52 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- Fiskeferie
  Læst 1522 gange.
Ferie og fiskeri på Bornholm 
Indsendt Torsdag d. 14 november 2002 - af  Mogens Laursen
Bornholmerne er nogle heldige asner - det opdagede vi i ferien 1999. For det første er vejret betydelig bedre her end på fastlandet, for det andet har de et knaldgodt fiskeri.

På Bornholm har de deres egen havørredstamme som er tilpasset forholdene der. Den er i form langstrakt og ligner laksen. En fed rund havørred ville aldrig kunne passere åudløbets flade delta, ej heller gennem åens lave vand og stenede bund. Ørrederne nærmest kravler op gennem vandløbene og hvis nødvendigt, med ryggen over vandet. Vandløbene på Bornholm har et relativt stort fald. så afstrømningen sker hurtigt, selv i perioder med meget regn. I tørre perioder kan man være heldig at fange en bækørred ved kysten. Bækørrederne søger ud i havet hvis vandstanden gør det for trang i åen og søger så tilbage når vandstanden igen er normalt.
Bornholm har mange små vandløb, ca. 20. Når gydetiden nærmer sig, vælger havørrederne det nærmeste vandløb og ikke som i de Jyske åer, hvor ørrederne vender tilbage til deres oprindelsessted.
Kysten rundt om Bornholm er ideel til havørredfiskeri. Men mange steder er kysten dog svært fremkommelig på grund af sten og klipper – og det er selvfølgelig netop her havørrederne ynder at jage deres føde. Syd Bornholm kan også give fangst og nogle af øens mest populære pladser findes her f.eks. Stenodde og Holsterodde, og her er nemt at fiske.
Er man til medefiskeri eller geddefiskeri er der store muligheder på øen. Der findes et utal af moser, vandhuller og damme. Mange af disse er offentligt tilgængelig, dog skal der købes fiskekort til de fleste – og ved de private moser skal man spørge lodejeren om lov. Ved Almindingen findes flere moser som rummer kæmpe gedder. Her fanges der jævnlig gedder over 12 kg. Én af vanhullerne ”Åsedam” et hyggeligt sted for hele familien, kan der fiskes gratis. Her fangede vi skaller, aborre og mistede en pæn karpe. Gedderne kunne vi ikke lokke men der skulle være mange mindre eksemplarer i søen. Sdr. Borgedal ved Rø Plantage, et meget smukt område, her er der også gratis fiskeri. I søen kan der ud over gedder og skaller også fanges bækørreder.
Skal der fiskes efter torsk, skal man til Gudhjem. Her sejler en turbåd dagligt, hele sommeren, ud med lystfisker.
Ferie på Bornholm kan løbe op i en formue, hvis man vælger sommerhus ved et bureau. Gennem en bekendt kom vi i kontakt med ”Frostegård” familien Ellen og Jørgen Kofoed ved Aakirkeby. De kunne tilbyde 2 ferielejligheder på ca. 60 m2, med plads til 5 personer i hver. Ideelt til 2 familier der vil feriere sammen – men dog ingen betingelse. Lejlighederne ligger ud til en stor have og nederst i haven en sø, hvor Læså passerer. Pris i 1999 KUN 2000 kr. per lejlighed, med fiskeri lige ved døren, kan vel ikke afskrække nogen. Søen er ca. 1,5 meter dyb med god grødebevoksning – og mange gemmesteder for de aggressive gedder. Vi fiskede udelukkende med spinner og fangede i ugens løb (ganske få timers fiskeri) ca. 15 gedder – de største var omkring 65 cm. Med levende eller dødt agn havde vi sikkert fanget over dobbelt så mange. Gedderne blev genudsat, bortset fra 2, som endte deres dage som kattefoder til gårdens 3 selskabelige katte. Ejeren fortalte, at ud over en god geddebestand, var der også masser af ål – vi fangede dog ingen.
Skulle nogen få lyst til et ferieophold, med skifte dag om tirsdagen, er adressen følgende:
Frostegård, Ellen & Jørgen Kofoed, Almindingsvej 25, 3720 Aakirkeby, tlf. 56974541
Du kan også finde Frostegaarden på nettet: se linket HER
God ferie !


Læs mere >> 

<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard