71 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- Fluestænger
  Læst 2318 gange.
Scierra HMS Scandinavian Saltwater #6/7 
Indsendt Tirsdag d. 24 juli 2007 - af  Martin Madsen
Blandt de mange anmeldelser dette forum indeholder, har jeg endnu ikke været i stand til at finde en om den nye HMS Scandinavian Saltwater. Da stangen for en måneds tid siden fangede mit øje, søgte jeg højt og lavt efter en af slagsen på diverse brugtmarkeder internettet nu kan tilbyde – uden held. En lille måneds jagt lønnede sig ikke, og det korte af det lange var, at jeg købte den fra ny ved den lokale grejpusher. Herfra kunne jeg ligeledes medbringe Scierras Scandinavian Saltwater skydehoved, der skulle være skræddersyet til stangen.

Og nu har jeg fisket med det, skydehovedet og stangen. Men uden særligt held. Et par mindre torsk faldt for fluen i skumringen, men ikke noget der virkelig kunne give stangen kamp til stregen. Før i forgårs. 52 cm. letfarvet sølv huggede lige rundt om pynten, og leverede en henrivende fight i tusmørket. Så nu er alt på plads til den anmeldelse.

I denne anmeldelse vil jeg komme ind på: Stangens udseende og finish, kasteegenskaber, medfølgende udstyr, og pris, samt bedømme disse på en skala fra 1 til 6 fisk, 6 fisk værende fuld tilfredshed. Forhåbentlig kan du, der måske går og lurer tilegne dig stangen en af disse dage, få overbevisning om at købe stangen eller lade vær.

Udseende og finish:

Stangen er efterfølgeren og saltvandsudgaven af den snart velkendte Scierra HMS. Værende 9 fod lang, med en vægt på sølle 96 g, leveres denne stang i tre dele. Korket lyser næsten i øjnene, og er prydet med det sædvanlige Scierra mærke; det nederste af fightbutt´en og øverste af håndtaget er udformet i en anelse mørkere kork.
Dette er rigtig nok en saltvandsstang. Fightbutt´en er god stor, og øjerne på stangen er af en anseelig størrelse. Praktisk, men ikke kønt. Hjulholderen er blandt de bedste jeg nogensinde har sat mit hjul (Scierra XDA 5-7) i. Hjulet holdes nådesløst fast, uden nogen slinger i valsen, og dette sikres af hele to spændingsskruer. Derudover er den matsorte holder smykket med silhuetten af en ørred- en god detalje.

Men nu skal det ikke være godt det hele. Klingen har omtrent samme mørkeblå farve som den gamle HMS, men beviklingerne er en tone mere blå. Det skærer efter min mening lidt i øjnene, da det ligner en hjemmebygget Sage stang jeg engang har lagt øjnene på. Derudover er der endnu en detalje som gør, at jeg ikke giver stangen topkarakter i udseende. Noget jeg elsker ved min gamle HMS var, at hjulholderen var i sølv. Det er den nye ikke, og det ærgrer mig. Nu ligner den ”bare” alle andre stænger. Nu kan man ikke kende en HMS tværs over elven på hjulholderen. (Selvfølgelig har andre stænger også hjulholdere i sølv, men…..)

De store øjer, sorte hjulholder og hjemmebyggede beviklinger trækker Saltwater´en ned på 5 fisk.

Kasteegenskaber:

Der er fra Scierras side allerede sat en optimal vægt for stangen. For 6/7 lyder den på 14,5 gram. Og det er tilfældigvis hvad et af hovederne i serien af Scierras saltwater skydehoveder vejer. Tilfælde?.... nej. Scierra anbefaler faktisk hovederne til stængerne, og med god grund. For er man tilhænger af Mortensens kastefilosofi vil man opdage, at smalle linebuer er Scandinavian Saltwaters livret. Det er en relativ hurtig stang af en klasse 6/7 at være, og af den grund kaster den både lange, men også ret præcise kast. Der er ingen grund til at skjule, at stangen har bed i næsen; derfor er der ingen grund til at frygte den lange og seje fight med storfisken. Omvendt bidrager HMS´erens slankekur til at også små fisk er en fornøjelse på stangen. Der kommer med garanti liv i kæppen, når en blank målsfisk knalder til fluen.

For kort også at tale om skydehovedet: 10,20 meter, 14,5 gram, og flydende. Sådan lyder opskriften på et af de bedst kastende skydehoveder jeg længe har fisket med. Hvis man er til korte, tunge skydehoveder, lange kast med tynde runninglines, hvor forfanget aldrig strækker sig – så kig den anden vej. Dette er ikke noget for dig. I stedet leverer skydehovedet lange kast, hvor forfanget strækker sig helt, hver gang. Stang og skydehoved opbygger hurtigt en behagelig kasterytme, der til sidste sender kastet langt ud over vandet – og hvor fluen fisker 100 procent fra det øjeblik den tager vandet.
Dertil kan føjes at kernen er mindre elastisk end ved normale skydehoveder. Hermed opnås en bedre føling med fluen, samt krogen kan sættes med mindst muligt arbejde.

Kombiner de stang og line, og du har et herligt sæt. Er man nybegynder vil man uden tvivl få glæde af duoen, men det er den erfarne fluefisker der vil kunne udnytte potentialet optimalt.

Derfor 6 ud af 6 mulige fisk, og fuld tilfredshed på kastefronten.

Medfølgende udstyr

Med til stangen hører det obligatoriske stangrør samt stangpose. Stangposen er udformet således at hjulet kan forblive på stangen, når det puttes i posen. Ganske smart. Stangrøret føles hårdt og robust, og syntes tilpas i størrelsen. Dog er både stangpose og rør i en sømands-blå farve. Hvorfor det?! Den gamle HMS havde stil, dens mørkeblå rør matchede klingens farve. Selvfølgelig skulle den nye skille sig ud fra den gamle, men nu forveksles røret blot med en Loop Blueline.

Medfølgende udstyr er i orden, men smagsløst…. 4 ud af 6 fisk.

Pris

Nå, nu er vi jo lystfiskere, ikke modeikoner. Scierra har efter min mening sparet lidt på det medfølgende udstyr, så det må jo vise sig i prisen…. 3000 kr. koster Scandinavian Saltwater fra ny. Vil man købe HMS version 2, ikke i saltvandsudgaven, koster denne derimod 2800 kr. Uden at have prøvet HMS V2, har jeg alligevel ikke noget imod at give 200 kr. ekstra for saltvandsmodelen. Det er efter min mening en af de bedste stænger Scierra har lavet længe, og en værdig efterfølger til den gamle HMS. Og i forhold til hvad nogle Sage og T&T stænger koster; ja, så er det måske alligevel ikke så galt at komme af med 3 tudser. Derfor gives....

….5 ud af 6 fisk i pris.


I alt

Jeg vil ikke slutte med at sige, at du skal få dig en Scandinavian Saltwater. Det skal du selv bedømme, måske kan min anmeldelse hjælpe dig til at tage den rigtige beslutning. Jeg vil dog fortælle, at jeg er yderst tilfreds med min stang. I alt får den 5 ud af 6 fisk. Der er dog nogle småting ting der adskiller den fra en stang til 7-8000 kr, men jeg syntes bestemt ikke at det er kasteegenskaberne.

Se også se linket HER for billeder.



Vurdering (1-6 fisk):      

<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard