21 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25618 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- Spinnegrej
  Læst 832 gange.
Quantum Hypercast 10 ft. 
Indsendt Torsdag d. 13 februar 2003 - af  Michael Pørner
En spinnestang alle må have.

Testen som denne skrivelse handler om drejer sig om denne 3-delte kvalitetstang af mrk. Quantum Hypercast Trout 10 ft, og med en kastevægt fra 15 – 40 g. SIC- løberinge og med en vægt på kun 215 grundet sin fabrikation i HighModulus kulfiber gør den utrolig legende let at stå med i mange timer.

Jeg har nu haft denne pragtfulde stang i lidt over 8 mdr. og desværre kommer min vurdering først nu.

Først vil jeg gerne nævne finishen som er helt ud over det sædvandlige, selve løberingene er rigtig flot limet på, noget som der efter min mening kun er at se på stænger af en noget dyrere klasse. Selve hjulholderen er ikke noget der er lavet af en billig plast og det lægger man rigtig mærke til, når man skal til og fastspænde hjulet. Hvis man kigger på nederste del af det bagerste korkhåndtag, så sidder der et lille, ja hvad skal man kalde det for, et slags emblem, som jeg tror er lavet for at beskytte selve bunden af stangen. En fin lille detalje med indgraveret navn af stangen.

Over til det, det hele drejer sig om, nemlig, Hvordan er den så at arbejde med?

Jeg har prøvet at kaste med den under alle slags vejrforhold og er kommet til det punkt, at uanset om det er hård vind eller om det er en dag hvor det er vindstille er det en fornøjelse at kaste med den.

Til denne stang benyttede jeg et fastspolehjul af mrk. Shimano med en fireline 0,15 mm. og da vægtgrænsen jo lå fra 15 – 40 g. valgte jeg at sætte en 16 g. Hansen Victor på linen. Det var en forholdsvis varm sommerdag og det blæste vel én 6 – 8 m/sek, da jeg sendte dette blink af sted igennem luften og nøj hvor den fløj derud af. Fint tænkte jeg, så vil jeg prøve at sætte en af de noget lettere på og ja, I må tro jeg er sindssyg, når jeg nu siger, at jeg prøvede et lille blink på 9 g. for at se hvordan stangen med en kastevægt fra 15 – 40 g. ville reagerer. Det kom noget bag på mig at det kunne lade sig gøre at smide en flad ”LIL Spoon” på 9 g ud så langt med en stang der efter kastevægten ikke ville kunne egne sig til det man kalder for UL fiskeri. Ja selv i dårligt vejr med en hård vind kunne det lade sig gøre. Selvfølgelig kom det lille flade blink jo ikke så langt ud som de store, men alligevel var jeg benovet over de små 20 meter det røg ud. Derimod vil jeg sige at man ikke skal benytte blink over de 28 g. Det er mere end rigeligt at bruge blink i mellem 12 og 25 g. der får man altså de bedste kasteegenskaber frem i stangen.

Hvad enten man bruger et overhånds- eller underhåndskast kan man, med lidt øvelse, lægge sit blink meget præcis hvor man vil have det og det gælder hvad enten det er hårdt eller stille vejr, stort eller lille blink.

Det næste lille projekt jeg havde sat mig for at ville afprøve var med én spinder Aglia str. 2 fra Mepps. Jeg vidste da godt at én vægt på kun 4,5 g. ville være for dumt at skulle fiske med fra kysten og specielt med ”Hypercasten”, men da jeg nu engang er en person der udforsker det næsten umulige, så prøvede jeg altså nu dette skøre eksperiment. Til det kan jeg kun sige, at det var en sjov fornemmelse at prøve og hvis min UL stang én dag går i stykker, kan jeg sagtens bruge min Hypercast Trout i nødstilfælde, for nu om dage behøver man ikke altid at kaste så langt igen for at nå ud til fiskene, idet de mange gange står indenfor 10 – 15 m. Men det kunne altså lade sig gøre at kaste en lille spinder på 4,5 g. ud, ikke langt men langt nok. Men derfor fortrækker jeg altså alligevel agn på ca. 18 g.

Så når alt kommer til alt, kan jeg kun varmt anbefale Quantum Hypercast Trout 10 ft, der er én 3-delt stang med en kastevægt på 15 – 40 g til kysten og godt bliver det når man fisker bobbel og flue.

Den er købt af Claus der er indehaver af Fun Fishing, én butik der forhandler og giver en god vejledning hvad enten man er nybegynder eller den mere erfarne fisker, indenfor såvel Karpe-, flue- som spindefiskeriet. Tjek denne adresse se linket HER og I som kigger indenfor vil give mig ret i det skrevne ord.

Med venlig hilsen, samt Knæk & Bræk

Michael Pørner

NB. Jeg er ikke den store skribent, så hvis I har nogle spørgsmål vedr. dette indlæg er man meget velkommen til at kontakte mig, for det at skrive en test er vist ikke lige det jeg er allerbedst til. ;o) Så man må meget gerne kontakte mig på 2625 6809 eller på mail iogpp@get2net.dk , hvis der er mere man gerne vil have at vide omkring dette indlæg.


<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

RE: Quantum Hypercast 10 ft.af: Erik Breum Petersen
RE: Quantum Hypercast 10 ft.af: Michael Pørner
Til Erik!af: Michael Pørner
Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard