Forret til 4 personer. 300 g ørredfilet. Lidt mel. 50 g klaret smør. Salt og peber. Salater (f. eks. rød og grøn krøl). Lidt lucernespirer. 1 spsk. hakket persille. Kørvelblade. 2 spsk. olivenolie. 1,5 dl. fløde. 2 spsk. citronsaft. 50 g pinjekerner. 1 spsk. vindruekerneolie.
Pluk og skyl salaten. Dryp den af og læg den i en skål med persillen, et drys salt og olivenolien. Vend det rundt. Skær ørredfileten i 20 terninger. Vend dem i mel og ryst det overflødige mel af. Steg terningerne gyldne i klaret smør og krydr med salt og peber. Rist pinjekernerne i vindruekerneolien indtil de er gyldne. Hæld dem i en sigte og lad dem dryppe af. Kog fløden op, tilsæt citronsaft og smag til med salt og peber. Anret salaten på midten af 4 tallerkener og læg ørredterninger omkring. Pynt salaten med lucernespirer og kørvelblade og læg citronfløden omkring. Drys til sidst pínjekernerne over og server godt brød til.
Læs mere >> |