge dokumenterne ind på Bo's Lystfiskerside, hvor du jo har bunker af materiale i forvejen - bare et forslag
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 18 Feb 2013 kl. 13:53 |
Hej Der er indsat mere dokumentation for rugekassens fordele i filmomtalen under. http://vimeo.com/58322409
mvh Lasse Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 18 Feb 2013 kl. 14:10
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 18 Feb 2013 kl. 14:09 |
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
Henning Søder
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Søder
Tilmeldt:: 17 Sep 2009
Status: Offline
Beskeder: 1231
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 18 Feb 2013 kl. 14:47 |
Super fed video om noget som ganske enklet burde være et mere brugt værktøj til at få flere sunde fisk generelt i de danske vandløb Hermed tænker jeg specielt på den genmasse man yngler på hvor kommer fisken fra vi stryger kommer fra ? Har den de bedste overlevelses chanche for det vandløb den udsættes i ? Hvorfor ikke bruge kasserne til at udruge de fisk hvert 4 år som går tabt når der er fisketælling så ikke fisken mangler på kysten hvert 4. år som nu ?
|
/Søder
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 18 Feb 2013 kl. 15:15 |
Hej Jeg har lige fået oplyst at Dansk Laksefond har bevilliget 4.000 kr til indkøb af æg hos DCV Borris til årets udsætning ved Blåkilde Ungdomsskole. Så kan vi igen få smør i stedet for tilbudsmargarine på brødet. Godt gået af Dansk Laksefond. mvh Lasse Hagebro
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 24 Mar 2013 kl. 17:57 |
Så
er sæson nr. 2 skudt i gang ved Blåkilde Efterskole. Ca. 20 af skolens elever og deres lærer var tilstede
ved bækken.
I
forhold til sæson 1, er rugekasserne flyttet ca. 300 meter opstrøms i bækken.
Her er
der flere muligheder for den kommende yngel at finde skjul og standpladser.
I dag, den 14. marts 2013 har vi indkøbt ca.
4.000 stk. Lakseøjenæg hos DCV i B Borris
Efter
ansøgning til Dansk Laksefond om økonomisk støtte til indkøb af æggene i Borris,har
fonden været så venlige mod projektet, at bevilge et
beløb, svarende til det vi skulle give for æggene.
Denne håndstrækning er vi i Logen til Havørredens Ve og Vel
naturligvis meget
taknemmelige for,
idet projektet i øvrigt kan gennemføres på
basis af frivillig, ulønnet indsats.
Ifølge Søren Larsen, DCV, Borris, vil æggene
formentlig klække inden for de nærmeste 3-4 uger
Der også sket det nye i anvendelsen af
rugekasser, at Aalborg Universitet har startet et projekt op, hvor de vil forsøge at påvise, hvornår en
vandrefisk bliver p præget på det vandløb, den fødes i.
I den
forbindelse vil man bruge rugekasser, der bliver udstyret med dataloggere, så man efterfølgende kan se
hvordan forholdene i de enkelte rugekasser har været .
Vi forventer, at forsøgene ved Blåkilde
Efterskole også vil blive udstyret med d i disse dataloggere, og vil dermed være med som en del af Aalborg
Universitets for f forskning på området.
Jeg er ikke så god til at indlægge billeder,
men hvis i klikker på profil billedet ser
i rugekassen i drift.
Mvh Lasse Hagebro
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Apr 2013 kl. 12:07 |
Her er lidt nyt om hvordan det går med rugekasseprojektet. Såfremt blot 5% af eleverne senere bliver landmænd, får de måske et andet syn på vandløbet hjemme på gården. mvh Lasse Hagebro
www.redvildlaksen.dk/?p=680
Redigeret af lasse hagebro - 14 Apr 2013 kl. 19:35
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Apr 2013 kl. 12:17 |
sådan her Lasse - du skal fjerne http:// - så virker den den bliver så straks blå www.redvildlaksen.dk/?p=680
Redigeret af Kjeld Willerslev - 14 Apr 2013 kl. 12:19
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Maj 2013 kl. 10:30 |
Rugekasserne
ved Blåkilde Efterskole, fredag, den 10.
maj 2013
Det er lykkedes endnu engang..!
Desværre var
Blåkilde Efterskole også ramt af lockout, så elevundervisningen blev betydeligt
skåret ned, og da det er naturen, der bestemmer forløbet, er det af den grund
ikke muligt at indhente det forsømte før til næste sæson.
Alle
indkøbte lakseæg er nu klækket, og trods en ret ringe vandkvalitet (okker?) er
dette års resultat langt over sidste års projekt. Der er konstateret en
dødelighed på anslået 10-15%. Det vil
sige, at der ud af de 4000 stk. øjenæg, leveret fra DCV, Borris og sponseret af
Dansk Laksefond, er ca.3400-3500 stk. yngel, der nu frit kan svømme ud af
rugekasserne, når de føler trang til det.
Af betydende
nyheder kan nævnes, at Emil Fuglsang,
Aalborg Universitet er gået ind i projektet, idet de har fremsendt dataloggere
til de to rugekasser, ligesom de også ønsker oplysninger om to tilløb til Karup
Å, hvor der også er fremsendt dataloggere.
Endvidere kan det nævnes,
at mange har vist interesse for projektet ved Blåkilde Efterskole. Det har igen
medført at rugekasseprojektet nu er omtalt i detaljer på en række hjemmesider
på internettet bl. a. www.skjernaasam.dk;
www.redvildlaksen.dk; www.afiskeri.dk; www.sdr-resen.dk
m.fl.
Ligesom Fiskeavisen fremover vil have en omtale af rugekasser hver måned.
Med venlig
hilsen Knud Pedersen, Logen til Havørredens Ve og Vel
|
|