Forfatter |
|
Jakob Larsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jakob Larsen
Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Emne: Få smolt en effekt af Brande Elværkssø? Sendt: 24 Maj 2016 kl. 16:34 |
I øjeblikket undersøges smoltudtrækket fra Skjern Å. Uden at kende smoltfældens effektivitet (der ved sidste undersøgelse var ca. 29 %) ser det faktisk yderst kritisk ud. Kun 1839 laksesmolt er fanget i fælden til dato (24. maj) og det kan ikke give anledning til mange store laks retur fra Atlanterhavet om 2 år.
I 2002 og 2005 udvandrede begge år omkring 26.000 smolt heraf regnes med en tilbagevandringsratio på ca. 4%.
DTU Aqua og DCV har 21 mill. kr til rådighed til at finde svar på hvad der er galt med smoltproduktionen og lakseopgangen i Skjern Å.
Brande Elværkssø inkl. bundslam blev tømt i Skjern Å i første halvdel af november 2013. Kunne det tænkes at denne slamflugt har haft indvirkning på klækkeprocenten af de lakseæg, der har ligget i gydebanker i vinteren 2013-14 og som er 2 års smolt nu? Eller er det simpelthen for ringe gyde- og opvækstmuligheder, der er til stede i Skjern Å med tilløb? Eller er skarven synderen? Eller er der sat for mange laks ud i for mange år?
Det bliver spændende at få et bud på.
Redigeret af Jakob Larsen - 24 Maj 2016 kl. 16:58
|
|
Jørgen Lorenzen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: FFFI
Tilmeldt:: 21 Aug 2005
Geografisk: Kysten
Status: Offline
Beskeder: 148
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 24 Maj 2016 kl. 17:34 |
Hej Ikke noget jeg har meget kendskab til Jacob, men var lige forbi den gamle sø søndag, og må bestemt sige, at i dag er det et stykke flot å der er kommet ud af at søen forsvandt, så i fremtiden må det være et kæmpe plus for laksen.
|
|
Jakob Larsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jakob Larsen
Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 24 Maj 2016 kl. 17:38 |
Hej Jørgen
Det kan jeg kun være helt enig med dig i Jeg tror dog heller ikke at slammet kan gives en stor og afgørende effekt, når det trods alt skete næsten 1 måned før gydesæsonen, men negativt tæller det.
|
|
Bruno Sørensen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Boss
Tilmeldt:: 18 Jan 2011
Geografisk: Herning
Status: Offline
Beskeder: 267
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 25 Maj 2016 kl. 19:08 |
Ja ellers kan det være man skulle tjekke i Ringkøbing fjord for ulovlige garn og diverse " fritids fiskere" og andet pak, der lander ulovlige laks og ørred.som de sælger lokalt uden at nogen løfter en finger - . selvom det er ulovligt - rygterne om den trafik har stået på i flere år..
|
|
Jesper Rasmussen (*)
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Rasmussen
Tilmeldt:: 06 Jan 2000
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 360
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 25 Maj 2016 kl. 20:13 |
Citat: Boss
Ja ellers kan det være man skulle tjekke i Ringkøbing fjord for ulovlige garn og diverse " fritids fiskere" og andet pak, der lander ulovlige laks og ørred.som de sælger lokalt uden at nogen løfter en finger - . selvom det er ulovligt - rygterne om den trafik har stået på i flere år..
|
Det er nok desværre ikke dem vi kan give skylden for smoltudtrækket
Jesper Rasmussen
|
|
Carsten Hansen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: limfjord
Tilmeldt:: 26 Jan 2006
Status: Offline
Beskeder: 633
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 25 Maj 2016 kl. 20:44 |
Kunne det skyldes signalkrebs?, da de jo er i Skjern Å systemet, og er en forholdsvis ny fjende for lakseæg. Ved man hvordan, det står til med bestanden af denne krebs pt.
|
|
Jakob Larsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jakob Larsen
Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Jul 2016 kl. 10:43 |
Hvordan gik det med smoltundersøgelsen i Skjern Å i år?
Der var løbende lovet offentliggjorte resultater fra DTU, men umiddelbart er det eneste resultat at fælden ved Borris Krog fangede i alt 1839 smolt og 188 stk i Omme Å -
Fangsteffektivitet af fælderne?
|
|
Jakob Larsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jakob Larsen
Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Jan 2017 kl. 23:54 |
Smoltundersøgelsen i Skjern Å 2016 er nu offentliggjort på danmarksvildlaks.dk
Det blev beregnet ved en fældeeffektivitet på ca. 10 %, at der trak ca. 21.000 laksesmolt ud fra Skjern Å og ca. 2.500 laksesmolt ud fra Omme Å.
ca. 20 % af smoltene i Skjern Å var vildfisk klækket i åen.
Undersøgelsen gentages i 2017.
Redigeret af Jakob Larsen - 14 Jan 2017 kl. 00:31
|
|
Carsten Hansen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: limfjord
Tilmeldt:: 26 Jan 2006
Status: Offline
Beskeder: 633
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Jan 2017 kl. 00:13 |
Det ville være interessant at se fordelingen på overlevende individer når de vender hjem. udsatte kontra naturlige.
|
|
Per Hansen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Taonga
Tilmeldt:: 17 Apr 2004
Geografisk: Fredensborg
Status: Offline
Beskeder: 2059
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Jan 2017 kl. 09:29 |
Jeg tror uden at have det mindste belæg for det at det er en effekt af alt det "sure" slam der blev skyllet ud da Brande brød sammen. Hvis slammet lægger sig diverse steder hvor der ligger æg er det i mine sjællandske øjen ikke godt da de velsagtens kvæles. Yderligere må man vel også tilskrive Skarven en hvis procentdel....eller er jeg galt afmarcheret
Redigeret af Taonga - 14 Jan 2017 kl. 10:58
|
Med venlig hilsen
Per Hansen
Fredensborg
Old Flyfishermen never die - they just wade away!
|
|
Jakob Larsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jakob Larsen
Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Jan 2017 kl. 11:00 |
Hej Per Der er afsat 21 mio kr til primært at finde ud af hvorfor bestanden i Skjern Å er stagneret/for nedadgående i modsætning til nabovandløbene. Så jeg forventer, at der kommer nogle gode fremadrettede bud. 1 kvadratmeter gydestryg koster godt 100 kr...hvor mange kvadratmeter gydestryg kunne man få for 21 mio. kr? ex. 25.000 kvadratmeter som etableret ved Storå kan sikkert etableres for omkring 2,5-3 mio kr. De tal jeg jeg har set for yngeltætheder på stryg i Skjern Å er ikke specielt høje. Så det vil nok være en fin ide, at satse massivt på etablering af sandfang og gydestryg, vel og mærke på egnede lokaliteter spredt ud over vandløbssystemet. Er vandkvaliteten god nok i tilløb til Skjern Å eller er dambrugspåvirkningen stadig for stor? Vi har i Holstebro Kommune fået lavet en fiskeundersøgelse i Savstrup Å i 2016, som understøtter en tilsvarende udført af DTU i 2015. På trods af mange okkerrensningsanlæg er der næsten ingen laksefisk her på trods af betydelige investeringer. http://www.holstebro.dk/fiskeundersoegelser-8859.aspxEr der ordentlige passageforhold og ingen døde åstrækninger ved dambrug? Lappeløsninger i form af omløbsstryg med stuvningszoner er efter min mening for ringe og skal laves om til pumpeløsninger, hvor ind- og udløb ligger ved siden af hinanden - eller alternativt rene grundvandsløsninger. - Og så er der hele spørgsmålet om den genetiske indflydelse af udsætningsprogrammet på bestanden, hvor den naturlige udvælgelse i yngelfasen afkobles. - Mudder fra elværkssøen kan have haft en betydning, men den må være væk når smoltundersøgelsen gentages i år.
mvh Jakob
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 15 Jan 2017 kl. 14:21 |
Carsten Hansen, Jeg giver dig ret, Det kunne være spændende at se forskellen på udsatte dambrugsfremstillet smolt, contra vilde smolt, når de vender tilbage. Undersøgelsen kan jo ikke være så vanskelig at lave. Men man ønsker måske ikke oplysningerne?.?
mvh Lasse Hagebro Forskningscenter Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 15 Jan 2017 kl. 14:23
|
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
|
|
Jakob Larsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jakob Larsen
Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 15 Jan 2017 kl. 16:04 |
Hej Lasse
Dem af naturlig vej er generelt op til 5 gange bedre end de udsatte. Det vil i så fald fremgå af fangsterne næste år :) Det bekymrende er dog at andelen af vildfisk i udtrækket er faldet fra at udgøre 30 % i Skjern Å for 10 år siden til nu kun at udgøre godt 20 % - eller fra 8.200 i 2005 til 4.500 vilde smolt i 2016.Det er jo den gale vej.
mvh Jakob
Redigeret af Jakob Larsen - 15 Jan 2017 kl. 16:17
|
|
Carsten Hansen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: limfjord
Tilmeldt:: 26 Jan 2006
Status: Offline
Beskeder: 633
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 15 Jan 2017 kl. 18:25 |
@ Lasse, det er ikke sikkert de ønsker det i Skjern, DCV skaber jo arbejdspladser. :-) @Jacob, en ting tiden har lært mig angående naturen er at man ikke kan konkludere noget over en enkelt sæson, store udsving er naturens gang. Men spændende hvad næste års målinger viser.
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 15 Jan 2017 kl. 19:02 |
Carsten Hansen. Efter min mening laver de og har gjort det i mange år et godt samvittighedsfuldt arbejde i DCV i Borris, men de burde have bedre muligheder for at øge bestanden. De har jo ikke en kraftværks sø der spærrer så meget som i Holstebro. Om der mangles penge til gydebanker ved jeg ikke. Det kan også skyldes problem med garnfiskeri i fjorden eller skarven der tager flere af de dambrugsfremstillede yngel. Skarv problemet kan måske være vores egen skyld, når vi fodrer med dambrugsyngel. Nu når vi stopper ved Karup Å med udsætning af dambrugsyngel er jeg spændt på om skarvbestanden i Skive Fjord falder. Ligeledes i Storåen. Bare min beskedne teori. mvh Lasse Hagebro Forskningscenter Hagebro
|
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
|
|
Jakob Larsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jakob Larsen
Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 15 Jan 2017 kl. 20:12 |
Hej Carsten Der kan sagtens være store svingninger og ingen ved om det samme gælder for Storå i år, men det er med hurtigt at få sat fingeren på årsagen, hvis noget har ændret sig i systemet. Det eneste der vel har været oppe er skarven. Jeg har selv bragt dæmningsbruddet op. Ellers har ARLA i Videbæk for nogle få år siden fået lov til at udlede væsentligt mere organisk stof i Vorgod Å (s 219) og også mere salt. http://naturstyrelsen.dk/media/nst/10048941/3_VVM-redeg%C3%B8relse_Arla_web.pdfVandet er mere grumset i 2016 forlyder det også - hvorfor?
|
|
Carsten Hansen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: limfjord
Tilmeldt:: 26 Jan 2006
Status: Offline
Beskeder: 633
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 15 Jan 2017 kl. 21:09 |
@ Lasse, Helt enig DCV har gjort et stort arbejde, ja de er jo hele basis for laksens succes i jylland. Er det endeligt vedtaget at Karup Å stopper med udsætningerne? Dette må få det brede smil frem på dine læber, det gør det i hvert fald på mine, så har alt jeres grusarbejde båret frugt. :-)
@ Jakob, ja der kan sikkert være flere årsager, og jo man skal selvfølgelig holde et vågent øje når det ikke ser ud til at gå den rigtige vej.
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 15 Jan 2017 kl. 21:42 |
Carsten Hansen. Ja det er vedtaget at vi stopper i første omgang 4-5 år med udsætning af dambrugsfremstillet yngel og får de sparede penge konverteret til gydegrus. Vi vil prøve at få lavet en løbende bestandanalyse for at følge forløbet, så det ikke bliver negativt. Det er et meget stort fremskridt for Karup Å Sammenslutningen og Lidsejerforeningen ved Karup å. Jeg kunne godt fortælle noget mere positivt, men vil hellere vente til det er officielt. mvh Lasse Hagebro Forskningscenter Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 15 Jan 2017 kl. 21:45
|
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
|
|
Carsten Hansen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: limfjord
Tilmeldt:: 26 Jan 2006
Status: Offline
Beskeder: 633
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 15 Jan 2017 kl. 21:58 |
Det er jo lækkert at det er kommet så langt, et stort tillykke til alle omkring Karup Å. :-) Vil vente spændt på at høre den nyhed du brænder inde med, syntes dette er en super nyhed, hvis den anden er bedre så må det virkelig være noget der rykker kegler :-) God aften herfra
Redigeret af limfjord - 15 Jan 2017 kl. 21:59
|
|
Jakob Larsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jakob Larsen
Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 17 Jan 2017 kl. 18:11 |
Hvis man ser på hvordan det går med smoltene efter 104 af dem er mærket ved smoltfælderne, kan fiskene puljes i 2 grupper. Dem som har haft en hel eller delvis opvækst i åen og dem som er opvokset på DCV til "antaget" smoltstørrelse.
Ud fra data i smoltundersøgelsen (se bilag i link) kan det beregnes, at der er langt flere af dem med en opvækst i åen, der når fra fælden og ud til Vesterhavet samlet ca. 52 %, mens de smolt som kommer direkte fra DCV kun har en overlevelse til havet på ca. 22 % (hovedparten dør i fjorden). Vildlaksene i mærkningsundersøgelsen er så få, at det ikke giver mening at konkludere på deres overlevelse alene.
Konklusionen må dog være at det giver ringe mening at holde fiskene på DCV til udsætning som smolt.
Redigeret af Jakob Larsen - 17 Jan 2017 kl. 18:22
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 17 Jan 2017 kl. 18:46 |
Det var interessant læsning Jakob Larsen. Takker mange gange. mvh Lasse Hagebro Forskningscenter Hagebro
|
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
|
|
Carsten Hansen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: limfjord
Tilmeldt:: 26 Jan 2006
Status: Offline
Beskeder: 633
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 17 Jan 2017 kl. 18:54 |
Hvis det er tilfældet, så må den bedste løsning være Lasses rugekasser, indtil der er skabt nok gydebanker., er det ikke det du skriver Jakob. ?
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 17 Jan 2017 kl. 19:14 |
Carsten Hansen. Jakob skriver det ikke direkte,men dem som forstår det, kan kun tyde det i den retning. mvh Lasse Hagebro
|
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
|
|
Carsten Hansen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: limfjord
Tilmeldt:: 26 Jan 2006
Status: Offline
Beskeder: 633
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 17 Jan 2017 kl. 19:47 |
|
|
Jesper Rasmussen (*)
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Rasmussen
Tilmeldt:: 06 Jan 2000
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 360
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 18 Jan 2017 kl. 20:02 |
Hvis man i Skjern holder fat i dambrugsynglen indtil der er lavet flere gydebanker, og alle tilløbene er blevet istandsat. Kunne man så forestille sig en model, hvor man udsætter smolten i nogle bure i åen, og så sejler dem ud igennem Ringkøbing fjord, og først lukker dem ud, når de er kommet ud på lidt dybere vand og skarven derved har lidt sværere ved at få fat i dem??
Synes at kunne huske man snakkede om noget lignende i Gudenåen for en del år siden, men jeg husker ikke om det nogensinde blev praktiseret.
Jesper Rasmussen
|
|
Jakob Larsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jakob Larsen
Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 19 Jan 2017 kl. 07:09 |
Hej Jesper. Muligvis ville det virke, men umiddelbart lidt af en falliterklæring. Laksen er beskyttet af EF-Habitatdirektivet. Hvis skarven er hovedårsag til, at laksen ikke når "gunstig tilstand" (min. 1000 vilde gydelaks), må skarven reguleres mere konsekvent. Som tidligere nævnt - Jo længere tid ungfisken holdes væk fra sin naturlige habitat (åen), desto dyrere og des ringere overlevelse. Man må få fjernet væsentlige spærringer såsom Julingsholm i Omme Å og " Skjern Å forvirringen" ved udløb af Rind Å. Hvis man flåder opdrættede smolt forbi fjorden har man igen fjernet sig fra naturlig selektion af egnede individer, hvilket kan skade bestanden på sigt.
mvh Jakob
|
|
Jesper Rasmussen (*)
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Rasmussen
Tilmeldt:: 06 Jan 2000
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 360
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 19 Jan 2017 kl. 08:13 |
Du har helt ret i den mangende selektion, men har man reelt ikke allerede fravalgt denne når man opdrætter ynglen i et dambrug. Det er klart at det vil virke som en falliterklæring, men det kunne måske holde fiskeriet på et acceptabelt niveau mens man tager det lange seje træk med naturgenopretning og reguleringstilladelserne til skarven. Men bare en tanke 🤔
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 19 Jan 2017 kl. 11:22 |
Jeg tror det var bedre, at få nogle klogere(mere naturlige)
fisk. http://www.youtube.com/watch?v=YFqyVjFduvA
Tidlig opdræt miljø påvirker cerebellar
vækst i unglaks
1.. Rebecca L. Kihslinger * og
2.. Gabrielle A. Nevitt
Størrelse og struktur af et dyrs hjerne er typisk antages at skyldes enten
naturligt eller kunstigt udvælgelse pres på generationer. Men fordi en fisk
hjerne vokser kontinuerligt gennem hele livet, kan det være særligt lydhøre
over for de miljømæssige forhold fiskene oplevelser under udvikling. Laks er en
ideel model for at studere disse virkninger, fordi naturtyper adskiller sig
væsentligt fra rugeriet miljøer, hvor disse fisk ofte opdrættes. For eksempel,
i naturen, er laks fiskeyngel (dvs. blommesækken yngel) begravet i grus, mens
rugerier miljøer mangler denne strukturel komponent. Vi viser, at simple
manipulation af tilsætning sten til en standard opfodringsakvariet dramatisk
kan ændre væksten af specifikke hjerne strukturer i steelhead laks fiskeyngel
(Oncorhynchus mykiss). Vi fandt, at fiskeyngel opdrættes med sten voksede
hjerner med betydeligt større cerebella end genetisk lignende fisk, der
opdrættes i konventionelle tanke. Dette skift til en større cerebellar
størrelse var til gengæld ledsages af ændringer i motorisk adfærd - adfærd, der
korrelerer stærkt til funktionen af denne hjerne region. Vi næste viser, at
rugeri fisk, der opdrættes i en mere naturalistisk indstilling i naturen havde
betydeligt større hjerner end deres lab-opdrættet modstykker. Imidlertid
relative cerebellare mængder var ens mellem vild-opdrættede fiskeyngel og
frilandsfjerkræ i komplekset behandling i laboratoriet. Sammen vores resultater
viser, at inden for de første tre uger af livet, variation i opdræt miljø kan
resultere i hjernen forskelle, der almindeligvis tilskrives generationers
selektion. Disse resultater understreger behovet for at overveje
miljøberigelsesstrategier når designe fangenskab opdræt faciliteter for både
bevaring og laboratoriebrug.
mvh Lasse Hagebro Forskningscenter Hagebro
|
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
|
|