58 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- lystfiskeri
  Læst 791 gange.
´´How to Fish´´ og ´´Out of the Blue´´ 
Indsendt Tirsdag d. 30 december 2008 - af  Rasmus Keis Neerbek
Chris Yates er igen på banen med to nye bøger, How to Fish samt Out of the Blue.

Herhjemme er Chris Yates nok primært kendt som den ene af de to tossede fiskere fra serien ”A passion for Angling”, som blev sendt i DR for en del år siden. Her fangede de alt fra skaller og karper til stalling og laks – makkeren Bob James med moderne grej og Chris Yates som sædvanlig med splitcane-stænger og oldgamle fastspolehjul og centrepins.

Chris Yates er også forfatter, og hans absolutte hovedværk er ”Casting at the Sun”, der kredser om hans 30 års passion (besættelse?!) af karpefiskeriet med fangsten af hans rekordfisk (med tilnavnet The Bishop) på 51 engelske pund.

Grundlæggende er begge nye bøger bygget op på samme måde. Vi følger Chris på fisketur, hvor hans beskrivelser af naturen og fiskeriet krydres med tilbageblik på barndommens og senere tiders fiske- og naturoplevelser. Og man er bestemt underholdt. I ”How to Fish” gælder det jagten på kæmpeaborren i engelske floder, og i ”Out of the Blue” er vi –lidt utraditionelt – med på kysten i jagten på bass (havaborre).

”All my expectations, frustrations, all the pretence about being happy doing other things in the days while I wasn’t fishing – everything is resolved as soon as the line is in the water and I’m reconnected with reality.”

Chris’ tilgang til fiskeriet er befriende simpelt. En stang og et hjul (ældgammelt) med line, et net, en krog med orm eller wobler/blink (og den uundværlige tekoger). Men tag ikke fejl, Chris Yates er specimenfisker. Det er drømmen om kæmpefisken, der motiverer ham, men han går aldrig på kompromis med fiskeoplevelsen.

Skal man sammenligne Chris Yates med danske forfattere, må det blive noget i stil med Saabye, Torp Jacobsen og Espersen. Med den grundlæggende forskel, at han ikke er fluefisker, og ørreder/laks interesserer ham ikke synderligt. Men filosofien bag fiskeriet er meget den samme.

Bøgerne er pragtfulde, og jeg kan kun anbefale dem. Man skal dog have et vist niveau af engelsk-kundskaber for at nyde de sproglige detaljer. Bøgerne kan fx købes på Amazon.

”Though it can be testing and tedious to have to wait all day for a fish, when it comes, if it comes, it is always the most miraculous fish that ever swam the sea”


Læs mere >> 

Vurdering (1-6 fisk):      

<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard