Årets første dag, skal den gå med at pleje tinitus og håndværkere på overarbejde, eller skal man nyde freden og naturen fra solopgang. Jeg ved godt hvor jeg er at finde, heldigvis er de fleste andre mere til den første løsning ;o)

Mit vækkeur, plejer d. 1 januar at ringe lystigt, når de fleste andre ikke engang er kommet til køjs endnu. D. 1 er nemlig dagen hvor de svenske kyster endnu engang er fiskeklare efter at have været fredet siden d. 15 september for alt fiskeri. Dvs. at ens første kast i det nye år, lander i vand der ikke har set andre fiskeres agn eller net i tre og en halv måned, det fascinerer mig nu engang. Chancerne for at få fisk er pæne, men som altid i lystfiskeriet er det jo chancebetonet, den syd og østsvenske kyst ligger åbent ud til Østersøen, og det er nu engang vinter, så østenvindene er fremherskende.

2004 startede med et brag for de fleste og for mit vedkommende i mere end en henseende. Vejrudsigten havde lovet nordøstenvind drejende til øst i løbet af dagen, men den holdt ikke helt stik fra morgenstunden. Inden jeg tog hjemmefra var der lige blevet tjekket op på om vinden nu også var drejet siden sidste år, og heldigvis var den kl 4 foreløbigt kun gået til nord. Jeg havde derfor taget chancen for at være hvor der ville være lidt gang i vandet, men helst ikke mere end at fiskeriet var muligt, Østersøen kan rejse sig forbavsende hurtigt..
Fordi vinden ikke havde drejet helt som der var lovet, tog jeg chancen og kørte om i vindhjørnet, det kunne være at man havde heldet med sig, og havørrederne er nu engang lettest når der er gang i vandet.
Derfor stod jeg lidt før solopgang klar med fluekæppen på et af mine yndlingsrev, der henlå i det lækreste fiskevand man kunne tænke sig. Der var en smule gammel sø, lidt begyndende grums i vandet så fiskofonitisen gik i højeste omdrejninger allerede inden jeg var vadet helt ud. Der skulle heller ikke mere end 3 kast til før fluen blev stoppet kontant, og et sejt træk i linen efterfulgt af hovedrysten fra dyret under overfladen fortalte mig at årets allerførste fisk havde ladet sig overliste af syntetfibrene tørnet om stålet.
Indtil i år har blankfiskene glimret ved deres fravær på mine premiereture, så derfor blev jeg glædeligt overrasket da fisken i et spring bekendte kulør. Årets første fisk var nemlig lynende blank, og på den rigtige side af det svenske mindstemål på 50 cm. En god fight fulgte, hvor fisken gjorde hvad den kunne for at smide stålet, inklusiv en gang rundt om en af de store sten som er strøet med rund hånd på de svenske kyster. Det endte dog godt, og jeg kunne snart løsne krogen fra kæbevinklen på fisken, løfte den til et hurtigt snapshot med digitalkameraet, for derefter at sætte den fri.
Kan året starte på en bedre måde :o))
Glad, overrasket og med en smule adrenalin løbende i blodårene, vadede jeg ud på revet igen, og trak linen af hjulet for at genoptage fiskeriet. Tre kast og en god fisk, det tegner allerede godt for fiskeriet i 2004, efter et for mit vedkommende lettere fiskefattigt 2003. Ti minutter senere blev mine tanker bekræftet da fluen endnu engang blev taget i et dybt sug, helt ude i enden af kastet. Denne fisk opførte sig i starten betydeligt vildere end den forrige, for derefter at gå mere eller mindre død, årsagen var at den i sin iver havde indhaleret fluen kraftigt, og var blevet kroget helt nede i gællerne, den kom derfor med op i bilen, efter at et stykker skifer havde stødt den til de evige fiskejagtmarker, 62 cm vägsurfer som Johan Kohnke fra den nu nedlagte hjemmeside, se linket HER, kaldte disse lynende blanke perler fra naturen.

Tid til lidt fingervarmning, temperaturen her i det nye år, lå lige under frysepunktet i luften, og på hele 4 grader i bølgerne.
Heftigt, lige omkring et kvarters fiskeri i det nye år, og så to prægtige blankfisk allerede, det kan næsten kun gå hen og blive en slags antiklimaks at fiske videre, men man er jo forhåbningsfuld, og det er sjældent man oplever rigtig gode forhold, når man som jeg ellers kun kan komme til svenskekysten i weekenderne.
Helt antiklimaks blev det dog ikke da jeg i løbet af de næste to timer, havde yderligere to gode blankfisk inde og vende på fluen, samt et par gode hvirvler i overfladen der hvor fluen for et splitsekund siden havde befundet sig inden den blev løftet til et nyt kast.
Vinden var i de par timer så småt begyndt at dreje mod nordøst og tage betragteligt til i styrke, hvorfor fluefiskeriet blev besværliggjort af knækkende bølger et godt stykke ud. Jeg besluttede derfor at selvom jeg er inkarneret fluenørd, at hente spinnestangen, og give strækket en omgang med et søm, inden jeg forsøgte mig på pladser længere sydpå. Det resulterede så i årets første undermåler på den svenske kyst, små 45 blanke cm skulle lige ind og hilse på og have foretaget en tandrensning, før den kunne fortsætte jagten i de brydende bølger.
Fiskeriet var nu blevet så besvæliggjort for mig af forholdende, fluestangen kunne ikke række ud over brændingen, og mine kastelængder med den korte spinnestang rakte ikke til så effektivt fiskeri, så jeg kørte derfor sydpå, og overlod pladsen til den nyankomne svensker med det traditionelle svenskergear, 11 fods multikæp og heftige pirke, der kunne række langt ud over Østersøen.

Sydpå kom så dagens antiklimaks, vandet var roligt, og rimeligt klart, kun svage gamle dønninger, men til gengæld udeblev det overskyede vejr, med slud og snebyger, jeg fik fornøjelsen af at gå i høj sol og fiske, dog uden at mærke kontakt.
Sådan sluttede så min pemieretur til det sydsvenske med det største antal blanke fisk jeg endnu har oplevet derovre, og alle taget i løbet af få timers fiskeri om morgenen. Er der noget at sige til at dette er skrevet med et lille smil på læben, tror jeg sover godt i nat ;o)

Knæk og bræk til alle der skal over og gøre broderlandets kyster usikre i den kommende tid.

Mvh
Lasse Karlsson

Klik på billedet, for større udgave.