Fiskeri efter Havbars i Danmark

I bogen "Bass Fishing on Shore and Sea" skrev forfatteren John Darling: "At fange bars er min passion. Den besætter mine tanker det meste af sommeren og meget af vinteren. På alle tidspunkter af dagen eller natten." Da jeg læste disse ord, forstod jeg udmærket hvad han mente. Havbars fiskeriet er gået i blodet på mig! Det gjorde det såmænd allerede for en del år siden, da jeg stiftede bekendtskab med denne smukke, hårdt fightende fisk.

Mit fiskeri efter havbars startede som en tilfældighed. Jeg havde som så mange andre lystfiskere fanget enkelte havbars under fiskeri efter havørreder på Vestkysten. Der var dog kun tale om en enkelt fisk i ny og næ, og en sjælden gang imellem "rendte vi ind i" en lille stime unge havbars. Selvom disse fangster kun var sporadiske og tilfældige, blev interessen for denne elegante og grådige rovfisk hurtigt vakt.

I sommeren 1997 var Danmark ramt af hedebølge. Fjordene og de indre danske farvande gispede efter ilt. Det var næsten en umulighed at opholde sig andre steder end på stranden. Jeg havde derfor valgt at forene det familiemæssige ved en strandtur med det mere "fornuftige" og havde medbragt min flydering og lidt fiskegrej.

Til min store overraskelse opdagede jeg, at havørrederne var særdeles aktive ude på lidt dybere vand, og hvad der kom endnu mere bag på mig - at fangsterne af havbars var helt fantastiske.

Vi var efterhånden en lille håndfuld lystfiskere, der havde opdaget, at der lå et helt uopdyrket og spændende fiskeri lige for vores dør. Vi dyrkede fiskeriet i alle de ledige stunder vi havde. Vi tog sågar vore soveposer med på stranden om aftenen. Tændte godt op i grillen og trak rødvinen op, og så sad vi ellers omkring gløderne og snakkede, pjattede og filosoferede, når ikke vi tog en times natfiskeri eller to.

Jeg husker specielt en af disse aftener/nætter hvor jeg havde taget min ven Lucas med ud og prøve fiskeriet. Vi stod inde på land hvor jeg ville vise ham hvordan man fisker med flue. Lucas, der er Polak, er en særdeles dygtig medefisker, men absolut uvant med spinne- og fluefiskeri, så han havde lidt startvanskeligheder. Han kunne ikke få kastene til at fungere ordentligt og imens jeg stod med min fluestang under armen og instruerede ham, gav det et gevaldigt ryk i stangen. Det var en havbars på 48 cm. der havde fulgt efter min flue, og først hugget, da fluen lå på stille bunden. Det blev starten på et underholdende fiskeri, der fortsatte på stort samme måde indtil vi havde 6 havbars, der alle var over de magiske 40 cm.

Hele sommeren igennem forsøgte jeg løbende at finde nogle informationer om havbars herhjemme. Det var ikke let! Der stod nogle få linjer i diverse opslagsbøger men ikke ret meget brugbart materiale. I stedet satte jeg en af mine venner i England til at undersøge sagen og finde nogle artikler. Jeg fandt hurtig ud af at de engelske fiskemagasiner og Internettet var fyldt med artikler om emnet; man anslog faktisk i 1995 at ca. 361.000 lystfiskere fiskede efter bars i farvandene omkring England. Bars fiskeriet var og er ligeledes utroligt populært i Irland.

Havbarsens biologi
Havbarsen (Dicentrachus Labrax) minder om vores egen sandart i kropsbygningen. Den har to rygfinner med 7 sylespidse pigge på den forreste finne. Desuden har den en spids pig på gatfinnen. Farverne på havbarsen er lysende hvid på bugen, og skinnende sølvblank på siden. På ryggen har den stålgrå nuancer, der changerer i mørke og lyse farver, alt efter hvilke bundforhold den opholder sig på. De barberbladsskarpe gællelåg er markeret med en sort plet.

Væksten foregår meget langsomt. En kønsmoden havbars på 34 cm vejer 500 gram og er i gennemsnit 5 - 8 år gammel. Skælanalyser fra fisk på 4 kg. viser at de ofte er omkring 15-16 år. Man ved helt sikkert at en fuldvoksen havbars kan blive omkring 25 år gammel, og da vejer den omkring 10 kg og måler hele til 100 cm. Det er hunnerne der bliver størst.

Den langsomme tilvækst gør også, at disse gamle eksemplarer er endog meget sjældne, da fisken er sårbar over for det hektiske kommercielle fiskeri, der desværre dyrkes efter den. Et fiskeri der skyldes, at det er en meget velsmagende og dyr spisefisk.

Havbarsen er en subtropisk fisk, som normalt foretrækker det varme vand i Middelhavet, Biscayabugten, og videre op i den engelske kanal og rundt om Irland. Efterhånden som sommervandet bliver opvarmet i april og maj måned, trækker den længere nordpå i dens jagt på bl.a. tobis og sild. I den sammenhæng skal det lige nævnes, at det længe er blevet diskuteret, om den globale opvarmning er skyld i, at vi nu har denne fisk på vore breddegrader. Om det er tilfældet kan jeg naturligvis ikke svare på. Det er dog et faktum, at grænsen for deres udbredelse er rykket længere nordpå. I oktober/november når efteråret kommer og vandtemperaturerne igen falder til under cirka 8-10 grader, trækker de atter syd på mod varmere himmelstrøg.

Brakvand og ferskvand tiltrækker også havbars. Det er almindeligt kendt, at de under højvande kan finde på at svømme op i floder. Jeg har endnu ikke hørt, at der er nogen der har fanget en havbars i en dansk å, men der er ofte set havbars mere end 40 km fra havet i den irske flod "Shannon", og i floden "Ilen" kan man i de nederste pools fange havbars på stang.

Fuldendt ædemaskine
Havbarsen er den fuldendte ædemaskine. Den kan se hele 360 grader rundt, og er en udpræget jæger. Den elsker klart vand, og når den spotter byttet angriber den med en voldsom kraft. Dette voldsomme angreb gør fiskeriet spændende. Når fisken tager agnet, mærker du et kraftigt ryk i stangen, efterfulgt af vildt udløb og rusken. Faktisk er den havørreden totalt overlegen, når det gælder styrke. Mange lystfiskere har troet, at nu havde de en stor havørred på, for så senere at opdage, at det var en mindre bars. Den er simpelthen vild!

Det er praktisk talt umuligt at fiske på Vestkysten når der er fart på vinden fra nordlige og vestlige retninger. Derfor foregår alt mit fiskeri efter havbars i godt vejr. Grejet, jeg benytter, er det samme som jeg anvender til havørredfiskeri. Fluestangen er en Scott 9,6 fods # 8 med flydende skydehoved (i flyderingen har jeg også en hurtig synkende Teeny T-200 line med til dybt vand) og spinnestængerne er en en 9 Shimano Beatmaster til kysten og en 8 fods stang til flyderingen.

Mine favorit agn er store store wobblere og blink der er langt kastende selv i stærk modvind, og samtidig livlige ved hurtig som langsom indspinning.

Ofte er det en fordel at affiske et stort område forholdsvis hurtigt, i jagten på patruljerende fisk. Det er altid en god ide at holde øje med mågesjov eller småfisk, der bliver jagtet ud af vandet, i deres forsøg på at undgå rovfisk. Varier din indspinning. En hurtig indspinning kan ofte gøre udslaget, og få havbarsen til at accelerere og slå til med lynets hast. Havbarsen kan være så ivrig i jagten på tobis at den bogstavelig kan finde på at jagte dem gennem brændingen og helt op på strandkanten. Det betyder også at man skal være forberedt på hug når som helst.

Til fluefiskeriet går man ikke galt i byen med store tobis- og sildeimitationer bundet på forfanget. Det skifter hele tiden med hvilke fluemønstre jeg binder, og dermed også hvilke fluer jeg bruger. Efterhånden som der kommer nye fluebindingsmaterialer, binder jeg også nye flue.

Til natfiskeriet er "Black Muddler" min favorit. Fordelen ved muddlerfluerne er at de laver en fin bule på vandet, så man kan følge fluen i måneskæret. Den fynske "Cigaren" er ligeledes en god natflue.

Jeg har også "konstrueret" et par krabbeimitationer - som altid er med i æsken. Ideen til fluerne opstod for nogle år siden da vi var tre lystfiskere på natfiskeri ved kysten. Netop denne nat var det havørreder frem for havbars, der havde indtaget pladsen. Aldrig har jeg set så mange havørreder som vi så den aften. Fiskene sprang om øerne på os. Men lige meget hvad vi tilbød dem blev det ignoreret. Der blev fanget en enkelt fed havørred på 50 cm. Da vi kom hjem var den fuld af krabber - bløde krabber der lige havde skiftet skjold. Her havde jeg stået med flere æsker fyldt med fluer uden at fange noget som helst - jeg havde ingen krabbefluer. Historien gentog sig et par gange - og så måtte der gøres noget!

Jeg lavede først latex krabben den fungerede fint. Det er ligegyldigt hvordan fluen ligger sig i vandet silhuetten er perfekt. En dag min ældste datter Kristine og jeg var på stranden, lå der mange krabbeskjold og klør. Vi samlede nogen sammen og jeg besluttede at konstruerede en krabbeimitation med de ægte ingredienser.

En del af havbarsens diæt består af krabber og fluerne har siden givet mange fisk, men jeg har endnu ikke oplevet samme situation hvor havørreder eller havbars er fuldstændig fikseret på krabber. Om du strengt taget behøver dem som fluefisker er nok noget der kan diskuteres - men som fluebinder er det en helt anden sag!

Når du har heldet med dig og har fået en fisk på krogen skal du lige være opmærksom og behandle dem med forsigtighed. En aggressiv havbars rejser piggene og spiler de skarpe gællelåg ud. Disse forsvarsvåben indgyder til respekt, og kan nemt skære dybe flænger i din hånd. Fisken landes enten i net eller med et fast greb i underlæben så har du styr på fisken. Jeg har til stor ærgrelse selv lært dette på den hårde måde. En kammerat og jeg punkterede begge i vores flyderinge, fordi vi havde et par havbars til at hænge på siden af flyderingen.

Jeg fisker meget fra land, men vælger flyderingen, når jeg vil kunne variere mine muligheder for at finde fiskene. Hvis de ikke er inde på lavt vand sejler ud og prøver de samme pladser udefra eller andre pladser, hvor jeg ved at der er stenbund. flyderingsfiskeriet er en hyggelig og afslappende form for fiskeri, der - ud over havbars - også giver chance for havørreder, makrel, torsk osv. Husk dog altid på at det er på Vesterhavet det foregår og at sikkerheden skal være i orden. Sejl derfor aldrig ud alene. Undersøg altid vejrudsigten. Undersøg eventuel trafik af hurtigfærger, da disse laver store bølger. Meddel familien hvor du tager hen og hvornår du forventer at kommer hjem. Husk også et kompas til hvis der bliver tåget eller kommer overraskende havgus. Desuden er et anker med et ankertov i en god længde en god sikkerhedsforanstaltning.

Chancer døgnet rundt
Den absolutte højsæson for fiskeriet efter havbars er juli, august, september og oktober - især hvis sidstnævnte måned er varm. Fiskeriet kan faktisk være godt på alle tider af døgnet - nat som dag. Der er måske en tendens til at det er bedst i perioden omkring sol op- og nedgang, men det sker faktisk at man på en solskinsdag kan træffe havbars på ren sandbund helt inde på 30 cm lavt vand eller lavere, hvor de jager de skræslagne tobis. På det lave vand har de hurtige havbars ingen problemer med at fange deres bytte, der ikke har mange muligheder for at undslippe. Denne form for fælles jagt giver associationer til ulve der jager i flok, og har givet dem tilnavne som "tidevandets ulve". Det er disse øjeblikke, hvor en flok havbars vender i et væld af hvirvler inde foran fødderne på dig, der gør fiskeriet til noget særligt. Når du ser de mange hvirvler 2-3 meter ude bag blink eller flue, ved du at nu er chancen for hug i top. Det er noget af det mest intense fiskeri du kan opleve herhjemme.

Om natten er havbarsen særdeles aktiv. Så hvis du får lyst til at prøve natfiskeri, er woblere og store muddlere at foretrække da de sender en stor silhuet, der gør det nemt for en jagtende havbars at lokalisere din agn.

Pladserne
Når foråret for alvor har bidt sig fast i starten af maj trækker de første havbars i stimer op langs Vestkysten. Stimerne kan være ret store og i England har man set stimer der var op til 1,6 km lange.

Havbarsene kommer fra deres vinterhi syd for de britiske øer. De foretrækker temperaturer fra 10 grader og op over de 20 grader. I de seneste sæsoner er der også fanget havbars på Østkysten, på Nordsjælland og så langt nede som Gråsten Fjord. Men endnu er Vestkysten stadig det eneste sted hvor man kan dyrke et målrettet fiskeri efter dem.

Havbars har ofte havnemoler og små rev, høfder og vrag som deres tilholdssted. Her gemmer de sig i huller og sprækker der dels giver dem en beskyttelse, men samtidig også giver dem gode muligheder for at overraske byttefisk i et baghold. Flere af vore havne er bygget af store betonankre og kæmpe sten. Disse strukturer giver havbarsen perfekte skjulesteder.

Mærkningsforsøg i udlandet har vist at mange havbars opfører sig som standfisk når de har fundet et sted med masser af føde og gode forhold. Man har registreret mange fisk og fanget dem på nøjagtig samme sted mange måneder efter. Så har du først fundet et godt sted er det værd at huske.

Jeg fisker som udgangspunkt på kysten omkring Hirtshals. Ud over selve molen er der et kilometer stort rev neden for "fyret". Stedet her er perfekt med store sten, rev og "leopardbund" Det er dog tilrådeligt at medbringe en vadestok og holde et vågent øje med hurtigfærgen da den laver nogle store bølger. Svagheden ved dette sted er at det er ret udsat for vind fra vest og nord. Disse vindretninger gør at søen hurtig rejser sig og umuliggør alt fiskeri. Lige når det begynder at blæse op, og vandet stadig er klart har jeg erfaring for at fiskeriet kan være fænomenalt godt.

På østsiden af havnen er der mere lavvandet. Vandet her er generelt roligere da det til dels ligger i læ for havnen. Disse forhold gør at vandet ofte er betydeligt varmere her end på den anden side af havnen. For nogle år siden var der også et lille rev her. Men ombygning af havnen har gjort at revet har været tilsandet i nogle år og nu helt er forsvundet - om det bliver til det bedre må tiden vise!

Hvis du ikke er lokalkendt på den strækning du vil fiske, er Molerne ved Hanstholm, Løkken, Hirtshals og Skagen alle steder hvor du kan tage et sikkert udgangspunkt for din tur. Det er helt sikkert at fiskene bevæger sig forbi disse havne og at nogle af havbarsene vælger at blive der. Så kan du spørge de lokalkendte om de kender et rev. Eller tage rygsækken og vandre ud af stranden med fiskestangen i hånden. Samtidig med at du spejder efter hotspots.

Fremtidens fiskeri.
Visse steder i udlandet er lokale bestande af havbarsen blevet næsten udryddet. Det er sket på grund af kraftig fiskeri i deres opvækst område hvor havbarsynglen tilbringer de første 5-7 leveår. Da fiskene er så langsomvoksende som tilfældet er har det taget mange år at reetablerer bestandene disse steder. Heldigvis har man nu taget dette til efterretning og beskyttet disse opvækstområder med lokale fredninger, og forskellige restriktioner på fiskeriet. Desuden har man mange steder indført mindstemål på 40 cm. I Irland er der desuden sat en begrænsning på antallet af fisk der må hjemføres. Den er sat til 2 bars pr. fisker i en 24 timers periode. Alle bars i Irland er totalfredet i perioden fra den 15. maj til 15. juni. Disse tiltag har i dag bevirket at Irland har noget af verdens bedste havbarsfiskeri.

En spændende ting for vores vedkommende er at gennemsnit størrelsen af havbars i danmark har været stigende år for år. I sidste halvdel af 1990´erne var langt den største andel af de fisk vi fangede omkring 30 cm. og enkelte fisk på den rigtige side af 40 cm. I 2003 sæsonen var det derimod mere regelen end undtagelsen at vi fangede fisk over 40 cm. Det kan nævnes der blev taget en del fisk lige omkring de 50 cm. Det tyder på, at det måske er den samme bestand, der følger den samme trækrute år for år. Fænomenet med trækruterne er almindelig kendt og undersøgt i England og Irland. Er det tilfældet herhjemme, så vil det betyde, at vi (hvis teorien er rigtigt) vil få større havbars år for år - hvis vi altså passer godt på "vores bestand".

Information om havbars
Hvis du gerne vil sætte dig ind i emnet er det en god ide at starte med John Darlings bog som blev nævnt i starten af artiklen. Desuden er der gode internetadresser om emnet f.eks.: www.ukbass.com og www.cfb.ie der har jeg kunnet opstøve om meget læsestof om havbarsen.

Erik Simonsen

(tilføjet af Lars Aagaard 123nu.dk) Erik Simonsen er medindehaver af GrejOnline.dk Ønsker du yderligere råd og vejledning omkring valg af endegrej til dit "havbarsfiskeri" er du meget velkommen til at kontakte Erik - telefon nr. o.s.v. finder du på hjemmesiden.