31 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25608 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- fluestænger
  Læst 2430 gange.
Thomas & Thomas Helix 9 fod klasse 7 firedelt 
Indsendt Tirsdag d. 25 februar 2003 - af  Lasse Karlsson
Normalt begiver jeg mig ikke ud i at lave en grejanmeldelse på en fluestang, da jeg har den opfattelse at ikke to mennesker oplever den samme stang ens, pga. forskelle i kastestile, fysik og præferencer.

Men da Per Schilling, just hjemkommet fra det store udland, ringede og spurgte mig om jeg havde lyst til at kaste lidt med hans nyindkøbte stang og derefter skrive en anmeldelse her til forum, så kunne jeg ikke afslå :o) Det følgende er da også udelukkende min oplevelse af stangen og om andre kan finde den brugbar kan jeg kun håbe på.

Førstehånds bedømmelse: Under samlingen af stangen som er firedelt, og som følge deraf ikke har nogle øjer på den nederste del, bemærkede jeg en rar lille detalje. T&T har sørget for at markerer retningen med en nydelig lille rombe et stykke under den nederste ferrule således at det er nemt at få øjerne på linje med hjulholderen, ganske fikst!
Det første jeg bemærkede da jeg havde samlet stangen, var en overraskende lethed, ikke noget med toptung, men en reel følelse af at stå med en stang i en langt lettere aftm klasse, der samtidigt bar præg af håndværksmæssig god klasse.
Dernæst undrede jeg mig over at man havde valgt at sætte stangen op med oversize slangeringe, men havde valgt standard størrelse til skydeøjerne.

Specifikationer: 9 fod (275cm), aftm klasse 7, 4 dele, vægt 124 gram, full wells håndtag i god hård kork, saltvandstålelig blåtanodiceret hjulholder (T&T's egen) Mørkeblå højglanslakeret klinge med mørkerøde beviklinger toppet med sølvtråd ved samlingerne samt lige over håndtaget. To sic skydeøjer str. 16 og 12 derefter 7 oversize slangeringe og et oversize pæretopøje.

Aktionen: T&T oplyser selv at Helix serien har en traditionel progressiv aktion men bragt til perfektion, heri må jeg give dem ret, stangen arbejder sig roligt dybere og dybere i klingen når belastning stiger, om end jeg finder at den kommer lidt for let helt ned i håndtaget, men det er som sagt min opfattelse og jeg selv fordrer en lidt stivere stang. Hvad jeg synes er rigtig rigtig godt ved aktionen er den følelse af en kontant top som T&T har fået bragt med, selv når klingen er maksimalt belastet, så har man stadigvæk følelsen af at toppen arbejder aktivt med i stangen, en ting jeg finder meget få fabrikanter formår i deres stænger.

Kasteegenskaber: I div. Kataloger finder man ofte udsagn såsom : kaster med lethed +30 meter, ren kastekanon til kystfiskeriet osv. Den slags udsagn regner jeg personligt ikke for andet end salgsgas, idet det er min holdning at for at kaste 30 meter der kræves udelukkende en god gedigen kasteteknik, selv et kosteskaft monteret med øjer kan bringe en line ud på de afstande med den rette person bag. Derimod, når jeg kigger på en fluestangs kasteegenskaber, så er det mere ting, som hvor meget følelse er der i kastet, både på kort og lang line, hvor meget kan stangen presses uden at kolapse, og hvor god er stangen til at holde retningen.
Som tidligere nævnt under aktionen, så besidder helix'en en god kontant top, hvilket for mig er ensbetydende med at der gennem hele kastet er føling med hvor stangspidsen befinder sig, og deraf en god føling med linen selv med meget lang line udenfor topøjet.
Hvor god stangen er til at holde retningen, der kan jeg kun sige, meget god :o) Den videregiver hver lille korrektion man laver til linen, hvilket i mine øjne er et plus, men det betyder også at der ikke skal megen fejlføring i ens kast til at kastet går galt.


Fiskeegenskaber: Selvom jeg mest af alt er fluekaster, så er det jo hvordan stangen opfører sig med pres på fra en fisk der tæller mest i de flestes bøger. Da jeg nu havde fået lov til at prøve stangen gennem lidt længere tid, så var det jo ganske naturligt at den også skulle prøves under lidt mere realistiske forhold end en græsplæne på amager :o) Jeg havde derfor stangen med på svenskekysten og håbede på at der ville være en enkelt fisk der vil vise interesse i mine fluer længe nok til at der kunne testes fightegenskaber i stangen. Det var der heldigvis, godt nok ikke store kontante blankfisk, men en sportsfaldert eller to kunne nu også godt bidrage til testen, og stangen klarede det i fin stil, hvilket man egentlig også skulle regne med, da den jo oprindeligt er fabrikeret til lidt varmere vejr og lidt mere hidsige fisk end vi har herhjemme ;o) Der var god føling med hvad fisken nu end gjorde af volter derude under havoverfladen, og jeg følte at der var godt med reel kraft i stangen til at presse fisken hvis det skulle være nødvendigt. Den fine progressive aktion gjorde at udtrætningen gik som en leg.

Konklusion: Stangen leverer den vare man burde kunne forvente i dette prislag, den besidder nogle ganske åbenlyse kvaliteter hvad angår kast og fightegenskaber i mine øjne, men den mangler det sidste, lidt mere stivhed i bunddelen, i at den ville kunne få mig til tegnebogen.


Mvh
Lasse Karlsson



Billedet viser stangen i ok selskab, håber at Per får fornøjelsen når der er kommet lidt mere bug på fisken :o)




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

RE: Thomas & Thomas Helix 9 fod klasse 7 firedeltaf: Henrik Dons Christensen
RE: Thomas & Thomas Helix 9 fod klasse 7 firedeltaf: jim holm
Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard