Forfatter |
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Emne: Der er noget galt i Danmark Sendt: 31 Maj 2016 kl. 18:52 |
Der er noget galt i Danmark. I Tyskland, Sverige, Norge,
Skotland, Canada, arbejder man med udlægning af befrugtede æg i vandløb. Her
hjemme er det bandlyst og man må ikke en gang tale om det. Selv om vi her i
landet måske er længst fremme med udvikling af en rugekasse egnet til danske
forhold. Hvorfor skal det udelukkes i danske vandløb. mvh Lasse Hagebro
|
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
|
|
Hans Graversgaard
Meget aktiv bruger
Brugernavn: graversgaard
Tilmeldt:: 12 Jun 2007
Status: Offline
Beskeder: 443
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 31 Maj 2016 kl. 20:07 |
hatten af for din indsats . og tak for dine mange oplysende bidrag her på siden, jeg synes man bliver klogere af det.
jeg synes det ville være helt på sin plads med en grundig artikel i Sportsfiskeren, med dig og dine æsker.
så, Kaare: fat i Lasse.
mvh hcg
|
|
Bruno Sørensen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Boss
Tilmeldt:: 18 Jan 2011
Geografisk: Herning
Status: Offline
Beskeder: 267
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 31 Maj 2016 kl. 20:49 |
Hej
Der er mange områder hvor Danmark halter bagefter - desværre - selvom vi ofte ofte tror det modsatte ..
men med miljøet går det ikke den rigtige vej og hjælp til vandløbene har fået et alvorligt skud for boven af den nuværende venstre bonde regering.
|
|
Per Hansen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Taonga
Tilmeldt:: 17 Apr 2004
Geografisk: Fredensborg
Status: Offline
Beskeder: 2059
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 31 Maj 2016 kl. 21:33 |
Ja hatten af for dit formidable arbejde, men der er jo desværre nogle skrankepaver der har bind for øjnene. Den dag de vågner op og kan se den superfordel dine rugekasser giver jeg en Othello lagkage til dig.
KH
Per
|
Med venlig hilsen
Per Hansen
Fredensborg
Old Flyfishermen never die - they just wade away!
|
|
John Behrndtz
Meget aktiv bruger
Brugernavn: pip_ser
Tilmeldt:: 23 Sep 2007
Status: Offline
Beskeder: 822
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 31 Maj 2016 kl. 21:38 |
Lasse
har Gertzen trådt på dig igen
|
|
Knapt så aktiv :)
Brugernavn: Guests
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 31 Maj 2016 kl. 22:03 |
Var det ikke noget med nogle zoner engang, hvor åer og dambrug blev klassificeret. ? Man måtte ikke flytte fisk og æg fra en zone til en anden.
Men ja, der er noget galt i Danmark!
|
|
Jan Persson
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jan Persson
Tilmeldt:: 23 Sep 2002
Status: Offline
Beskeder: 1955
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 31 Maj 2016 kl. 22:10 |
Årsagen er, vi i Danmark foretrækker at udlægge gydegrus i stedet for at bruge rugekasser. Jeg skal for en god ordens skyld lige nævne, at jeg ikke har taget stilling til argumenterne i linket - poster det blot for orienterings skyld og for at se det "fra den anden side" http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/udsaetning/oerred/rugekasse
|
Tænk før du skriver....
|
|
Chan Nguyen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: chan
Tilmeldt:: 24 Jul 2002
Status: Offline
Beskeder: 507
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 31 Maj 2016 kl. 22:54 |
Citat: Jan Persson
Årsagen er, vi i Danmark foretrækker at udlægge gydegrus i stedet for at bruge rugekasser. Jeg skal for en god ordens skyld lige nævne, at jeg ikke har taget stilling til argumenterne i linket - poster det blot for orienterings skyld og for at se det "fra den anden side"http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/udsaetning/oerred/rugekasse |
Ja, det er altid godt at se tingene fra flere sider, især fra den videnskabelige. Videnskaben (DTU) kan tage altid fejl på kort sigt, men den retter sig automatisk ind, så på den lange bane vil jeg altid satse på den. Det er et faktum for stort set alle andre områder, så hvorfor ikke her?
|
|
Lasse Karlsson
Meget aktiv bruger
Brugernavn: LasseK
Tilmeldt:: 06 Jan 2000
Status: Offline
Beskeder: 1427
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 31 Maj 2016 kl. 22:58 |
Citat: Jan Persson
Årsagen er, vi i Danmark foretrækker at udlægge gydegrus i stedet for at bruge rugekasser. Jeg skal for en god ordens skyld lige nævne, at jeg ikke har taget stilling til argumenterne i linket - poster det blot for orienterings skyld og for at se det "fra den anden side"http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/udsaetning/oerred/rugekasse |
Hej Jan
Er det virkelig sådan at det er enten gydegrus eller rugekasser? Eller kan begge dele bruges samtidigt og så kunne man reducerer på opdrætsanlægget under tag?
Ellers enig ned Chan.
Mvh
Lasse
|
Teori er godt, viden er bedre....
|
|
Niels Riis Ebbesen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: NRE
Tilmeldt:: 18 Sep 2011
Status: Offline
Beskeder: 527
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 31 Maj 2016 kl. 23:15 |
Det handler om penge, mange penge, DTU Aqua har snablen nede i kassen med fisketegnsmidlerne, og de suger hvert år 15-17 millioner, som bruges til at lønne 30-40 biologer, og mange af disse biologer kunne jo blive overflødige og arbejdsløse, hvis vi her i Danmark satsede på et mere naturligt opdræt og udsætning af yngel ved hjælp af rugekasser, og derfor skal disse biologer nok finde på en lang række grunde til, at de ikke kan anbefale rugekasser.
|
|
Per Hansen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Taonga
Tilmeldt:: 17 Apr 2004
Geografisk: Fredensborg
Status: Offline
Beskeder: 2059
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Jun 2016 kl. 08:34 |
Ja der er stadigvæk i DK de hersens SKRANKEPAVER der kan spænde ben for hvert et fornuftigt tiltag.og det der med at dødeligheden i rugekasserne er større er en ren MÜNCHAUSEN.
Kære Lasse klø på en dag vil de få en øjenåbner af dimensioner i DTU
|
Med venlig hilsen
Per Hansen
Fredensborg
Old Flyfishermen never die - they just wade away!
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Jun 2016 kl. 10:37 |
Hej Finn. Vi flytter ikke æg fra et vandsystem til et andet. Tvært imod holder vi æggene mere adskilt end man gør i dag. For at lette forståelsen sender jeg lige manualen. Manuel for rugekasser
Metode 1.
Alt arbejdet foregår ude ved vandløbet.
1.
Sæt rugekasser ud 2-3 uger før ibrugtagning, for at
kontrollere den rette placering. Bedste vandløbsbredde 1-2 m. Placer rugekassen
i inder svinget nedstrøms. Gerne ved høj brink. Kontroller gennemstrømning ved
at hælde lidt frugtfarve i vandet. Strømretningen i kasser er fra bagenden og
fremefter. Gerne i nærheden af nyanlagte gydebanker eller nyåbnede vandløb.
2.
Tag lokale folk med i arbejdet og sæt dem grundig ind i
projektet. (sparer km. penge)
3.
Tag moderfiskene hvor der er ophobning af fisk f.eks. Ved
dambrug eks. Haderis Å ved Barslund, Karup Elværks Dambrug, Agerskov
Dambrug. Tag 3-4 hunner og ligeså mange
hanner, gerne mindre snigere. Transporter æg og mælk for sig op til rugekasser,
i tørre kar overdækket med viskestykker.
4.
Bland æg og sæd forsigtigt i ikke våd spand
med rund bund (al-la copper were). Lad æggene stå i spanden 7-8 min og hæld dem
i rugekassen for svelning.
5.
Kontroller at æggene
ikke ligger og hvirvler rundt, gør de det skal rugekassen flyttes til mindre
strøm. Kontroller at de ikke hvirvler også efter svelningen der tager 3 timer.
6.
Dagen efter udlægningen pilles ubefrugtede æg fra
7.
10 dage efter udsætningen lettes og pilles æggene meget
forsigtigt.
8.
Herefter tilses rugekassen ca. hver fjortende dag, og døde
hvide æg og sammenklistrede tages fra.
9.
Vil man gerne følge forløbet måles vandtemperatur, og efter
ca. 240 graddage er der øjenæg.
10.
Efter 480 graddage begynder klækningen, der har ikke
tidligere været problemer med tilstopning med skaller.
11.
Blommesækyngelen er meget sart og der må ikke rodes rundt
rugekassen.
12.
Ca. tre uger efter klækningen bliver yngelen svømmende og
trækker rundt i overfladen. Der kan nu åbnes for udsvømningshullerne (eventuelt
halvt).
13.
Over de næste 3 uger vil yngelen selv forlade rugekassen,
især om natten er der aktivitet.
14.
Når der er ca. 5 % af yngelen tilbage, vil der være nogle få
tumlinger imellem, og nogle der har fundet ud af, at de har det bedre indenfor
end udenfor. Enkelte har vokset sig så store, at det ikke kun er blommesækken
de har levet af. Der kommer altså fødeemner ind i kassen.
15.
Vi kan nu tømme og tage rugekassen hjem, gøre den ren og
stille den på lager til næste år.
16.
Der kan godt i rugeperioden lægge sig en del humus(meget
fint brunt slam) i rugekassen. Det er ikke noget der skader æggene tværtimod.
Det forsvinder når æggene lettes. Ved lettelse af æggene forstås at rugekassen
løftes 2-3 cm i vandet og derefter sænkes langsomt. Det bevirker at æggene
flyder frit i vandet og urenheder skylles ud, samt at døde æg bliver synlige.
Metode 2
Følg punkt 1 + 2. fra metode 1.
Punkt 3 ændres
Æggene tages ved dambrug efter indsamling af moderfisk (tidligere
klækningssted). Æg og sæd transporteres adskilt ud til den i forvejen opsatte
rugekasse. I ikke våd spand overdækket med tørt viskestykke.
Ellers følges punkterne 4-15 som ved metode 1. Lasse Hagebro
|
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Jun 2016 kl. 13:07 |
Fordele ved
Rugekasse (ifølge Lasse Mikaelsens forsøg gennem 6 år)
- I perioden efter et vandløb er blevet åbnet eller
restaureret (4 år) oparbejdes en bestand ved hjælp af rugekasser.(æg og
sæd tages lokalt)
- Æggene følger vandløbets temperatur og sveller i det vand,
de senere klækker i og får dermed større prægning på klækkestedet.
Klækning sker på det tidspunkt, hvor fødeemnerne er til stede.
- Trækker ud om natten over en periode på 3 uger = god
fordeling af yngel i vandløbet.
- Holder hver ørredstamme for sig.
- Mere naturlige yngel, større overlevelse (5-7 gange
stærkere end dambrugsproduceret).
- Minimal konkurrent til begyndende naturlige bestande.
(udsætning af dambrugsfisk bomber den naturlig begyndende bestand tilbage,
da de er for store i forhold til den naturlige bestand af samme årgang.)
- Spredning geografisk og tidsmæssig.
- Mulighed for passage ved dambrug (psykisk spærring).
- Smoltificering efter 2 år (dambrug 1 år).
- Bedre homing effekt, (Gorm
Rasmussen: Fiskepleje biologi ørred).
- Øger lokal interesse for fiskepleje
- Vandkvalitets undersøgelse
- Undervisningsbrug
- Billig (under 250,- kr. pr rugekasse)
- Yngel kan evt. konverteres til
gydegrus/vandløbsrestaurering.
mvh Lasse Hagebro
|
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Jun 2016 kl. 13:09 |
|
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
|
|
Knapt så aktiv :)
Brugernavn: Guests
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Jun 2016 kl. 13:50 |
Citat: lasse hagebro
Hej Finn.Vi flytter ikke æg fra et vandsystem til et andet. Tvært imod holder vi æggene mere adskilt end man gør i dag. For at lette forståelsen sender jeg lige manualen. //klip// Lasse Hagebro
|
Jamen så må der kun være en logisk forklaring og det er at det ikke er DTU's opfindelse som de kan vride endnu flere penge ud af fisketegnsmidlerne med ;-)
Det er egentlig lidt underligt for DTU har flere gode og dygtige biologer, men det er som de tænker en ting men gør en anden ud af til.
|
|
Per Hansen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Taonga
Tilmeldt:: 17 Apr 2004
Geografisk: Fredensborg
Status: Offline
Beskeder: 2059
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Jun 2016 kl. 14:19 |
Især den første passus har du helt ret i, det er jo en offentlig institution, hvor fanden hytter sine egne....og hvor især toppen er en klaphat
Redigeret af Taonga - 01 Jun 2016 kl. 14:20
|
Med venlig hilsen
Per Hansen
Fredensborg
Old Flyfishermen never die - they just wade away!
|
|
Henrik Christensen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Henrik Christensen
Tilmeldt:: 26 Jun 2008
Status: Offline
Beskeder: 1259
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Jun 2016 kl. 14:50 |
Jeg tror det hele bunder i at Biologer og div. Aqua-folk vil have at det hele skal foregå så naturligt som overhovedet muligt og der hopper kæden af for dem, når de ser dine rugekasser.... ikke meget naturlig over dine plastikkasser alle tiltag til at forbedre mangfoldigheden af naturen, skal foregå på en naturlig måde. Det er sådan jeg tror DTU Aqua vil have det
|
Mvh
Henrik Christensen
|
|
Jan Persson
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jan Persson
Tilmeldt:: 23 Sep 2002
Status: Offline
Beskeder: 1955
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Jun 2016 kl. 15:20 |
Citat: NRE
Det handler om penge, mange penge, DTU Aqua har snablen nede i kassen med fisketegnsmidlerne, og de suger hvert år 15-17 millioner, som bruges til at lønne 30-40 biologer, og mange af disse biologer kunne jo blive overflødige og arbejdsløse, hvis vi her i Danmark satsede på et mere naturligt opdræt og udsætning af yngel ved hjælp af rugekasser, og derfor skal disse biologer nok finde på en lang række grunde til, at de ikke kan anbefale rugekasser.
|
Jeg forstår ikke dit argument. Der er vel ikke noget mere naturligt end at satse på vandløbsgenopretning og etablering af gydegrus?
|
Tænk før du skriver....
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Jun 2016 kl. 16:57 |
Henrik Christensen. Vi bruger i dag 12 mill om året af fisketegnsmidlerne på udsætning af dambrugsfremstillet lakse fiske yngel . Er det naturligt? . Rugekasser er trods alt en tættere på naturen metode. Det har aldrig være tænk som en erstatning for udlægning af gydegrus. Fisken skal jo have noget at vende tilbage til. mvh Lasse Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 01 Jun 2016 kl. 17:11
|
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Jun 2016 kl. 17:38 |
Nu er jeg jo ikke tvunget til at rette ind efter DTU. Det
går jo rimeligt godt sydpå og jeg har absolut stadig ikke nogen økonomisk
interesser i projektet og ønsker det heller ikke. mvh Lasse Hagebro Forskningscenter Hagebro
|
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
|
|
Niels Riis Ebbesen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: NRE
Tilmeldt:: 18 Sep 2011
Status: Offline
Beskeder: 527
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Jun 2016 kl. 21:36 |
Citat: Jan Persson
Jeg forstår ikke dit argument. Der er vel ikke noget mere naturligt end at satse på vandløbsgenopretning og etablering af gydegrus? |
Hej Jan Persson, nu er du jo en af de mest standhaftige DSF-partisoldater i dette fora, så det nytter næppe ret meget, at debattere med dig, da du har deponeret din sunde fornuft i en ukritisk tro på, at forbundets ledelse er guddommelig og alvidende, når det handler om lystfiskeri, naturforvaltning og fiskepleje.
Men kan du forklare os, hvorfor brugen af rugekasser skulle udelukke, at der bliver lavet vandløbsrestaurering og udlagt gydegrus.
Der bliver jo hvert år udsat masser af lakse- og/eller havørredyngel i stort set alle vandløb, og det til trods for, at der i løbet af de sidste 20 år, er blevet kørt tusindvis af tons gydegrus ud i dem.
Behovet for udsætninger skyldes den kendsgerning, at lakse- og havørredfiskeri er madfiskeri, og at der bliver fanget og landet mange flere fisk, end naturen nogensinde vil kunne producere.
Om vi så sørgede for, at der i samtlige danske vandløb var udlagt gydegrus fra udspring til udløbet i havet, så vil den naturlige produktion af laks og havørreder aldrig blive så stor, at den kan følge med åfiskernes, kystfiskernes, trollingfiskernes, fritidsfiskernes og erhvervsfiskernes fangster.
Derfor er det et romantisk natur-ideal, når DSF ikke vil erkende og vedstå, at der er så mange danske lystfiskere, at de aktivt deltager i rovdriften på naturen, og at vi derfor er nødt til, at kompensere med nogle udsætninger af fiskeyngel. Og hvorfor skulle det ikke kunne ske ved hjælp af rugekasser, helt objektivt, så er den metode da mere tilpasset naturen, end opdræt af fiskeyngel i et dambrug.
Kan du også forklare os, hvorfor DSF aldrig har protesteret over, at DTU-Aqua lægger deres klamme hånd på over halvdelen af fisketegnsmidlerne, det virker jo helt forkert, at en brugerbetaling, som på papiret skal anvendes til fiskepleje og udsætninger, bliver brugt til at finansiere en 30-40 biologstillinger på en statslig forskningsinstitution. Og det skal i øvrigt sammenholdes med, at erhvervsfiskerne ikke skal betale for, at DTU-Aqua løbende laver bestandsanalyser af de fiskebestande som lever i havet.
Der verserer et hårdnakket rygte som siger, at DSF og DTU-Aqua har lavet en aftale om, at DSF ikke protesterer over, at DTU-Aqua snupper den ene halvdel af fisketegnsmidlerne, hvis DSF til gengæld får lov til at bestemme, hvordan den anden halvdel af fisketegnsmidlerne skal anvendes, og at det er derfor, at DSF aldrig har gjort indvendinger mod, at fisketegnsmidlerne bliver anvendt til biologlønninger. Men du har måske en bedre forklaring på, hvorfor DSF ikke har gjort forsøg på, at få stoppet særskatten til DTU-Aqua.
Hele denne problematik skal også ses i lyset af, at den gang fisketegnet blev indført, der lovede politikerne, at for hver krone som lystfiskerne indbetalte via fisketegnet til udsætninger og fiskepleje, der ville staten også gi' en krone, så puljen blev doblet op.
|
|
Jan Persson
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jan Persson
Tilmeldt:: 23 Sep 2002
Status: Offline
Beskeder: 1955
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 01 Jun 2016 kl. 22:26 |
Kære Niels,
Jeg har ikke noget ønske om at debattere på det niveau. Så tak for svaret, som jeg ikke kan bruge til at blive klogere af. Du er velkommen til at skrive igen, når du kan tale som en voksen og ikke som et forkælet barn.
|
Tænk før du skriver....
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Jun 2016 kl. 13:21 |
Uden at jeg vil blande mig i debatten om korruptionslignede tilstande, og hvad der eller fyger at udmeldinger i den retning, så må man vel kunne erkende, at den nuværende fiskeplejeform, hvor vi tonser opdrætsfisk ud, og hvor æg og sæd kommer fra havørreder, så præger vi vel fiskene i en retning, hvor bækørredgenerne får mindre og mindre plads.
Bækørreden er i høj grad forsvundet, og min formodning er, at vi selv er medvirkende årsag til det gennem den rendyrkning af havørredgener.
Der er også DSF-foreninger, som nu har bedt DSF om at skubbe blidt til DTU for at finde en vej i fiskeplejen, så vi kan få bækørrederne tilbage. Det er næppe de fjernede spærringer alene, der er årsagen.
Vi har lavet puddelhunde med skæl. Det er vel også at blande sig i den naturlige udvikling.
Måske kunne rugekassen bruges som et af de nødvendige værktøjer til at få bækkerne tilbage i den danske natur. Det fede fiskeri er sgu savnet.
mvh
Kjeld
Redigeret af Kjeld Willerslev - 02 Jun 2016 kl. 13:24
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
Meget aktiv bruger
Brugernavn: duck power
Tilmeldt:: 27 Maj 2011
Status: Offline
Beskeder: 125
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Jun 2016 kl. 13:28 |
Citat: NRE
Hele denne problematik skal også ses i lyset af, at den gang fisketegnet blev indført, der lovede politikerne, at for hver krone som lystfiskerne indbetalte via fisketegnet til udsætninger og fiskepleje, der ville staten også gi' en krone, så puljen blev doblet op. |
Det er så ikke helt rigtigt
Før det obligatoriske statsfisketegn, var vi en del der indbetalte til det frivillige fisketegn, bla gennem us76, og dengang gav staten en krone for hver krone der blev indsamlet. Da statstegnet så blev indført, bortfaldt netop krone til krone princippet
|
|
Lasse Karlsson
Meget aktiv bruger
Brugernavn: LasseK
Tilmeldt:: 06 Jan 2000
Status: Offline
Beskeder: 1427
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Jun 2016 kl. 14:41 |
Citat: Kjeld Willerslev
Uden at jeg vil blande mig i debatten om korruptionslignede tilstande, og hvad der eller fyger at udmeldinger i den retning, så må man vel kunne erkende, at den nuværende fiskeplejeform, hvor vi tonser opdrætsfisk ud, og hvor æg og sæd kommer fra havørreder, så præger vi vel fiskene i en retning, hvor bækørredgenerne får mindre og mindre plads.
Bækørreden er i høj grad forsvundet, og min formodning er, at vi selv er medvirkende årsag til det gennem den rendyrkning af havørredgener.
Der er også DSF-foreninger, som nu har bedt DSF om at skubbe blidt til DTU for at finde en vej i fiskeplejen, så vi kan få bækørrederne tilbage. Det er næppe de fjernede spærringer alene, der er årsagen.
Vi har lavet puddelhunde med skæl. Det er vel også at blande sig i den naturlige udvikling.
Måske kunne rugekassen bruges som et af de nødvendige værktøjer til at få bækkerne tilbage i den danske natur. Det fede fiskeri er sgu savnet.
mvh
Kjeld |
Hej Kjeld
Hvilke gener er det der giver bækørred? Det er samme fisk, har den ingen skjulesteder, så stikker den til havs, har den nok skjulesteder så bliver den i åen.
Mvh
Lasse
|
Teori er godt, viden er bedre....
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Jun 2016 kl. 15:34 |
Vel er det samme fisk Lasse, men rendyrker du med fisk som vandrer, så kan det jo tænkes, at du får fisk der vil vandre. Skjulesteder er der som regel rigeligt af.
Teorien er så ikke ganske min egen :-)
|
|
Jesper Fohrmann
Meget aktiv bruger
Brugernavn: fishmadman
Tilmeldt:: 13 Sep 2008
Status: Offline
Beskeder: 404
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Jun 2016 kl. 15:38 |
Hej - Kjeld - Det er desværre ikke så simpelt at sætte bækørred til at produsere bækørred - det er selv samme fisk...havørred, bækørred og søørred ... men det er ikke kun manglende beskyttelse i form af gemmesteder, der får ørreden til at drage til havs - med mindre man sætter lighedstegn mellem - føde og gemmesteder... for fødegrundlaget er en vigtig faktor for bækørredens tilsedeværelse..
selvsagt er mange af de uniforme vandsystemer med - hårdtdrevne ikke øko-landbrug med til at bringe mængden af land og vand insekter ned i et ligegyldigt nivau.
Men jeg savner også som dig - bækørreden... Flere Nordsjællandske vandsystemer står nærmest tomme for bækørred, hvor der før var mange sådanne...
Da jeg var med til at sætte fisk ud i 80 - 90 ern satte vi større bækørreder ud i de samme vandsystemer som vi satte yngle ud - Alle var skabt af de samme fiske-forældre i Egtved...
Vandløb der ellers var helt tomme for fisk - havde nu en fiskbar bestand af bækørred
I årtier var det bare comme il faut idtil man digtede historier om at lokale istidsfisk skulle danne grobund for hidtid usete stærke bestande af genetisk-korrekte ørreder
Det sket dog bare aldrig - da det genetiske materiale blot var de selvsamme - Egtved fisk
Nuvel ! vandløbene står stadig lige så tomme...og venter på de savnomspundne ufejlbarlige vildfisk....
Men ørreden er nettop kendt for at trække op i alle-mulige og umulige vandsystemer...det er derfor den er så udbredt
måske det en dag vil lykedes - Når menesket med landburg og pis og papir er væk...og landet er dækket med skov..
Indtil da... må vi nøjes med pletsild på kysten...
Venligst jesper
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Jun 2016 kl. 16:50 |
Jesper,
jeg kan godt huske "den store nyhed" - men den "fes" jo ud...
Det lyd ellers så flot.
mvh
Kjeld
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Jun 2016 kl. 21:15 |
Jeg har været inde på linket "Fiskepleje dk" og
læst en sønderlemmende artikel om rugekasser og om brugen af dem. Artiklen har
titlen " DTU Aqua fraråder klækkekasser og rugekasser i vandløb" og
er en opdateret version fra 2014 af en ældre fra 2012.
I artiklen opremses en række konstruerede og fantasifulde
kritikpunkter. DTU har blandt andet kørt nogle forsøg med en, de kalder
udvikleren af rugekasser. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at den person ikke
er mig. For mig at se er de to forsøg, der er omtalt i det følgende,
tilrettelagt, så man var sikker på, at det skulle gå galt.
I Savstrup, hvor jeg kun en gang var med til et eftersyn, så
det meget skidt ud. En kasse var anbragt i et stryg, så æggene havde hvirvlet
rundt og var døde. Kasse nummer to stod halvt på land. Den var ikke anbragt ved
en høj brink og nedstrøms et indersving, som jeg foretrækker. Nummer tre hang i
nogle buske ca. 100m nedstrøms. Den havde været gjort fast midt i bækken til et
plastrør banket ned i gruset. Røret havde naturligvis løsnet sig. Måske der alt
i alt har været en udnyttelse af æggene på 30 %.
Haderis Å året efter. Samme type rugekasse med plastrør som
flydere. Rugekasserne var af aluminium, og de var uisolerede, og da de stod med
ca. halvdelen af siderne fri af vandet, og da vi havde en periode med 20
graders frost, så frøs kasserne selvfølgelig til . Hvilket resulterede i 65%
dødelighed.
Den type rugekasse, der er anvendt i DTU s forsøg, er
afbildet i deres artikel.
Hvis disse halvhjertede forsøg har dannet grundlag for en
vurdering af rugekasser, så er der noget galt.
Artiklen opremser en række begrundelser for at udelukke
brugen af rugekasser, men hvis kasserne er udsat med omtanke, så kan disse
begrundelser alle afvises. Og at 500 stk. yngel, der trækker ud af en rugekasse
over en periode på 3-4 uger, skulle give større dødelighed på grund af stress,
forstår jeg ikke. Så skulle vi jo til at gøre vores gydebanker mindre, da mange
af dem forhåbentlig producerer mere end 500 stk.
Artiklen nærmer sig det absurde, når den omtaler Danmarks
infrastruktur, som en begrundelse for ikke at anvende rugekasser. Godaw mand ,
økseskaft.
Til de læsere, der er interesserede i vild yngel contra
dambrugsfremstillet yngel, vil jeg henvise til en vedhæftet fil, der omtaler en
meget interessant undersøgelse foretaget af Oregon State University i
samarbejde med Oregon Department of Fisheries and Wildlife.
Det hedder jo ikke Forskningscenter Hagebro for ingenting.
|
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
|
|
Niels Riis Ebbesen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: NRE
Tilmeldt:: 18 Sep 2011
Status: Offline
Beskeder: 527
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Jun 2016 kl. 21:43 |
Citat: Jan Persson
Kære Niels,
Jeg har ikke noget ønske om at debattere på det niveau. Så tak for svaret, som jeg ikke kan bruge til at blive klogere af. Du er velkommen til at skrive igen, når du kan tale som en voksen og ikke som et forkælet barn. |
Hmm… jeg er udmærket klar over, at det kræver selvstændig tankevirksomhed, hvis du skal komme med nogle saglige argumenter, som kan imødegå mit indlæg, og det er nok mere end du kan præstere, det er nemlig åbentlyst for enhver, at du kun kan recitere de mantraer, som forbundet har lært dig.
Men bare rolig, der er ikke nogen som er forpligtet ud over deres evner, og derfor er ingen grund til, at du bliver perfid.
|
|
Niels Riis Ebbesen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: NRE
Tilmeldt:: 18 Sep 2011
Status: Offline
Beskeder: 527
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Jun 2016 kl. 21:57 |
Citat: duck power
Det er så ikke helt rigtigt
Før det obligatoriske statsfisketegn, var vi en del der indbetalte til det frivillige fisketegn, bla gennem us76, og dengang gav staten en krone for hver krone der blev indsamlet. Da statstegnet så blev indført, bortfaldt netop krone til krone princippet |
Det oprindelige udspil til det statslige fisketegn indeholdt en forsættelse af krone til krone princippet, men det blev som noget af det første sparet væk, og sidenhen har fisketegnet udviklet sig til en særskat, hvor lystfiskerne finansierer en 30-40 biologstillinger hos DTU-Aqua, der er en statslig forskningsinstitution.
DTU-Aqua er også med årene blevet mere og mere grådige, i de første år med fisketegnet der kostede forvaltningen af fisketegnsmidlerne under 10%, og i dag er vi oppe på over 50% af lyst- og fritidsfiskernes indbetalinger.
|
|
Jan Persson
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jan Persson
Tilmeldt:: 23 Sep 2002
Status: Offline
Beskeder: 1955
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 02 Jun 2016 kl. 22:18 |
Kære Niels,
Jeg har oprigtig ondt af dig, du må have et ualmindeligt dårligt liv siden du føler behov for hele tiden at hævde dig på andres bekostning. Jeg håber du en dag vil se dig selv i spejlet og søge professionel hjælp for at komme videre.
|
Tænk før du skriver....
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 03 Jun 2016 kl. 10:36 |
Sikken dog I kan bliver personlige, det ender jo igen i legestue for voksne.
Riisen har en mission og et uroligt gemyt. Det er ikke alt Riisen skriver, som er rent vrøvl, men han kunne nu godt skrive lidt mere charmerende.
Noget sandhed er der nu nok i det, men det ligner efterhånden blot en jagt på det kære forbund og DTU.
Fisketegnsmidlerne kunne godt tåle en nytænkning i et samspil med en organisation med meget stor opbakning fra lystfiskerne. Det ville give ro, kunne jeg tro. Men vi er for dårlige til at organisere os.
mvh
Kjeld
|
|
Jan Persson
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jan Persson
Tilmeldt:: 23 Sep 2002
Status: Offline
Beskeder: 1955
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 03 Jun 2016 kl. 16:52 |
Hej Kjeld, jeg beklager hvis du forstår mit indlæg som personligt. Det er faktisk velment. Niels har jo helt klart nogle issues, som han har behov for at få gjort op med. Det er komplet umuligt at få en saglig debat, når han allerede i første afsnit starter med at svine modparten til. Det har jeg ikke noget ønske om at deltage i, selv om emnet er interessant og nok fortjener en debat på et saglig niveau.
|
Tænk før du skriver....
|
|
Jan Persson
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jan Persson
Tilmeldt:: 23 Sep 2002
Status: Offline
Beskeder: 1955
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 03 Jun 2016 kl. 16:55 |
Muligvis stillede jeg et forkert spørgsmål, men det var velment og jeg var oprigtig interesseret i svaret - der så starter således:
Hej Jan Persson, nu er du jo en af de mest standhaftige DSF-partisoldater i dette fora, så det nytter næppe ret meget, at debattere med dig, da du har deponeret din sunde fornuft i en ukritisk tro på, at forbundets ledelse er guddommelig og alvidende, når det handler om lystfiskeri, naturforvaltning og fiskepleje.
|
Tænk før du skriver....
|
|
Jan Persson
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jan Persson
Tilmeldt:: 23 Sep 2002
Status: Offline
Beskeder: 1955
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 03 Jun 2016 kl. 16:55 |
Citat: Jan Persson
Muligvis stillede jeg et forkert spørgsmål, men det var velment og jeg var oprigtig interesseret i svaret - der så starter således - og jeg spurgte ikke engang om noget, der har det fjerneste med DSF at gøre:
Hej Jan Persson, nu er du jo en af de mest standhaftige DSF-partisoldater i dette fora, så det nytter næppe ret meget, at debattere med dig, da du har deponeret din sunde fornuft i en ukritisk tro på, at forbundets ledelse er guddommelig og alvidende, når det handler om lystfiskeri, naturforvaltning og fiskepleje.
|
|
Tænk før du skriver....
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 04 Jun 2016 kl. 06:30 |
Det havde nok været bedre, såfremt de to herrer NRE og JP
havde sat sig ind i,hvad det drejer sig om, i stedet for at skændes inden
byrdes. mvh Lasse Hagebro Forskningscenter Hagebro
|
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
|
|
Jan Persson
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jan Persson
Tilmeldt:: 23 Sep 2002
Status: Offline
Beskeder: 1955
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 04 Jun 2016 kl. 08:25 |
Min kære Lasse, jeg forsøger jo netop at sætte mig ind i sagerne og få ny viden - også fra den anden side, da jeg altid gerne vil høre alle argumenter først.
Men når man starter en sætning på ovennævnte måde, så stopper jeg med at læse - og hvem er så egentlig blevet klogere?
|
Tænk før du skriver....
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 04 Jun 2016 kl. 15:02 |
Jan,
du går jo i fælden, som Riisen lægger ud. Han elsker åbenbart provokationen, og den kommer jo nærmest hver gang han beriger os med skriverier.
Overøs ham med kærlighed, så går han nok helt i stå. Selvfølgelig kan det være pisse irriterende, men netop fordi han elsker det, når modparten hopper på, så lad være.
Han har jo ikke helt uret i alt, hvad han skriver, han har blot ikke gået i flinkeskolen, og har så heller ikke altid sat sig helt grundigt ind i fakta
mvh
Kjeld
PS. Det er da lidt ærgerligt for Lasse, at tråden nu er gået i snavs.
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
Jan Persson
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jan Persson
Tilmeldt:: 23 Sep 2002
Status: Offline
Beskeder: 1955
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 04 Jun 2016 kl. 18:33 |
Hej Kjeld,
Det var vel egentlig et eller andet sted også det jeg forsøgt, at svare ham kærligt og venligt - men åbenbart har jeg ikke udtrykt mig klart, hvilket jeg kun kan beklage og ja, det er ærgerligt at vi ikke kan diskutere disse emner uden der går øst-vest i den.
|
Tænk før du skriver....
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 05 Jun 2016 kl. 10:19 |
Godt ord igen - Lasse udmelding er jo egentlig ret interessant.
Vores fiskepleje og hele håndteringen grundlæggende kan, efter min ydmyge mening, godt tåle en seriøs revurdering.
Vi har en hobby, som sagtens kunne tåle, at alle satte sig sammen og så tog en gentænkning af hele den måde, vi skaber nye fisk på.
Skal vi erkende, at vi i et landbrugsland ikke kan have bare lidt naturlige fiskebestande, som kan dække behovet, eller skal vi "leve" med en slags gedigent Putfiskeri efter, som Jesper så rammende skrev det, "fiskeri efter pletsild".
Da vi er elendige til at organisere os, fremmer det særinteresser. Vi kunne efter min mening sagtens forbedre vores fiskebestande, hvis vi en gang for alle gjorde op med de nuværende metoder og gentænkte fiskeplejen.
De putfisk, vi tonser ud er sgu ikke optimale. Lasse har en alternativ måde, som han har rendyrket, så hvorfor pokker ikke tage den med i en ny og anderledes fiskepleje.
Riisen påstande om "lokumsaftaler" er måske ikke helt ukorrekte. Men der er nærmest rædsel for at drøfte det åbent. Det ender lynhurtigt i hadforestillinger, og så er debatten død.
Vi forsøgte på Sjælland at starte noget op, som skulle ligne Havørred Fyn, som jo er så glimrende, men det er endt i noget turistforening og en foreningskonkurrerende organisation, som har neddroslet det oprindelige formål.
Ærgerligt.
I må have en smuk søndag.
mvh
Kjeld
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 05 Jun 2016 kl. 11:04 |
Hej Kjeld Nu kører vi jo vores eget løb og kan heldigvis arbejde frit
på tværs af andre organisationers økonomiske interesser og æresbegreber. Jeg
tror du forstår hvad jeg mener. Det begynder jo at gribe om sig sydpå. mvh Lasse Hagebro Forskningscenter Hagebro
|
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 05 Jun 2016 kl. 11:48 |
Lasse,
verden er jo som altid under forandring, og holder man ud, og har man et godt produkt, så kommer "præmien" på et tidspunkt.
Glemmer vi alt det politiske fnidder, så er der vel mere mening i at fiske på dine næsten 100% naturlige fisk end de "næsten tamme dambrugsfisk", som kommer bare man fløjter samme melodi som "fodermesteren" på opdrætsstedet, når der fodres.
Så bare fortsæt dit fine arbejde. Uden folk som dig, så var vi aldrig landet på månen, og jorden havde fortsat været flak som en pandekage
mvh
Kjeld
|
|
Per Hansen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Taonga
Tilmeldt:: 17 Apr 2004
Geografisk: Fredensborg
Status: Offline
Beskeder: 2059
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 05 Jun 2016 kl. 12:23 |
HØRT
|
Med venlig hilsen
Per Hansen
Fredensborg
Old Flyfishermen never die - they just wade away!
|
|
John Behrndtz
Meget aktiv bruger
Brugernavn: pip_ser
Tilmeldt:: 23 Sep 2007
Status: Offline
Beskeder: 822
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 05 Jun 2016 kl. 13:49 |
Man burde måske skele lidt til Lindenborg.Der stoppede man med el-fiskeriet for ca 15 år siden. Hvordan er det så gået. Man fanger da en fisk engang imellem og de hopper absolut ikke på land af sig selv, der skal arbejdes for én fisk. Lindenborg ligger i et intensivt opdyrket landbrugsområde, 2/3 af åen er rettet ud, den har alle ods imod sig det hele er bare negativt når man læser eksperternes teorier. Nu er det bare sådan at fiskene ikke har læst teorierne og ikke har lyttet til eksperterne, heller ikke de selvbestaltede. Her er vi måske kommet til et sted, hvor kommunen burde skride ind og sætte en stopper for disse fisks gøren og laden. Det er jo uhørt at de ikke følger teorierne, og ikke læser det, der er skrevet i alle de fine rapporter man kan finde, også herinde. Nu er sandheden at det VÆLTER med fisk i Lindenborg å, og altid har gjort det. De er bare meget svære at komme til, man skal være meget stedkendt og kende sin besøgstid. Det har rigtigt mange nye medlemmer ved Lindenborg lært og sådan er det sikkert også andre steder. En kombination af rugekasser, udsætning og masser af nye gydebanker, så har man måske den rigtige løsning. Der er stadig lystfiskere, der fanger 50-70 fisk pr sæson i Lindenborg å. Det er put and take fiskeri, hvor man har fjernet put delen. Man burde måske revidere teorierne en smule.
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 05 Jun 2016 kl. 18:23 |
Der er noget rigtigt i det du skriver John. Man stoppede jo
udsætningerne i Lindenborg. Udsætning af dambrugs fremstillet yngel, der var 4 gange så store, som de
naturlige yngel født i vandløbet. Den optimale selvproduktion(Orla Bertram
udtryk) man gerne ville have op at køre, bremsede man ved at udsætte for
fodrede dambrugsyngel. Jeg kan kun ønske jer tillykke med resultatet. mvh Lasse Hagebro Forskningscenter Hagebro
|
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
|
|
John Behrndtz
Meget aktiv bruger
Brugernavn: pip_ser
Tilmeldt:: 23 Sep 2007
Status: Offline
Beskeder: 822
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 05 Jun 2016 kl. 18:32 |
Lindenborg Å er et eksempel på det sagtens kan lade sig gøre Der bliver lavet nye gydebanker hvert år og det er frivillige der laver arbejdet der diskuteres ikke arbejdet gøres bare en pilsner og nogle pølser gør underværker Der kommer folk nok når der lægges gydegrus ud
|
|
Jan Persson
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Jan Persson
Tilmeldt:: 23 Sep 2002
Status: Offline
Beskeder: 1955
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 05 Jun 2016 kl. 18:52 |
Hej John og Lasse,
Undskyld mig hvis jeg har misforstået noget, men er det ikke netop et eksempel på, at DTU har ret? Stop udsætninger hvad enten det er dambrug eller rugekasser og brug pengene på gydebanker og vandløbspleje - så skal ørrederne nok selv finde ud af det - helt naturligt
|
Tænk før du skriver....
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 05 Jun 2016 kl. 19:03 |
Jan. For min skyld kunne de godt stoppe udsætninger og bruge de 12 mill på vandløbspleje. Det er selvfølgelig let for mig at sige i forbindelse med Karup Å, men der vil måske blive protesteret andre steder. Derfor er der vel ikke noget i vejen med at køre undervisnings projekter med rugekasser og få de lokale lodsejerbørn sat ind i vores arbejde og biologien. mvh Lasse Hagebro Forskningscenter Hagebro
|
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
|
|
John Behrndtz
Meget aktiv bruger
Brugernavn: pip_ser
Tilmeldt:: 23 Sep 2007
Status: Offline
Beskeder: 822
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 05 Jun 2016 kl. 21:06 |
Nu er det sådan Jan DTU betaler IKKE Så hold du bare Gertzen og Forbundet i hånden det gør vi ikke i Lindenborg
|
|