32 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25616 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- Tørfluefiskeri
  Læst 1365 gange.
P.K. og tørfluerne. 
Indsendt Lørdag d. 27 marts 2004 - af  Per Karlsen
Majfluetid!
Nu er det snart forår og sommer, og jeg har en bestemt ting, som jeg, som tørfluefisker glæder mig helt vildt til, nemlig fiskeriet med vores største døgnflueimitation, majfluerne. I gamle dage rejste jeg ofte til Gudenåen, og havde her et formidabelt fiskeri efter stalling og ørred, men efter at have bosat mig i Haderslev, havde jeg dette fiskeri lige uden for døren, i Nørre å og Gram å, samt i Kongeåen.
Hvad er det så, som gør majfluefiskeriet så interessant? Først og fremmest er det facinerende at se, så store mængder af døgnfluer, og samtidig se ellers sky fisk i løbet af få dage, gå helt bananas i et ædeorgie, som man kun får lejlighed til at overvære i knap 3 uger. Samtidig har man mulighed for at gøre årets fangst, idet åens ellers sky store fisk, er på finnerne, og er man på plads, så kan der virkelig fanges store fisk i majfluetiden.
Nu er der så bare den hage ved fiskeriet med majfluer, at det ikke er helt ligegyldigt, hvad man smider i hovedet på fiskene, så jeg har eksperimenteret utroligt meget, sammen med gode fiskekammerater, og vi har i årenes løb fundet en serie majfluemønstre, som kan bruges til det danske fiskeri, og det har vist sig, at vore fluemønstre har været velfangne, især på dage, hvor fiskene har været lidt træge.
For at kunne få glæde af mønstrene, er det som ved alt andet tørfluefiskeri vigtigt, at man ved, hvad man skal kigge på ude på vandet, så jeg vil kort gennemgå majfluens livscyklus.

De døgnfluearter, som relaterer til majfluer, er gruppen Ephemera, og der er 2 arter, E. vulgata, som fortrinsvis lever i søer og større åer, medens E. danica forekommer i åerne, men i praksis findes begge arter i vores vandløb. Hertil kommer yderligere to arter mere, den brune majflue Heptagenia Fuscusgrisia og den gule majflue Heptagenia Sulphurea.
Majfluens nymfer lever nedgravet i gange i åens bund og brinker, og larven er ca. 25 mm. lang, ufarvet evt., creme eller brunlig. Larven lever normalt 2 hele sæsoner nedgravet, hvorefter den klækker.
Det voksne insekts farver varierer fra knaldgul til creme/hvid med sort/brune tegninger på krop og i vingerne.

For at give et indtryk af, hvor vanskeligt det kan være at vælge majfluemønstre, vil jeg kort fortælle om en tur vi havde til Gudenåen i 1989. Vi fisker på stykket omkring Brædstrup Campingplads, og her er åen ca. 15 m. bred med en varieret vanddybde på ca. 50 til 150 cm., men grundet mange vandranunkler, er åen ofte delt i 3 render, med grøde imellem hver rende. Når der er klækning af majfluer, er det ikke kun en art, som jævnt hele dagen klækker, men alle arter, som findes i Danmark, kan forekomme på samme tid, og samme strækning, men det kan være forskellige arter i de forskellige afsnit af åbent vand, og samtidig kan det være sådan, at der i hver rende sker forskellige udviklinger i majfluens klækning. Det vil sige, at der i feks. rende nr.1, kan være nymfer og lige nylig udklækket duns, medens der i rende 2 og 3 kan være fuldt udviklet spinner, og evt. Spent fly ( døende færdig parret døgnfluer). Ja, det kan sågar være en blanding af det hele, når strømmen fra de forskellige render løber sammen, ja da er der bare det hele, også æglæggende hunner! Forvirret? Ja, det var vi også de første gange, men vi fandt hurtigt ud af, at fiskene var tvunget til at vælge, hvad for type de ville spise, og desværre skifter fisk meget hurtigt mening!
Vi fik i den grad rodet i vores fluebokse, skiftet forfang, vadet renderne igennem, og vis man ikke kunne skelne hvilke mønstre fiskene tog på et givent tidspunkt, ja så drev vores fluer henover fiskene uden nogen kontakt, men vi fandt hurtigt ud af, at mønstrene skulle ligne, men ligge meget lavt i vandet, så var der kontakt, når vi fandt det rigtige mønster.
Jeg havde en eftermiddag en voldsom oplevelse med en stalling, som stod i et ca. 2 m. dybt høl, hvor vandet fossede afsted i en ca. 15 cm, bred og 4 m. lang åben rende, omgivet at et tykt tæppe af blomstrende vandranunkler. Hele eftermiddagen havde der klækket gule majfluer, og i Nørre å og Gram å, vil fiskene ikke så gerne spise netop den art, men i Gudenåen vil stallingen nogen gange tage den. Jeg sad inde imellem græs og brændenælder og holdt øje med renden, for jeg var sikker på at høllet holdt en eller to meget store stallinger, men fiskene kom kun engang imellem op og tog en gul majflue, som holdt vingerne ganske bestemt, i ca. 30 graders vinkel stod vingen, altså nyklækket. Der var pludselig efter 1 times venten en masse gule majfluer, med netop den vingeholdning, og en stor hvirvel i indgangen til høllet viste at nu var det tiden at kaste.
Mit grej består af en RST 11`stang kl. 5 - 6 med et Hardy Marquis hjul, og en Orvis SS line kl. 7 med 0,15 mm. Maxima forfang, og så en gul majflue med brændte vinger, i en streamer udgave str. 8. Fluen bliver sendt ud i flokken af levende majfluer, og nu er det med at vente til fluen, når ca. 2 m. ind i renden. De 3 første kast sker der ikke noget, men fisken tager insekter lige foran og bagved min flue, så jeg vælger i næste kast at ligge fluelinen på ranunklerne, og kun forfanget i frit vand. Det vare lige 10 sekunder, så blev vandet levende, og jeg mærker et træk i fluelinen, stangen buer, og der er bare fast fisk! Jeg er så heldig, at fisken er kroget godt i mundvigen, og den farer ovenfor høllet, i ret roligt vand, og jeg kunne se, at det var en rigtig stor blåmand af en stalling, og efter ca. 5 min. er den klar til netning, og jeg får den på land, og hvilken fisk, 56 cm. lang og en vægt på 1,8 kg., Jeg får lige en kort tanke, og vælger at sætte den retur, den fisk kan godt tåle at fanges en gang til, den står længe i det rolige vand, og viser den meget store rygfinne, men glider så stille og rolig ud i dybet, og er væk. Jeg var helt varm og rolig inden i, sikken en oplevelse, jeg sætter mig, og tager en slurk sodavand, og ude i renden glider en lind strøm at majfluer afsted, pludselig er der en fisk mere, som ringer, den bliver ved, jeg snupper stangen, og sætter en ny tør flue på, kaster, og minsandten om jeg ikke har fisk igen! Denne her måler 48 cm, men er desværre kroget igennem munden og ud i øjet, og jeg giver den et gok i nøden, den skal i røgeovnen! En halv times tid senere, er der ikke flere gule majfluer, men nu er det store Spent fra vulgata og danica, som driver på overfladen, og mindre fisk sluger villigt dette nemme bytte, jeg går tilbage til teltet, og gør klar til at ryge fisken.
Ja, det var en af mange oplevelser, jeg har haft med majfluer, men ønsker man at vide mere om majfluer og binding af disse, kan jeg anbefale Preben Torp Jacobsens dejlige bog ´´Tørfluefiskeri´´, samt en lille feltbog med billeder og informationer om døgnfluer, som hedder ´´Dagsländer i Öringvatten´´ af Bengtson/Boström.
Når man skal binde majfluer, skal man sørge for at få noget virkeligt godt hacklemateriale at binde med. Mest fordi, man skal sørge for at fluerne er velhacklet, men samtidig ligger lavt. I dag har man Hofmann og Whiting nakker i assorteret farver, og disse hackler er ca. 28 cm lange, og det er nok den bedste hackle, som kan købes for penge i dag. Hacklerne findes i poser med 12 - 14 fjer og koster 50 - 60 kr. Man kan lave ca. 50 - 60 majfluer pr. pakke, så prisen er meget rimelig. Kroge vil jeg ofre penge på, og det vil sige Partridge.
Jeg vil til slut med at beskrive et par mønstre til majfluer, som jeg haft meget glæde af i Nørre å, Gels å, Konge å og ikke mindst i Gudenåen, og disse mønstre dækker alt, undtagen nymfer.



Navn: Klækkende majflue (Under vandet!)
Krop: Tynd twister B.W.O. Poly (Lysolive)
Palmerhackle: Grizzle Hofmann sadelfjer.
Vinge bundet fladt: 2 Grizzle a la Sedge
Hackle: Grizzle.
Bindetråd: Tan.
Krog: Partridge H1A str. 10 - 6.


Navn: Klækkende majflue. (På vandet!)
Hale: 3 fibre fra fasankokhale.
Rib: Sort kraftig bindetråd.
Krop: Tan twistet Poly evt, antron.
Vinge: Hvid Poly til krogenden.
Forkrop: Tan anseal.
Bindetråd: Sort.
Krog: Partridge GRS12St str. 14 -10.


Navn: Æglæggende majflue.
Krog: Partridge H1A str12 - 8
Bindetråd: Oliven
Faldskærmshackle: Grizzle Hofmann saddel
Forkrop: B.W.O. Poly.
Rib: Kraftig sort bindetråd.
Krop: Hvid Poly.
Hale: Grævling 2 x kroplængde.
Vinge: Hjortehår højde som kroglængde.


Navn: Majflue Paradun (Dunimitation).
Hale: Gule fibre.
Krop: Twistet oliven Poly.
Palmerhackle: Gul Hofman saddelhackle.
Vinge: Råbukhår kraftig, til halespidsen.
Fronthackle: 3 tørn gul Hofmann saddel.
Bindetråd: Oliven.
Krog: Partridge E4A str. 12 - 8.


Navn: French Partridge.
Krog: Partridge H1A str. 12 - 10.
Bindetråd: Olive.
Spentvinge: 2 stk. Dark Blue Dun hacklespidser.
Hackle: Badger Hofman saddel
Rib: Kraftig sort bindetråd.
Krop: Hvid Poly.
Hale: Grævling.


Navn: Spent Majflue.( Spinner.)
Hale: Grævling.
Krop: Hvid Poly.
Rib: Tynd sølvwire.
Palmer: Oliven Hofmann saddel.
Hackle: Fransk agerhøne.
Bindetråd: Olive.
Krog: Partridge E4A str. 12 - 6.




Når majfluesæsonen er slut, så kan der godt være en periode, hvor fiskene absolut ikke har lyst til at æde noget som helst, og det er jo helt forståeligt, når man tænker på at deres bord har været dækket op med store bøffer, hver dag, men 2 – 3 uger senere, er det så småt ved at ske igen, nu er fluerne, fordelt over mark insekter og små døgn fluer, og fiskene kan være meget svære at få til at hugge. Det skyldes mest at vandet er sprit klart, der er meget grøde og beplantning på bredderne, så man skal kunne kaste ordentligt og præsentere sine fluer godt, men så har man også et fint fiskeri, især i den gyldne time, lige en time før og efter solnedgang.
Til det fiskeri har jeg sammen med et par gode fiskekammerater lavet et par særdeles velfangne fluemønstre, som ikke er mere hemmelige end det kan komme andre til gode, og de er nemme at binde.
Fluerne efterligner de spent fly, som ligger døende eller døde på vandet, og det her mønster har virkelig fanget fisk, især stalling og bækørred, og vi har døbt den Nørre å Fluen, og den er utrolig effektiv, når blot den bliver præsenteret rigtig, den laves i en del varianter men har flg. mønster:



Navn: Nørre å Fluen

Hale: 3 hår fra grævling - 2 x kroglængde.
Krop: Brun poly dubbing eller kanin.
Hackle: Brun agerhøne i blandet et kort
Blue Dun hackle. Evt. Natur CDC.
Bindetråd: Brun.
Kroge: Partridge i korte og lange udgaver
Str. 20 – 8


Navn: Nørre å Fluen varianter.

Krop: Lys blue dun – Tan – Creme polydub.
Hackle: Lys agerhøne med oliven eller grizzle hackle.

Jeg håber ovenstående kan give lidt inspiration til sommerens tørflue fiskeri, det har sin helt egen charme, og er slet ikke så svært.

Knæk og bræk.

En lystfisker hilsen fra
P.K




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard