Nu skulle jeg altså af sted, jeg havde ikke ´´sportsfisket´´ mere end 5-6 år, og den største fisk jeg havde fanget, var en havørred på 2,4 kg. Taget på ´´Døssing-stykket´´ ved Karup å.
Hvad f….. ville jeg gøre, hvis en af Mörrums kæmper snuppede en af mine fluer?.
Kunne man overhovedet klare sig med en enhånds-fluestang 10,6´´ kl. 7-9 og en spindestang ?.
Ville mine 30-40 fluer, overhovedet kunne bruges ved Mörrums vande ?
Ja, der var mange spørgsmål, der kørte rundt i hovedet på mig, for slet ikke at tale om min selvlærte kasteteknik ?

Der var ikke så meget der skulle pakkes, det havde jeg gjort et par dage i forvejen.
Men det skulle lige tjekkes, kaffe brygges, frosset mad til 3 dage puttes i flamingokasser og et par rammer tysk øl gøres klar.
Så er der en bil, der kører op i indkørslen, det er Claus og Peter Christensen.
Claus plejer jeg at fiske sammen med ved Storåen og Karup å.
Peter er Clauses bror, han har ikke fisket så meget de sidste par år, da han er blevet ´´bidt´´ af golfsporten.
Nå, men vi får pakket tingene ind i bilen, og jeg får sagt farvel til min familie, der i mellemtiden er vågnet på grund af ´´larmen´´.

Så kører vi til Grenaa, hvorfra vi skal sejle til Varberg i Sverige.
Efter en dejlig sejltur og en flot køretur på tværs af Sverige, kommer vi til det skønne Blekinge.
Så ser jeg skiltet ´´Mörrum´´, hold kæft hvor mit hjerte bankede, ´´nu skulle der sgu fiskes´´ !!
Først kørte vi ned til ´´laksens hus´´, hvor vi skulle have vores fiskekort.
Derefter op til hytten, en skøn lille rød træhytte, der ligger midt mellem ´´Laksens hus´´ og pool 4.

Da vi har sagt hej til Eva, der ejer hytten, og fået nøglen, begynder at pakke ud.
Jeg ved ikke hvordan jeg fik pakket ud, lavet kaffe til termokanden og rigget mit grej til.
Men pludselig stod vi tre ´´ørred-killere´´ foran hytten, klar til at udfordre selv den største havørred i elven.
Det skal lige siges, at Claus har været i Mörrum mindst en gang om året de sidste 15 år, og Peter også har været der en del gange.

De stod nu her foran hytten, og snakkede om, hvilke pools der var bedst at starte med, nu hvor luften var 18-20oC, det var lidt overskyet, og vandet gik med 24 m/sek !!.
Så spurgte de mig, hvad jeg syntes.
Jeg var fuldstændig blank for pool-numre, men havde kun et i tankerne. Nemlig at komme i gang med at fiske, vel at mærke uden at gøre mig alt for bemærket hos de ´´professionelle´´ lakse og ørredfiskere ved elven.

Vi blev enige om at starte ved pool 4, for ligesom at få en blød start.
Jeg tror mit hjerte stod stille, fra det øjeblik min flue ramte vandet første gang, til den var oppe igen.
Vi fiskede et par timer ved pool 4, hvorefter vi skiftede til spinflue, og gik ned til pool 2 for at fiske 2-3eren af.
Det var en skøn formiddag, jeg havde aldrig set så mange og store fisk springe, men desværre uden at de ville hugge.
Til middag gik vi op til hytten for at spise og sove et par timer, da vi var lidt trætte efter turen.

De næste par dage fiskede vi oppe ved skoven, ude ved pool 15-16, ja jeg tror vi prøvede alle 32 pools.
Claus tog en flot blank laks på 3,6 kg. Jeg var nok lidt misundelig, da jeg jo aldrig har fanget en rigtig fisk (laks).
Ellers var der ingen af os der mærkede noget, men der blev taget 15-20 fisk hver dag.
Den sidste aften fiskede vi i 8-9eren, der var taget en del fisk der de forudgående aftener, men vi var ikke heldige.
Da klokken blev 2230, blev vi enige om at gå tilbage mod hytten, vi måtte fiske til 2400.
Da vi nåede pool 4, var klokken 2300, og vi ville lige slutte turen af med et par kast inden sengetid.

Det var efterhånden blevet helt mørkt, det eneste lys var lyset fra stjernerne på den skyfri himmel.
Jeg stod midt mellem to høje træer, med fronten mod jernbanebroen og kastede fluen ud mod den store sten midt i elven.
Fluen susede ud, alt hvad jeg havde lært, og landede som så mange gange før ´´meget pænt´´.

Der stod en Svensker henne ved svinget til venstre for mig. Han sagde et eller andet og jeg skulle lige til at svare ham, da fanden pludselig tog ved stangen.
Jeg troede ikke min enhåndsstang kunne bøje så meget, i hvert fald ikke uden at knække.
Jeg ved ikke hvordan jeg fik lavet modhug, eller om jeg overhovedet fik gjort det. Men jeg havde fisk på, og den sad fast.
En ting ligger helt fast, det var ikke mig der bestemte noget som helst de næste 20-30 minutter.
Eller var det 5-10 minutter?, jeg ved det ikke, for mit ´´indre ur´´ var brændt fuldstændig sammen.

Det første der skete, var at fisken tog en tur på 20-30 m ligeud.
Da ´´dyret´´ stoppede, fortsatte fluehjulet med at køre rundt, med en stor ´´fuglerede´´ til følge.
Jeg kæmpede med højrehånds pegefinger på linen, mens jeg med venstre hånd prøvede at filtre ´´reden´´ ud.
Både fisken og jeg kæmpede alt hvad vi kunne, efterhånden som jeg fik filtret et stykke line ud, lod jeg fisken få det. Lidt efter lidt forsvandt ´´reden´´.
Så begyndte jeg at trætte fisken, som jeg havde læst man skulle (det skulle jo gå rigtigt til).
Efter en del kæmpen var fisken helt inde ved kanten.



Men da hunlaks er fredede fra 1. sept., ville svenskeren, der var kommet for at hjælpe, ´´lige ljuse på fisken´´, for at arts og kønsbestemme den.
Han havde ikke mere end lige rettet lyskeglen på fisken, da den gik fuldstændig amok.
Først 20 m. ligeud, så et par meter op i luften og så direkte tilbage mod mig, shit hvor jeg kæmpede med mit hjul.

Det lykkedes mig til sidst at bremse den, eller måske stoppede den af sig selv, jeg ved det faktisk ikke.
Derefter blev den lidt efter lidt ´´lirket´´ mod land, og da den for anden gang lå ved vandkanten, konstaterede svenskeren, at det var en han, hvorefter han stille og roligt satte begge hænder under fisken, og skubbede den op i græsset.
Hold op hvor jeg rystede, det sitrede over hele kroppen.

Det er en fornemmelse, jeg kun kan sammenligne, med den følelse man har i kroppen.
Når man som 12-13årig vågner midt om natten, og for første gang har haft en rigtig fræk drøm (denne gang dog uden dårlig samvittighed).
Fisken lå stille og roligt i græsset for mine fødder, det var en sølvblank havørred, med en stor hagekrog.
Jeg havde aldrig set så flot en fisk i virkeligheden.

Efter aflivningen gik Claus og jeg op for at veje og rense fisken ved ´´Laksens hus´´ ( den var 85 cm. og vejede 7,9 kg ).
Efter indvejning og rensning af fisken, gik vi op til hytten, hvor Peter allerede var gået i seng.
Det kan nok være, han gjorde store øjne, da han vågnede ved, at fisken ´´kyssede´´ hans kind.

Siden har jeg været i Mörrum en gang om året, men det er ikke lykkedes mig at overliste flere af Mörrums fantastiske fisk. Men til juni drager Claus, Peter og jeg af sted igen, vi har bestilt plads ved Evas ´´den lille røde´´, så troen på at det kan lade sig gøre, er stadig til stede.




Af: Kim H. Larsen
Damtoften
Struer