Hej Carsten.
Rør fluer proportioner? ja, jeg tror du kommer til at rode rundt i hvepsereden
, der vil være lige så mange tilhængere af det ene og det andet setup.
Jeg har været med på rørflue vognen siden 1960, og jeg har som proffessonel fluebinder været hele vejen rundt, fra rør bundet på vatpinde med hår og fjervinger, frem til helt moderne fluer, som markedsføres i dag + et selvopfundet rørfluesystem - DFRS - Det Fleksible Rørflue System, men med hensyn til proportioner, så har man vel lade det være binderens opgave at definere dette - eller?
Mine guru, har alle dage været Jan Grünwald, og jeg bandt og fiskede i rigtig mange år med hans anbefalinger / mønstre / bindestil, men var her så proportioner indblandet, egentlig ikke, men man fik ihvertfald et godt fiskeredskab, ved at følge hans anbefalinger!
Da bogen "RØRFLUER" af Henrik Kure Nielsen kom omkring år 2000, fik vi en indgangsvinkel til de morderne hår rørfluer, og jeg anbefaler altid at mine kursister at foreberede sig, ved at læse bogens forord af netop Jan Grünwald, og så skimme bogens meget fine mønstre og ilustrationer, samt billeder.
Som fluebinder er min erfaring, at afstanden i fluens udseende / evt. proportioner er vidt forskellig fra konkurancebindingen og til den effektiv fiskende / fangende flue.
Jeg har altid skiftet mine fluer meget, dels for at prøve noget nyt, dels for at prøve nye teknik, og så fordi jeg altid har haft adgang til et hav af fluer, dels rester fra en stor produktion, og materiale afprøvning.
Jeg mødte i Karup å en fisker, som gemte sin flue hånden, og det skete ved flere møder i årenes løb, det 8. år. hjalp han mig med lande en flot 5,2kg. ny opstegen havørred, så var isen brudt, men fluen var stadig gemt i hans meget store næve. En kop øl til fejring af fangsten, fik snakken hen på fluerne, som vi brugte, og ja jeg fik at se, hvad hånden gemte, en kæmpe stor rørflue i mønstreret Den Tropiske Gråspurv!
Jeg spurgte ham hvorfor han gemte den hånden og han svarede " Vis jeg slipper den løs, bliver den skudt ned! ja det kunne jeg jo så tænke over.
Han fiskede ikke med andet, og om han fangede fisk? ja i den grad, og hans filosofi med at bruge samme flue, går jo igen ved laskefiskeriet i Skjern å, de lokale skifter ikke flue, det fisker med den samme, deres fluemønstre skal nok fange fisk, når tid og tålmodighed er der
Så proportioner? ja, sikert et stort emne for nogen, men for andre er det ikke et emne, der skal fanges fisk, men det kan være jeg på min gamle dage er helt forkert på den?
Lad os få en seriøs debat om titlen, det synes jeg at oplægget fortjener.
Mvh
Per Karlsen.
Redigeret af PK - 18 Feb 2017 kl. 21:31