Jeg er ikke den store havfisker, så det var med stor spænding jeg åbnede bogen. Kunne jeg lære noget nyt og forbedre mit fiskeri? Bogen er ret traditionelt opbygget med fiskens biologi først, derefter en gennemgang af grejet til havfiskeri. Derefter gennemgår forfatteren pirkefiskeri, kastefiskeri og fiskeri med agn. Specielt sidste emne er ofte udeladt i andre bøger om emnet, men i dette tilfælde er det godt skrevet og har givet mig blod på tanden mht. torskefiskeri med agn.
Til sidst bruges der en del plads på de emner vi alle kender til, men aldrig skænker en tanke: Beklædning og søsyge. Vigtige emner som den uerfarne glemmer alt for ofte (mig selv inklusive)
Alt-i-alt en god bog, som får sin fremtrædne plads på hylden ved siden af Krak´s kort og Kogebog for fattigrøve
Klik på billedet, for større udgave. |