40 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25618 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- Åfiskeri
  Læst 784 gange.
Juliaften ved Bygholm Å 
Indsendt Mandag d. 29 juli 2002 - af  Jan Karnøe
Det er dejligt at fiske under andre himmelstrøg indimellem, men oplevelserne behøver ikke være mere end få kilometer borte.

Bygholm Å

Efter sidste uges regn gik åen over alle bredder. Den sank hurtigt noget igen, men i de sidste dage kom der stille og roligt mere regn. Nu er der dømt sommervejr igen, men fredag eftermiddag, den 26. juli, var alligevel overskyet og med moderat temperatur – alt skulle være på plads til en god fisketur. Jeg tog madpakke og vand med i håb om, at turen ville trække ud.
Jeg ankom til Kørup Bro og riggede til med let spinder for at fiske opstrøms mod Ndr. Vrønding. Allerede under broen blev der bid – en gedde på 53 cm og 1 kg med tom mave. Videre opad var der småhug på min Mepps 3, som jeg så skiftede ud med en 2’er, da vanddybden aftog.
Jeg går meget stille ved åen, dels for ikke at skræmme fiskene, dels oplever man meget mere. Da jeg nærmede mig et høl, lettede en hejre på 2 meters afstand. Vi blev vist lige overraskede. Den nåede ikke at lette ud mod det åbne, men måtte tage turen ud over åen. På den anden bred var en høj skrænt med træer på, og det var mere, end dens flyvefærdighed kunne klare. Den nåede ikke op over træerne og forsvandt klodset ind i dem. Det varede noget, inden den fik viklet sig ud igennem dem.
Et sted brusede vandet mellem to sten. Jeg sendte spinderen godt opstrøms, og da den passerede stenene, løftede åen sig bogstaveligt talt over en stor, interesseret fisk, men jeg mærkede kun et kort, svagt træk. I næste kast fik den fat, men efter et par hårde ryk og en rulning i overfladen var den fri. Rulningen havde afsløret en stor, gul bug – en bækørred. Den ville selvsagt ikke mere være med i legen.
Da det var overstået blev jeg opmærksom på en forrygende luftkamp mellem på den ene side 4 ravne og på den anden et tårnfalkepar. De sidste forsøgte at genne ravnene væk fra området – formentligt i forvaret af reden. Ravnene delte sig op, så to ad gangen hvilede ud i trætoppene, mens to var på vingerne. Jeg betragtede kampen i 5 minutter, inden jeg gik videre. Jeg var bange for, at ravnene ville trække det længste strå.
Igennem skoven satte jeg en del undermålere ud og beholdt én lige over, den var kroget helt nede ved gællerne. Ovenfor skoven var der ikke spor af andet end køer, så der blev det svært at trænge sig frem langs åen. Jeg var glad for vandflasken. På et lige stykke fik jeg efter et langt kast opstrøms et rigtigt godt hug ved egen bred – ikke af en storfisk, men af en stærk én, der gav mig nok at se til de næste minutter, inden den skred i nettet. Jo, det var en havørred, ikke fuldstændigt blank, men ved flot huld. 43 cm og 1 kg. Jeg ved ikke bedre spisefisk.
I et stort høl fulgte en stor fisk efter spinderen helt ind til fødderne af mig. Jeg fik ikke set, andet end en stor skygge og lidt lyst omkring hovedet. Den lod sig ikke lokke yderligere, men det er også godt at have nogle specifikke mål at gå efter på næste tur. I et andet høl tog en pæn bækørred spinderen og havnede via nettet i tasken.
Klokken var ved at nærme sig 22, vandflasken tom, madpakken spist for længst, så med knurrende mave, trætte ben, svedig af solvarmen efter at skyerne var lettet, men mæt af oplevelser gik turen gennem engene tilbage til civilisationen.
Vi behøver ikke at rejse langt efter oplevelserne, vi kan også finde dem ganske tæt på.


<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard