49 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25618 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- Åfiskeri
  Læst 1427 gange.
Laksefiskeri i sydsverige 
Indsendt Tirsdag d. 2 oktober 2001 - af  Søren Bøgh
Min første laksetur skulle gå til Ätran i sydsverige, og det var med store forhåbninger at min fætter og jeg tog afsted en søndag eftermiddag.

Ja - så har jeg også en lille historie vedrørende laksefiskeri.

Rammerne var Ätran ved Falkenberg i Sydsverige, og for mit vedkommende var det min første tur efter laks. Jeg var afsted sammen med min fætter Christian 3 dage i juli måned. Hjemmefra havde vi set på fangstrapporten, at der blev fanget godt med smålaks, så optimismen fejlede bestemt ikke noget... Nu havde jeg muligheden for at få min første laks på land!

Vi var ved elven aftenen inden, og vi kunne se en flot elv med masser af gode fiskepladser, og oppe ved "Laksens hus" kunne vi se et par nyfangede laks på henholdsvis 2,5 og 6 kg. Nu var vi virkelig tændte, mens vi stod og iagttog elven fra en bro så vi de første 10 laks i overfladen!

Næste morgen kl 5 var vi på pletten med vor fluestænger, en fos kun for fluefiskeri blev fisket igennem på kryds og tværs i de næste 3 - 4 timer. Vi så en del laks, men desværre var der ikke nogen, der lod sig lokke af vor fluer. Oppe ved indskrivningen kunne vi se, at der kun var taget en enkelt laks i løbet af formiddagen, så vi besluttede os for at få lidt søvn inden eftermiddagens og aftenens fiskeri.

Jeg havde sendt blinket over til den modsatte bred, midt i elven stoppede det og der var pludselig tunge rusk i stangen, fast fisk! Den fulgte pænt med op til mig, tog et sving ud i elven, og og og... ikke mere, blinket svuppende op af vandet, og jeg blev helt tom. Jeg havde nået at råbe på min fætter, og han var der, lige som blinket kom op. Vi var begge helt stille, så tæt på.

Om eftermiddagen havde jeg valgt spinnestangen istedet for fluestangen. Umiddelbart efter mit nærkontakt med fisken valgte vi at spise lidt aftensmad. Efter maden skiftede Christian også over til spinnestangen, dog med en wobler istedet for blink. 40 mi´nutter senere lyder der et højt råb: "Der er fisk". Jeg sprang op af vandet og de 100 meter over til fætteren. Fisken opførte sig pænt, lange gode udløb, ingen spring, og ingen rulninger i overfladen. Dog huggede den lige foran en bro, så det var noget nervepirrende da den på et tidspunkt havde retning mod den forkerte side af en bropille. Heldigvis valgte den at ændre retning, så ca. 10 minutter senere er turen reddet. Fisken er i nettet, den vejer præcis 4 kg og er flot blank.

Senere på aften har Christian endu et hug, og i sidste kast på dagen får min wobler lige 3 hårde rusk ude midt i elven. Desværre var der ingen af fiskene der blev hængende.

Det var svært at falde i søvn den nat, konstant kørte der en film for øjnene med laksen,som ikke kom på land.

Dag 2 kunne var blevet så god, desværre blev det så skidt. Jeg havde en laks på i ca. 5 minutter inden den rettede krogene på min rapala ud. Den var på ca. samme størrelse som den fætteren landen første dag, men igen træk jeg det korte strå. Det var næsten værre for Christian, efter at ha' udtrættet en pæn lille laks på ca. 2,5 kg smider den wobleren, da den er på kanten af nettet, det er næsten ikke til at bære. I de sidste minutter på dagen har jeg et tilbud mere, men desværre blev det kun til tre tunge rusk og en rulning i overfladen før den slap igen.

Heldigvis er vi nu så trætte, da vi kommer hjem i teltet, at vi falder i søvn uden videre. Næste morgen sover vi en time længere så vi er først ved elven kl. 6. Nu ved vi hvad laksefeber er, jeg vil bare ha' en fisk på land, jeg kan ikke tænke på andet end at fiske, og er klar til at ringe hjem og sige, at vi bli'r et par dage mere.

Dagen er forfærdelig varm, og sidst på eftermiddagen er jeg sikker på, at mine neoprenwaders er ved at udvikle deres egen personlighed. Desværre gør varmen at fiskene ikke rigtig er i biddet. Ikke et eneste tilbud til os på hele dagen, og dog... I sidste kast tager en flot laks Christians wobler. Jeg står ca. 400 meter væk, og hvis landstræneren for atletik var i nærheden, så var jeg udtaget til VM i wadersløb! Det er en flot fisk, helt blank og meget bred over ryggen. Den tager nogle rigtig pæne udløb, som den afslutter med flotte spring. Efter ca. et kvarter er den ved at være moden, jeg står i vand til op over knæene, og er klar med nettet. Christian får den ind på kort line og presser den op forbi mig, jeg tager den med nettet fra halen, men den kan ikke være helt nede i netposen. Da jeg løfter den ud af vandet, bør den bukke samme og glide ned i nettet, men noget går galt og den nærmest bare glider ud i elven igen, og linen knækker med et tydeligt smæld... Så er der helt stille... De der havde stået og kikket på forsvandt, uden at vi bemærkede dem. Da vi kikkede på nettet, kunne vi forstå hvorfor det gik galt, den øverste "slange" der folder sig ud når nettet skal bruges var sprunget! Vi skød laksen til at være ca. 7-8 kg.

Tiden var brugt op, og vi skulle afsted mod færgen i Göteborg, der var helt stille i bilen på vej derop...

Vi allerede aftalt at vi skal der over igen næste år, denne gang med nye kroge og stærkere net. Samlet på de 3 dage havde vi kontakt med laks 10 gange, kun én kom på land.






Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard