Her i denne tid, hvor fluestikket er rødglødende, er det tørfluerne, der står for tur, og jeg har haft den fornøjelse, at netop tørfluefiskeriet, har beriget mig med rigtig mange gode stunder, dels i praktisk fiskeri, dels som fluebinder og instruktør, men også viden om insekterne har igennem årene taget rigtig meget af min tid.
Hertil kommer så andre tosserier, som at fotografere både fluer og insekter, samt de fangster, der i perioder, giver sommeren det ekstra pift, at vinterens arbejde, sammen med viden om insekt livet, ja det hele går op i en højere enhed med fangst af en Stalling eller Bækørred, der i længere tid bogstaveligt, har taget pis på hele systemet.
Ja, situationen er velkendt for rigtig mange lystfiskere over hele Norden, og det har tit og ofte givet grund til voldsomme diskussioner om grej og etik, men også masser af viden, som nogle af os gudskelov, kan lide, at dele med andre ligesindet.
Jeg var ikke ret meget end en stor knægt på 11 år, da jeg første gang fik smag for tørflue fiskeriets glæder, det var med Splitcane i kl. 8 og DT line, og så en dåse fyldt med tørfluer fra navnkundige K.E. Fluer i Vejle, små fine Black Gnat – Blue Dun og Wickhams Fancy i str. 16 14.
Fluerne og grejet var tjent ved udbringning af aviser og reklamer, og så var det ellers op på jernhesten, og afsted til den lille idylliske Ryds å, der lå udenfor Odense by.
Jeg havde fedtet mig ind ved en landmand, som var på min avis rute, og her fik jeg de første indtryk af, hvad tørfluefiskeri var, i et vand med flotte omgivelser, tæt beplantning og masser af vandranunkler, men dengang, var landmændene meget hårde ved åerne, og roe saft er altså ikke godt for det, som lever i vandløbene.
Åen indeholdt nogle få, men store bækørreder, og i skoven, var det ikke muligt at kaste en flue ordentlig, dels havde jeg hverken rutine eller evner til at kaste under så trange vilkår, men det betød nu ikke, at der ikke blev forsøgt, den stod så på flitsbue kast, og andet halløj i stedet, og det drejede sig blot om at få fluen i vandet, når fisken først var spottet.
Min første tørflue fanget Bækørred stod netop inde i skoven, tæt op af et væltet træ, der havde rødderne på land, og stammen smidt tværs over åen. Omkring træet var der drevet grene og blade sammen, og inde under det, var fætter ørred placeret.
Dagens menu var en masse små BWO dun, og jeg tog chancen og firede min Blue Dun ned i forfanget, og efter nogle få drev, kunne jeg skjult halv oppe på træets stamme, se min flue forsvinde ned i et stort hvid gab, rent kaos fisken, røg omgående ud af vandet, og jeg moslede den ind mellem grene og brændenælder, og på land kom den, er du tosset, hvor var den flot, helt mørk ryg – masser af røde pletter og helt gul bug – 46cm., og et stort kg. – her var jeg for alvor solgt, selv om det reelt ikke havde en dyt med tørfluefiskeri at gøre.
Jeg skulle i de kommende 40 år, få gjort noget ved det tørfluefiskeri, og det blev en lidenskab, der heldigvis har holdt sig til i dag, og jeg glæder mig hvert forår til, at der kommer grøde i luft og vand, så er grejet gjort klar, og rummelen er i gang igen.
Hvad er så fascinerende ved tørfluefiskeri?
Først og fremmest er det vel det visuelle, der gør fiskeriet spændende, man ser jo byttet, og så går der jæger i den, men det er jo ikke gjort med det, man skal være en god kaster – en dygtig strateg, og så må drengeårenes indianer leg godt smitte af på voksenlivet også, det er ikke så få fisk, der er fanget i en betænkelig lav positur inde i beplantningen!
Har man så i øvrigt sat sig ind i insektlivets vidunderlige verden + lært at binde sine fluer, ja så er øjeblikket, hvor fisken inhalerer ens flue vel højdepunktet, især når de store Stallinger og Bækørreder er landet flot i nettet.
Desværre er der jo også mange nul dage, mest på grund af det danske vejr, og ikke mindst vestenvinden gør livet surt for tørflue fiskeren, og vinden har sikkert gjort mange tørflue fiskeres karriere kort, man har simpelthen ikke kunnet styre sine grejer, i de pelikaner, der hersker, især ovre vest på.
Indfaldsvinklen til tørfluefiskeriet er i manges øjne lidt nørdet, man taler om grej hele tiden, og ikke mindst fluer og binding, men jeg har altid synes, at det er en meget stor udfordring.
Jeg har så været hele vejen igennem med især stængerne – det være sig Hardys glasstænger – Pezon & Michels splitcane stænger – og så gaven over dem alle, kul stænger fra de første T&T – RST – Hardy og Orvis – jo der er blevet prøvet meget gennem årene, og i dag er mine favorit stænger stadig i de gamle kendte mærker.
Fluehjulene har jeg aldrig gået så højt op i, jeg har den formening, at det er til opbevaring af fluelinen, men jeg har så ofret nogle kvalitets hjul, som har fulgt mig trofast i mange år, det være sig Hardys Marquis og senere de moderne hjul. Til gengæld har jeg oftest valg høj kvalitet i flueliner, mest i DT udførsler, og det skyldes, at jeg har den mening, at stang og line skal passe 100 % sammen med manden, og så er vejen til et roligt effektivt tørfluefiskeri til stede.
Hvad med nymfefiskeriet, ja jeg har dyrket det i perioder, men ikke helhjertet, mest fordi at jeg altid har haft den mening, at ringer fiskene, så skal jeg nok finde fluen, og så er det blot et spørgsmål om tid, før der er gevinst!
Til gengæld har fluebindingen altid haft stor prioritet omkring tørfluer, men jeg har altid været klar over, at det, at finde nogle nyt indenfor den gren, er meget svært, mest fordi vi har at gøre med insekter, som moder natur har forfinet i mange millioner år.
Det, som har stået for fornyelsen, er uden al tvilv nye fluebindings materialer og bindemetoder til at supplere de meget gamle kulturmønstre., og her har jeg været på forkant med situationen i mange år, og hygger mig med at binde nye, som gamle mønstre og fluetyper.
Trods det realistiske i, at der ikke er noget nyt under solen, så har min omgangskreds trods alt fundet en del nytænkning frem, og et af de tiltag, jeg roede mig ind i for nu snart mange år siden, var at binde nymfer og tørfluer med kunstige materialer, især kroppe af forskellige gummi sorter.
Mit valg faldt på Mosgummi, der bruges til al lave uroer og andet hobby, og det gode ved Mosgummi er at det er billigt – suger ikke vand – findes i et utal af farver, og fremstilles i tynde plader på 2 – 3mm. tykkelse, og så i størrelsen enten A5 – A4 – eller A3 ark.
Jeg klipper så ganske enkelt smalle strimler af arkene, med en meget skarp saks, og har så et kropsmateriale, som i de fleste tilfælde, kan erstatte poly og flos kroppe.
Hvis man kombinere det med de normale hackler og vinger, ja så er man i mine øjne godt kørende, og de fanger fremragende, og holder til lidt mere end de fleste typer tørfluer, der godt kan være lidt sarte, især ved kontakt i beplantningen.
Jeg bruger desuden Mosgummi til vingekasser på nymfer og flydende Spent spinnere, og til
mønstre, som Edderkoppen og især Billerne bliver fremragende med Mosgummi, som ryg skjold. Græshopper og andet er jo også en mulighed, men generelt, er det kun fantasien der sætter sine grænser her.
I de senere år, har jeg taget CDC fjerene til mig, og jeg vil tro at 50 % af mine fluer i dag indeholder en eller anden form for CDC, og kombineret med Mosgummi, ja da er muligheder utømmelig.
Til mit daglige fiskeri bruger jeg meget gerne døgnflue imitationer bundet som Parachute Fly, og mine top mønstre efterligner de døgnflue arter, der er mest forkomne her i landet, det vil oftest sige farver i brun – grå – oliven og gul mm. Jeg har tit vingerne lave af Kalkunfjer, ligesom Orvis mønsteret Thorax Fly, men poly vinger er lige så anvendt.

Jeg har sammensat nedenstående mønster med Mosgummi og Parachute hackle, og den her udgave, er vældig effektiv både på fjeldet, og i svære tilfælde, hvor der langt imellem de klækkende insekter.

Navn: Brun P.K. døgnflue.

Krog: Alle typer og str. i tørflue kroge.
Bindetråd: Farve efter insekt type – her brun.

Bagkrop: 1 omgang brun Mosgummi – skal dele halen i 45*!
Krop: Brun Mosgummi – kan ribbes med wire eller tråd!
Vinge: Hvid eller røgfarvet Poly – højde svarende til kroglængden!
Thorax: Påfuglherl – vindes på krogstamme og omkring vingeroden!
Parachute hackle: Brun hackle – Hoffman eller Whiting hanehackle i høj kvalitet!
Hoved: Brunt.

Bemærk: Ønsker man at præparerer sine tørfluer bundet med eksempelvis Mosgummi, så er CDC olie nok det bedste imprægneringsmiddel, da det ikke opløser gummi!
Med håbet om mange gode timer ved fluestikket, her i vinterens mørke, på gensyn ude ved vandet.

Knæk og bræk.
En lystfisker hilsen fra
P.K.

Klik på billedet, for større udgave.