14 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25608 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Send nedenstående artikel til en fiskekammerat

Kammeratens e-mail:

Dit navn:  

-
  Læst 913 gange.
Bindeteknikker. 
Indsendt Tirsdag d. 5 januar 2021 - af  Per Karlsen
I forbindelse med brug af Corsair slange til mønsteret P.K. Hundestejle, har det vist sig, at de forskellige flex tuber, som bruges i dag, kan være meget svære at binde ind, mest fordi flex tuberne, består at mange nylon tråde, som er lidt for stive, til at kunne bindes med almindelig ikke forstærket bindetråd.

Corsager slangen, eller rettere Braided Loops, blev oprindelig brugt til fluelinens loops, men mange amerikanske fluefiskere, lavede over tid, flere gode flue mønstre, til især tropefiskeriet, med de forskellige typer corsager slanger, som kroppe, og som tit kunne købes på større spoler, oftest med 50m. så man selv kunne lave / sy sine egne loops.

Jeg har så valgt, at bruge fusions liner, såsom Stren 0,06mm. i hvid, som bindetråd, det kan godt holde, hvis man bruger lidt 10 sekunders lim også. Jeg synes så til gengæld stadig, at nedbindingen af flex tuber, fylder for meget, det gælder reelt også de traditionelle mønstre med flash rør, såsom Juletræet / Flammen og Bloody Butcher, men her har nedbinding, været tradition i mange år, og hører egentlig med til de mønstre.

En måde at binde flash rør ind på, og samtidig skjule nedbindingen, er at binde røret omvendt på, så udhænget er bagtil på fluen, herefter vendes røret, så nedbindingen sker på fluens front. Den metode skjuler den bageste indbinding, og er selvfølgelig brugbar, hvis man behersker teknikken + at det anvendte flashrør ikke er for løst i vævningen, da det hele så skiller ad.

Metoden med at binde røret ned på omtalte måde kræver så, at man har få viklinger, og en bindetråd i farver, der matcher røret, normalt hvid. Derimod er Flash af nylon, næsten umulig at vende rundt, den er simpelthen så stiv i materialet, at det ser helt forkert ud, og giver en stor knold af binde tråd, som absolut ikke ser pæn ud!.

Hvad kunne man så gøre, for at undgå ovenstående binde tekniske problemer?

Jeg har i de sidste åringer eksperimenteret med helt at udelade den traditionelle nedbinding af Flex og Mylar tuber, især hvis man kun ønsker en krop med en given farve, i Flex rør eller Mylar rør, så kan følgende tiltage tilrådes / prøves:

Man skal bruge et ø 3 mm. bor, gerne et langt bor, med forlænget skaft / hals, det skal bruges, som dorn for flg. opgave:

Ved hjælp af boret, laves et lille sæt rør, som passer på et originalt ø 3 mm. rør flue rør. Desuden skal der bruges 5mm. klart krympeflex – krymp 2:1 – ikke mere i krymp, da krympeflexen, ellers klemmer materialerne så hårdt, at røret ikke kan trækkes af boret! Krympeflexen jeg bruger er uden coatning, så emnet er færdig og klar, når krympet et udløst, der er ikke nogen hinde, der skal klippes bort!

Man skal bruge Flex rør / Mylar rør, som kan gå ind over det 4mm. bor, ud over det sættes en stump krympeflex – længde svarende til bores hals.

Hvis man uden problemer, kan sætte krympeflexen ind over mylar røret, varmes krympen, med en varmluft pistol, indtil krymper er udløst. Herefter skal det hele køle helt ned (Pas på fingrene, det bliver utroligt varmt, og krympeflexen, kan klæbe fast på huden, med voldsomme forbrændinger, til følge!)

Jeg slår boret ud af krympen med en dorn, og klipper begge ender, af det krympede rør til, og sætter en hvid vatpind i hullet, for sikre hullet, under opbevaring.

Nu har man et rør med krympeflexen, som yderste lag, og mylar røret, som inderrør, men nu kan det hele sættes på et almindeligt rør, og er man så herefter lidt kreativ, så kan der ligge alle mulige farver rør inden i det krympede rør, det gælder også sugerør, og andet, som kan krympes sammen. Det vil sige at underste rør giver farven, som evt. kan ses igennem krymp og andet, som er brændt sammen.

De noget mere hårde og uregerlige nylon flex rør, skal lige have lidt hjælp, og her bruger jeg en specielt tilpasser krokodillenæb, som sættes over røret, ned på bores spiral, den del holder flexrøret fast, oppe foran boret tvistets flexrøret hårdt, og får en omgang maler tape, så det ikke snor sig op igen. Herefter kan det stykke krymp, man vil bruge sættes over flexrøret, og krympen kan varmes på sædvanlig vis. Flexens fine kryds struktur, ændres kun ganske lidt ved krymp, og giver en fin diffus struktur henover kroppene, og en god refleks, når fluen ses mod baggrunden, eller op mod lyset.

Når boret er slået ud af krympen / flex røret, så er arbejdsgangen den samme, som ved Mylar røret!

Flex rør fås i mange størrelser / farver og med indvævet tinsel, det giver en rigtig flot krop, og kan bruges på alle typer rør, som er ø 3mm., og det vil sige, at der også med Flex røret kan laves farvekombinationer, i det uendelige.

Ønsker man at få længere, eller kortere stykker på sine rør, så det muligt at klippe krympen i de ønskede længder, men et barber blad, giver et rent snit, så stumperne ikke flosser, i enderne.

Jeg kombinere mine krympede rør, med flere typer rør flue vægte, det kræver blot, at vægtene kan sættes på rørene, så kan krympen sættes på mange af de metalvægte, som bruges til rør fluer, det giver et meget stor spille rum, med kontraster og farver, og er man lidt over vinger og hackler + flash / glimmer, så kan der virkelig laves flotte fluer. Systemet med krympet rør, er tilpasset DFRS, og udvider dermed systemet i væsentlig grad, absolut til det bedre!

Jeg har nogle forsøg i gang, hvor jeg mikser de forskelle materiale typer, som krop, altså Flex rør / Mylarrør, så kan man lave en serie uldsokker, med hackler imellem hver farve, det giver en Uldsok, som bliver meget personlig, og de typer, som er prøvet til praktisk fiskeri, virker fint!

Jeg overvejer at lave kombi kroppe, hvor bageste del af kroppen er et krympet rør, medens forreste del er dubbing + evt. et krops hackel, så får man en effekt, som de gamle typer af Big Hole Demon, og det traditionelle klassiske havørred / laksefluer.

Mylar Tinsel Mesh Tube:
https://se linket HER

Hvis man ønsker at udvide sin viden omkring DFRS, så skim nedenstående link:

https://se linket HER


http://scan-aqua.dk/index.php/pk-fluer-per-karlsen-mainmenu-81/113-pk-fluer-per-karlsen/pk-fluer-per-karlsen-fluebinding/3014-tilbehoret-til-rorfluer

https://scan-aqua.dk/index.php/113-pk-fluer-per-karlsen/pk-fluer-per-karlsen-fluebinding

se linket HER=


Et lille trick med krymp røret eller hule ting, som skal på kroppene:

Lad det hule emne sidde på bindetråden, så kan der bindes det ind med tråden, der skal på, før emnet kommer på røret, emnet skal blot føres ind over røret, og da bindetråden ligger inde i de hule emner, så kan der spares mange viklinger + man undgår at skulle starte bindingen igen og igen. Metoden er blot et spørgsmål om at huske, at sætte delene på bindetråden, før man starter bindingen, og når man har teknikken, vil man opdage, at bindingen tager meget kortere tid, og giver en bindeteknisk bedre udførsel af fluerne. Der kan selvfølgelig sætte flere dele på bindetråd, og til fluer af typen Uldsok, er det en fornøjelse, at binde krop og hackel på, med ovennævnte metode, det går nemt, og man sparer faktisk en del bindetråd! De moderne Plugs med mange krops dele, har jeg i flere sæsoner bundet med den metode, og det giver, synes jeg, en lettere måde, at styre alle løsdelene på!

Nu er selve Flex røret / Mylar røret mulig at bruge, som løse kroppe på især fiskeimitationer, og det giver en meget fin og let type fluer, som kan være utrolig effektive overfor alle typer rovfisk. Skim linkene her, og se på noget af det, som laves med de forskellige typer flettet rør:

http://scan-aqua.dk/index.php/31-haralds-fluehjrne/kystfluer-havrredfluer

https://se linket HER

De tiltag, som er beskrevet ovenfor, er for det meste tilskrevet DFRS, mest fordi, delene i DFRS kan skiftes, og da vi nu har yder rør, som har krympeflexen yderst, så kan der laves et tiltag mere, nemlig en lettere brug af gummi ben / silli legs.

I dag er der mange fluer, som har tilføjet en eller anden form for gummiben, det gælder reelt alle typer fluer, og til nogle typer natfluer til å – elv og kyst, er sådanne gummiben uhyggelige effektive, og giver fluerne endnu mere liv. Normalt bindes de gummiben man ønsker på fluen, med bindetråden, og antallet af ben, kan variere fra flue type til flue type, men de fluetyper, der har 1-2 -3 sæt gummiben bruger jeg en lidt anden metode, end at binde benene ind med bindetråden.

Jeg gør det, at jeg i det rør, som er lavet med krympeflex, stikker jeg en nål igennem røret, ca. midt i røret, 3mm. fra kanten op mod vingesektionen, og så med 2mm. / 3mm. mellemrum, afhængig af, hvor mange sæt ben man har. De huller, som nålen laver, er et søge hul, for en meget tynd bødenål, med lås bar spids. Bødenålen føres igennem røret, og der sættes et stk. gummiben i låsen, og det hele trækkes igennem røret, og længden af gummi benet justeres, så der er lige meget materiale på begge sider af rører.

Nu vil man så mene, at benene ikke sider fast, men det er der taget højde for, idet krympet er + i mål, i forhold til det inderør, som bruges, det er normalt ø 3mm., men krympet er så fleksibelt, at gummibene kommer i klemme mellem rørene, og er hermed låst fast!

Gummibene er så bløde, at de kan klemmes lidt, og herved låses de fast i top eller bunden af krympeflexen. Nu er situationen med den her type kroppe, at det hele kan skilles ad – ende diske – røret af krympeflex – gummiben skiftes – og inderrøret med et givent vinge set up + vægte i form af coneheads og andet, og det hele er låst af en lille gummiperle.

Hele grund ideen omkring DFRS, har jo været, at kunne skifte delene, og ikke være fastlåst i, at mønsteret ikke kunne ændres. Det har givet nogle fordele i det praktiske fiskeri, at kunne skifte dele omgående, også under nattens fiskeri, og her i år 2021, ser man så mange dele, der kan købes, at man ud fra udbuddet af løsdele, sagtens kan lave sit helt eget DFRS, det glæder mig især, at man ikke skal lave ret meget selv, men jeg vil dog stadig hekse med det oprindelige DFRS, jeg har mine hyggestunder i hobby rummet, og det vil jeg rode med, så længe helbredet tillader det!

Skim eksemplet her, og se hvor mange dele der kan købes, det er bare at have fantasien til at skabe ens eget setup ud i DFRS:

https://bindegrej.dk/

Jeg gør igen opmærksom på, at hele seancen omkring de løse krympede rør + dekorationen, selvfølgelig kan laves på mange måder, men ovenstående virker for mig, og betyder, at jeg kan blandt andet bruge alle de rester af rør og materialer, som har håbet sig op, gennem mere end 40 år, som professionel fluebinder.

Knæk og bræk fra
Per Karlsen.




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard