37 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25613 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- Biologi
  Læst 767 gange.
Endnu flere EU-millioner til dansk naturprojekt 
Indsendt Mandag d. 6 juni 2005 - af  Kim Holm Boesen
Livet i Østersøen skal kortlægges i et stort internationalt projekt, der skal være med til at beskytte den sårbare natur i havet. Danmark er initiativtager til projektet, der nu kan gå i gang, fordi EU netop har besluttet at bevilge støtte til et projekt på 35 mio. kr.

´´Det er endnu en stor anerkendelse til satsningen på at hente EU-penge hjem til dansk naturbeskyttelse. Og det viser, at Danmark med en seriøs indsats får blåstemplet spændende naturprojekter også i europæisk sammenhæng. Danmark ligger i front når det gælder udpegning af habitat- og fuglebeskyttelsesområder på havet. Derfor er det særligt glædeligt, at EU nu også bakker op omkring sikringen af naturbeskyttelsen på havet, som selvfølgelig har en særlig dansk interesse. Og at vi nu kan gennemføre et så ambitiøst projekt med næsten alle lande omkring Østersøen og WWF, understreger blot projektets vigtighed´´, siger miljøminister Connie Hedegaard.

For et par uger siden indstillede EU-Kommissionen fire andre danske naturprojekter til i alt ca. 100 mio. kr., som er rettet mod gennemførelsen af EU´s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Med de mange penge fra EU er Danmark helt i front blandt EU-landene.

Formålet med det marine Østersøprojekt (´´BALANCE´´-projektet) er at udvikle de nødvendige redskaber til at sikre viden om de særlige naturmæssige værdier, som Skagerrak, Kattegat og Østersøen repræsenterer, og hvorledes disse værdier skal forvaltes og sikres for fremtiden i samspil med andre marine interesser. Østersøen repræsenterer et helt særligt og følsomt, marint økosystem, som kræver en ekstraordinær bevågenhed og styrket samarbejde mellem interessenter for at sikre en bæredygtig udvikling. Eksempelvis eksisterer der i Kattegat de såkaldte ´´boblerev´´, som ikke findes andre steder i Europa.

Projektet er udarbejdet på initiativ af Skov- og Naturstyrelsen samt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser med støtte fra Nordisk Ministerråd, og som led i et nyt dansk myndighedssamarbejde på tværs af danske myndigheder med marine opgaver (MariNet-samarbejdet). Fra dansk side deltager i projektet desuden WWF-Danmark, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Miljøundersøgelser. I alt 20 partnere fra 9 lande rundt om Østersøen deltager i projektet.


BALANCE projektbeskrivelse
Formålet med det marine Østersøprojekt (´´BALANCE´´) er at udvikle de nødvendige redskaber til at sikre viden om de særlige naturmæssige værdier, som Skagerrak, Kattegat og Østersøen repræsenterer, og hvorledes disse værdier skal forvaltes og sikres for fremtiden i samspil med andre marine interesser. Østersøen repræsenterer et helt særligt og følsomt, marint økosystem, som kræver en ekstraordinær bevågenhed. Styrket samarbejde mellem interessenter for at sikre en bæredygtig udvikling er derfor nødvendigt. Eksempelvis eksisterer der i Kattegat de såkaldte ´´boblerev´´, som ikke findes andre steder i Europa.

BALANCE vil udvikle et arealorienteret forvaltningsgrundlag for Østersøen med særligt fokus på 4 pilotområder, nemlig - Det nordlige Kattegat og Skagerrak, Bornholmerdybet, Ålandsøerne samt Riga Bugten. Forvaltningsgrundlaget bygger på sammenstilling af fysisk og biologisk information fra sektorer, der ikke traditionelt samarbejder. Herved kan man kortlægge de helt specielle marine landskaber og habitater, en slags ´´havets luftfotografier´´, som karakteriserer Østersøen, Kattegat og Skagerrak. Disse ´´havets luftfotografier´´ vil blive anvendt som grundlag for en marine zoneplanlægning, hvori der lægges rammer for samarbejde mellem vidt forskellige sektorer som f.eks. fiskeri, marine råstoffer, kulturarv og energi.

BALANCE vil evaluere sammenhængen mellem beskyttede marine områder, f.eks. NATURA 2000 netværket udpeget ifølge Habitatdirektivet, for hele Østersøen, samt bidrage til etableringen af ´´blå korridorer´´ mellem sårbare områder. Gennem dette internationale samarbejde på tværs af landegrænser og traditionelt adskilte sektorer, hvori der tages hensyn til lokale og regionale interesser, tages et kæmpeskridt frem mod en bæredygtig udnyttelse af havets begrænsede ressourcer.

BALANCE er udarbejdet på initiativ af Skov- og Naturstyrelsen samt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser med støtte fra Nordisk Ministerråd, og som led i et nyt dansk myndighedssamarbejde på tværs af danske myndigheder med marine opgaver (MariNet-samarbejdet). Fra dansk side deltager i projektet desuden WWF-Danmark, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Miljøundersøgelser. I alt 20 partnere fra 9 lande rundt om Østersøen deltager i projektet (alle undtagen Rusland, men inklusiv Norge), som løber fra 1. juli 2005 til 31. december 2007. Det samlede budget er på knap 35 mio. kr.

Kilde: Pressemeddelelse fra Miljøministeriet af 04-06-2005.

Læs mere >> 

<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard