18 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25618 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- Åfiskeri
  Læst 1446 gange.
Grej fanatiker? 
Indsendt Fredag d. 1 december 2006 - af  Per Karlsen

Grejfanatisme!

Under sæsonens sammenpakning af å grejet, falder mit blik på en æske med lakse / havørredfluer bundet på forholdsvis store laksekroge a la str. 1. Blandt mønstrene, er en af mine først bundet laksefluer med twistet hackle af rævehår.
For køn er den ikke, men mønsteret kommer frem i min erindring, idet det var en variant af Mickey Finn.

En episode ved Villebølle i Kongeåen for vel små 12 år side, for smilet frem igen. Jeg har flere gange overnattet på camping pladsen, sammen med min familie, og mest fordi jeg dengang synes, at det var et hyggeligt sted, med et godt nat og dagfiskeri. Jeg brugte dagen og sen aften til tørfluefiskeriet, medens morgen og natfiskeriet var forbeholdt havørrederne, og som sædvanlig, er det en broget skare, der beboer en campingplads, og Villebølle var ikke anderledes end, at der var flertal af lystfiskere.
Jeg havde godt lagt mærke til (hørt!) at der var en flok københavnere placeret i en af hytterne, og den skov af stænger, som var placeret ved hytten tydede på, at her var rav i den, også hvad angik fiskeriet.
En af de unge mennesker havde placeret sig nede ved svinget bag campingpladen på bænken, og jeg havde taget et sæt grej med jeg ville teste. Det var midt på dagen, og det var vel små 25 grader varm, skyfrit og næsten vindstille, og der var absolut ikke nogen aktive fisk i omløb i middagsheden.
Jeg hilser kort på den unge mand, som sad og nød en vand, og gik i gang med at kaste. Nu er jeg gammel konkurancekaster, så det at tumle grejet, har aldrig været noget problem for mig, så jeg fik hurtigt lagt noget line ud, og grejet virkede perfekt, så jeg glædede mig til tørfluefiskeriet.
Knægten rejser sig pludselig og kommer hen til mig, og spørger pænt om han må prøve grejet, selvfølgelig må han det. Vi kommer i snak om kast og fiskeri, og fyren er vant til lidt fluefiskeri i P&T, men er tydeligvis ikke vant til at placerer fluen nøjagtigt i åen, så en ½ times kasten og justering hjælper den unge mand på vej.
Han bliver kaldt op til middag, og vi hilser af med et på gensyn til aftenens fiskeri. Jeg lunter op til familien, og begynder at gøre aftenens grej klar, den står på havørredfiskeri i sommer natten.
Henad 21 tiden giver jeg mig nedstrøms mod Mejeriets stykke, jeg vil gerne have en flot solnedgang med, herude vestpå, er det en oplevelse hver gang, at se dagen forsvinde i et umanerligt flot lys. Jeg sætter mig ved et stræk med et langt fladt stryg, mest fordi der i dette stryg aftenen før er rejst fisk, så jeg håber, at der er kommet nye fisk op, og i dag passer det mig ekstra fint, der er ikke mange mennesker ved åen, og dog, i horisonten dukker fyren fra campingpladsen op, og det første jeg lige spotter er en 2 håndstage med en voldsom længde, eller rettere, jeg er sikker på, at knægten render rundt med en 16’stang, er der mon noget jeg er gået forkert af?
Han skrår ind over den tilstødende fenne, og kommer storsmilende hen og sætter sig ved siden af mig. Jeg lurer noget på hans påklædning, eller rettere mangel på samme, bare fødder, korte bukser, en kortærmet T – shirt en lille kasket, og så er der heller ikke meget mere!
Han fortæller at han er medlem af Sydvestjysk, men at han sjældent benytter medlemskabet, da han er bosiddende i København. Grejet har han lånt af et familiemedlem, og jeg må indrømme at jeg glor en ekstra gang, en 16’hexagraf – med et meget let og i mine øjne alt for let alu hjul, en synkende snøre, som jeg ikke er i tvivl om er en gammel ABU, og som for øvrigt har fået isoleringen skrællet af på de sidste 3m + et forfang på 1½ m., og i enden sidder den nydeligste lille ørredflue i form af en Peter Ross fjervinget model i str 10, sådan, ikke meget halløj med grej og fluevalg!
Han fortælle,r at han går den lange tur ud på Mejeristykket og fisker så opstrøms til campingpladsen, og det passer lige med, at det er godt lyst, når han er hjemme, så kan han få rundstykkerne med til morgenmaden.
Han spørger lidt til mit grej, og især til mine fluer, og han får et kig i Wheatley boxens virvar, og nikker, og siger han synes de er flotte, og viser så sine, som ligger løst i lommen! Jo, det var ikke her, at den store videnskab var, vådfluer 6 – 8 stk. i en ass. mønstersamling, og det var så det.
Den unge mand begiver sig af sted ud mod havet, jeg var sådan lidt forvirret, mest fordi han fortalte, at han havde fået 2 fine fisk aftenen før, og tabt en stor bækørred, så oplevelser havde han fået uanset påklædning og grej. Jeg tænkte i øvrigt, han fryser ihjel i den mundering, jeg havde da taget højde for en ekstra jakke til nattens fiskeri, ok er man blevet gammel?
Jeg påbegynder fiskeriet, da det er midnat, stadig ikke en levende sjæl, at høre eller se, men et par fisk, har da mod på, at vise sig med et plask, der mistænkelig minder om sæk kartofler der rammer vandet, alle sanser er spændt for, herligt.
Kl. 1.25 er der gevinst i form at en let farvet hanfisk på 63cm. og vel små 5 pund, uhyggeligt godt kroget på en X9 flue i str. 4 Mudstad våd, jeg får ham i kejsen hurtigt, og vil røge fileterne næste dag, så den får et gok, og kommer om på ryggen og hænge.
Jeg fisker videre, men energien er væk, gevinsten er givet, og jeg sætter mig, og nyder det kommende lys. Pludselig er der en raslen og knægten kommer gående, desværre helt nede ved åen, vi hilser på, og han får et kig på min fangst.
Nu viser det sig, at han havde fået fisket en time, så havde han uheld i form af et godt hug, hvor fisken stormer af sted nedstrøms, og river hans forfang af, og ja, nyt har han ikke, fiskestop, absolut!
Jeg tilbyder ham et nyt forfang, og han binder det på med en almindelig kællingeknude, og ja, jeg tilbyder, at tøjre forfanget lidt bedre, men det mener han ikke er nødvendigt, og vi taler så lidt om valg af flue, og i det svage morgenlys, får han lov at rode lidt i min box, og han vælger så, en i mine øjne meget stor lakseflue, nemlig en TW – Mickey Finn str. 1/0 med twistet palmerhackle, og i ren rævehårs udførsel.
Ja, jeg havde nu ikke lige valgt den udfordring selv, men ok, jeg har det sådan, at folk selv må rode med deres fiskeri og grej, som de selv vil, og ham her, var da i hvert fald ikke kritisk, med noget som helst.
Han spørger, om han må fiske foran mig, det vil så sige opstrøms, og selvfølgelig må han det. Jeg sætter mig på brinken, ser på, han har absolut ikke kontrol over noget som helst, men ud kommer fluen da, og i et lille indhak i brinken, sker det selvfølgelig, en bølge kommer ud, stritter fluen i sig, og et ordentligt plask indikere at dyret er kroget, og fyren siger koldt og roligt ”Den er sku’ større end dem jeg fik i går” og stille og roligt bakser han fisken hen til et lavt sted på brinken, lægger stagen fra sig, og trækker fisken op på det tørre, ved at have fat i forfang og flueline!
Flot fisk, små 3.5kg. let stålfarvet, og med fluen banket ind i overkæben.
Vi fulgtes ad op til campingpladsen, fik en god snak, og næste dag, var vi plads igen, han ud over stepperne og jeg i vante omgivelser.
Jeg har tit tænkt på den unge fyr, og så alt det grej hysteri, vi har her i det nye årtusind, og ved nærmere eftertanke – det behøver jo ikke at være så avanceret, herregud, der skal jo kun fanges fisk, ikke!

Fluen, som blev brugt i ovenstående historie bindes i dag efter alle kunstens regler, og ser nogenlunde ud, som på billedet:

Opskriften er ikke særlig kompliceret:

Krop: Rævedubbing i mix rød / gul ræv, twistes i dubbingløkke.

Palmerhackle og fronthackle: Ræve hår ( Underuld) i mix rød / gul ræv + 4 strå gul og rød Crystal Flash, twistes i dubbingløkke.

En evt. måde at ribbe på, kunne være at bruge et stykke 0,20mm. Siglon snøre. Hvis man trækker snøren godt til, ja så er det næsten umuligt. at splitte hackle og krop ad!

Til sidst børstes fluen godt med dubbingbørsten.

Bindetråd: Rød.

Bindes på alle typer kroge og rør, samt Waddington.

Mønsteret er ligesom alle andre typer Mickey Finn typer et fremragende mønster, især forår og efter år, prøv også ved lejlighed dette mønster på Bombardo på kysten.


Mvh
P.K.




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

RE: Grej fanatiker?af: Claus Jensen
RE: Grej fanatiker?af: kim petersen
RE: Grej fanatiker?af: Henrik Møller
RE: Grej fanatiker?af: Tony Pedersen
Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard