38 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Fishing Gear Aarhus
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1390
i dag: 0
24024 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne
Værktøj til knuderne
59 49 kr.


flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Send nedenstående artikel til en fiskekammerat

Kammeratens e-mail:

Dit navn:
Din e-mail:
- Blinkstøbning.
  Læst 752 gange.
Tråd øjer til hjemmestøbte blink. 
Indsendt Mandag d. 11 december 2017 - af  Per Karlsen


Tråd øjer til hjemmestøbte blink.

Når man støber sine egne blink, er der flere måder, at få sin krogmontage ordnet.

Det kunne være som ægte gennemløbere, eller flere typer falske gennemløbere, disse har ikke springringe i montagen, normalt ikke, og dog, der er nogen, der montere en springring i enden at linen, med perler og andet imellem blinket og springringen, og bruger så springringen til krogmontage, men det er mere almindeligt, at stikke snøren direkte i krogenes øjer.

Vis man er dygtig til at lave sine forme, så man kan have en gennemgående tråd i hele blinkets længde, så får man nogle meget fine trådøjer, til at montere sine springringe, men støbeteknisk kræver det en del, og der kan være mange missere, i støbningerne ,mest, fordi tråden vibrere i varmen, så kan det være vanskeligt, at fuldstøbe emnet, men et flot støbt blink, er nok at foretrække, frem for, et boret emne.

Vis man følger de teknikker, som eksempelvis er beskrevet i Remi Garders Siliconebogen, så er man godt kørende, med bukkelære, som er tilpasset ens emner / forme, men man skal være klar over, at det kræver stor omhyggelighed, med at fremstille bukkelæren, og at der ikke kan udgås fejlstøbninger, mest fordi tråden, virkelig kan drille. Man skal vælge de rigtig materialer i tråd, så får man et meget flot resultat!

Personlig har jeg i perioder rodet en del med tråd i emnerne, men jeg må indrømme, at jeg tit hopper over, og så bore mit endegrej, mest fordi det tidsmæssigt er meget hurtigere, men så har man det problem, at ens springringe ikke vil lukke sig ordentligt, når man montere på, forholdsvis tykke emner, så der kan faktisk laves en del afarter af tråd.

Udstansede købeblink, kan i de fleste tilfælde monteres med springring, uden de store problemer. Her vil en springring tang være meget fin, også til ens daglige montage, der findes flere gode tænger, og jeg vil anbefale, at man køber de dyre udgaver, det er oftest de tænger, der holder længst.

https://se linket HER

Dog skal man være opmærksom på, at mange fabriksblink, er lavet med små huller, så det er ikke alle størrelser springringe, der kan sættes i emnet, vis man vil skifte. Jeg bruger normalt 5mm. (Indvendigt mål!), men har også 6mm., og altid, i rustfast tråd.

Da jeg fisker med enkelt krog, gerne karpekroge, så tilpasser jeg mine springringe, ved at klippe ca. 3mm. af den ene vikling, så kan karpekroge, med små øjer, komme på springringen + bevæge sig frit, når de 3mm. tråd, er klippet af!

For at støbe sine egne modeller med indsat trådøjer, så skal formen være født til det, det vil sige, at aftrykket i formene skal have tråd silhuetten med, men hvad med de af blinkene, som er født med udstansede huller?

Ja, der kan jeg henvise til Siliconebogen igen, her er nogle fremragende tricks med at lime selve tråd øjet på modellerne, og så støbe sine blink, med tråd, i stedet for at bore hullerne.

I mange år forsøgte jeg, at snyde lidt med at lave falske øjer, sådan at forstå, at tråden med øjerne var delt, så man satte 2 løse øjer i formen. Det virker fint, men er lidt omstændigt at lave + at få stumperne til at sidde helt korrekt i formene, men med lidt tålmodig, lykkedes det faktisk, at få nogle fine udgaver af Kurt Malmbaks Imitatorer / ABUS Koster osv.

Problemet var mest af få øjerne / øsknerne ens, og så var man hele om sig, om øjet nu var sikkert nok, altså ordentlig støbt fast, det ville jo være surt, vis den store havørred på + 10kg, rev øjet ud af emnet, men for det meste holdt det hele, til ens eget normale fiskeri.

For nogle år siden, fandt jeg en god løsning, til at få øjer, sat i blink, som normalt skulle bores til montage af springringene, men det var egentlig løse øjer til alu forme, som gav muligheden, for at få de fleste af de støbte emner, lavet med trådøjer.

De øjer, jeg bruger i dag, ser sådan ud:

https://se linket HER

De er i ø 0,8mm. tråd – rustfaste, og har så en profil, som gør, at de sidder virkelig fast, når emnet er fuldstøbt.

Det silicone, som jeg bruger til at ligge trådøjerne i, skal i min verden, kunne blandes med kridt (jeg bruger ca. 20 % kridt!), så bliver formen lidt stivere, og man kan nemmere klemme de løse øjer godt fast. Jeg gør samtidig det, at jeg bruger en 8mm. tyk liste til indstøbning, på formenes ydersider, så er det hele godt stivet af.

Form teknisk, så synes jeg, at indløbet i formen, skal være på emnets ryg, men nogle blink, kan sagtens laves opretstående, og indløbet sat ind fra en af siderne, nær blinkets top, men ved at formen har indløb fra ryggen, så er det min erfaring, at de isatte øjer bliver mest fuldstøbt.

Illustrationen viser et emne, med indløb på ryggen, og samtidig vist med en indsats i træ / Polycarbonat, som gør, at dødhovedet, er nemt at brække af, uden at emnets kontur ødelægges. Vis man vælger at skære indløbet ud, så er det vigtig, at lave det, så dødhovedet kan knækkes ordentligt af, uden skade på emnet.

Ved at bruge en færdig indsats, så er man 100 % sikker på, at dødhovedet er placeret rigtig, vis man er omhyggelig med at placeret det på modellervoksen, til 1. formhalvpart.

De løse øjer bruger jeg også til en lidt speciel fremgangsmåde, at få øjer på støbte emner.

Jeg gør flg. (Se illustration!)

Det støbte, emne skal have en godstykkelse i enderne på små 2 mm., ellers kan man ikke få stumperne til at holde.

Jeg gør så flg.

1: Emnet bores med et metal bor, som er ca. 0,2mm. større end øjets indstøbnings dels udvendige mål – der bores de sædvanlige 2 huller.

Når hullerne er boret, skal man have fat i en Junior sav, med 0,7mm. savklinge. Nu skal emnet saves på tværs i begge ender, ned igennem hullerne, så der kommer en ca. 1,5mm. dyb kærv, i bunden af hullet.

https://se linket HER

2: Nu kan de løse øjer sættes i enderne, og man fiksere øjets tråd, ved at trykke øjet ned i den savede rille, og placere tråden midt i hullerne.

3: Nu skal man have fat i Plastic Padding til metal, og blande en ganske lille del Padding og hærder, og fylde i hullerne på blinket + i de savede riller. Overfyld, så der er noget at file, og pudse af.

https://nordic.kramp.com/store/dk/da/product/272122

For at sikre øjet ekstra i begge ender, så lader jeg 10 sekunders lim, løbe ned i bunden af øjet, så er det hele tøjret.

Den måde, her giver med de rigtige øjer, en stærk udgave af løst monteret trådøjer, og trækstyrken kan være helt op til 50kg. Så der vil til normalt fiskeri og bundhug, være sikkerhed for, at øjerne ikke rives ud af emnet.

Efterfølgende kan emnet slibes / pudses og males, som man normalt gør.

Nu er det ikke kun Plastic Padding, der kan bruges, også montage lim, såsom Loctite 454, kan bruges, men det er en noget dyr løsning, men også meget effektiv.

Jeg håber ovenstående, kunne give en ide om, hvordan ens favorit endegrej, kan få små fine trådøjer. Jeg har i mine private æsker mange fine blink, som har fået tråd øjer, også å blink, som Rival og andre typer, de virker mere elegante, går fint, og er meget lettere, at montere springringe på.

Jeg gør igen opmærksom på, at ovenstående, sikkert kunne laves på mange andre måder, men har man en god ide’ om, hvordan trådøjer kan laves, så er jeg sikker på, at andre meget gerne hører om det.

Knæk og bræk fra
Per Karlsen.




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Hvidovre Sport
Hvidovre Sport


Fluer.dk


FluePusher.dk


Fiskerejser.dk


GEOFF ANDERSON


© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard