55 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25618 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- Endegrej
  Læst 2199 gange.
Bornholmerpilen ´Brede´. 
Indsendt Søndag d. 1 marts 2009 - af  Jan.Svendsen.
Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, at den første udgave af Bornholmerpilen fra Ole Gregersen (OG-Paint) ramte markedet. Bornholmerpilen blev i kraft af sine egenskaber og fangstmæssige kunnen, meget hurtigt en succes blandt danske kystfiskere, og fik hurtigt sin helt faste tilhængerskare.

En del vand er løbet under broen siden da, men allerede for små 2 år siden begyndte Ole Gregersen så småt, at udforme og skabe en ny variant af Bornholmerpilen - nemlig Bornholmerpilen ´Brede´.

Nu foranlediges man måske til at tro, at navnet har sit udspring i selve udformningen på den nye Bornholmerpil, men det er ikke hele sandheden. Faktisk så er det en kombination af udformningen på agnen, og Ole Gregersens tidligere kælenavn - ´Brede´, der ligger til grund for navnet.

Modsat den gamle Bornholmerpil, så er den nye version dels kortere, og dels så er den bredere. Denne udformning giver tilsammen agnen et noget hurtigere bevægelsesmønster og gør derved også agnen meget livlig i sin gang gennem vandet.
Desuden så giver den brede udformning også agnen en virkelig god bæreflade, således at de noget mere lavvandede områder ikke behøver at ligge uberørte hen.

Vægtfordelingen på den brede Bornholmerpil er perfekt, og da tyngdepunktet er placeret i bunden af agnen giver det virkelig basis for gode kasteegenskaber - hvilket også er tilfældet. Den nye Bornholmerpil kaster sublimt - selv i en god side el. modvind.

Samlet set så besidder Bornholmerpilen ´Brede´ alle de egenskaber der skal til for at have en kanon kyst-agn, og også i denne ombæring har Ole Gregersen ramt hovedet på sømmet og skabt et virkeligt godt stykke endegrej. Så selvom man måske mener sig fuldt dækket ind hvad blink og gennemløbere angår, så kan undertegnede kun varmt anbefale andre kystfiskere at prøve den ´Brede´.

Afslutningsvis kan jeg tilføje at Ole Gregersen netop nu arbejder på en tredje-generationsudgave af Bornholmerpilen. Det skal i den forbindelse blive ganske interessant at se hvad Ole Gregersen kommer frem med.


Fakta om Bornholmerpilen ´Brede´.


* Særdeles gode kasteegenskaber.

* Et yderst livagtigt bevægelsesmønster.

* En suveræn bæreevne.

* Bemalingen og finishen er ubetinget markedets bedste, og mest holdbare. Desuden kommer
Bornholmerpilen i diverse effekter (UV - Glow - Flour)

* Bornholmerpilen ´Brede´ fås både som gennemløber og som blink m. fast tråd.

* Bornholmerpilen ´Brede´ findes i vægtene 15, 22 og 27 gr.

* Det skal nævnes at de originale Bornholmerpile kun støbes i hvidmetal.



Mvh Jan Svendsen




Klik på billedet, for større udgave.

Vurdering (1-6 fisk):       

<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard