| Når man binder mange fluer, og måske har haft en del år med professionel indgang til fluer, er det altid befriende, at få nye input fra kollegaer. Mine italienske kontakter, er meget dygtige fluefiskere / fluekastere / fluebindere, og gør især i tør fluer og nymfer, og noget af det er spændende rent bindeteknisk, ja selv om jeg har bundet fluer i mere end 60 år, så var der noget her, som jeg ikke har prøvet før Seancen begynder med lidt speciel dubbing til nymfernes kroppe. Her har man valgt at bruge rester fra den daglige fluebinding, såsom fjer stumper / flash og glimmer stumper, og alverdens rester fra dubbinger. Det hele klippes i små stykker, blandes og får en tur i blænderen, det giver noget krops dubbing, som kan varieres i det uendelig, og bliver ren genbrug, og er faktisk supert, til alle typer dubbing kroppe, alt kan blandes / tilsættes, og man får virkelig brug for sine rester + ens fantasi kommer i spil, når det rå materiale, bliver sat sammen.
Den dubbing, som er rå, kan bruges, som den nu er, men jeg vil gerne have rester af flash / glimmer i den rå dubbing, ikke lange i strået, små 6mm. langt, så kommer der et fint glimt i kroppen.
Den type flue, som er på billedet, har et defust skær, og måden at lave det på, er faktisk meget smart.
Man bruger noget dubbing i typen SLF / STF og lignende og twister det på en tråd, hvor det så vikles over dubbingen, akkurat ligesom et palmerhackel. Når det så er redt ud, som får man et udseende, der kan efterligne alverdens typer nymfer.
Jeg binder i dag mange af mine nymfer på karpe kroge, altid med modhageren klemt ind. Karpekroge har et stort gab, og kroger fantastisk + man kan få de kroge, i mange wire tykkelser.
Mine italienske kontakter fisker meget i bjergfloder, så nogle af deres nymfer er belastet med tungsten, ofte meget tunge, men det skyldes, at deres fluer skal ned med det samme, da drevet i meget kort.
Jeg laver ikke mine nymfer med så voldsom vægt, standard vægt, er fint til mit fiskeri, men kommer man i fjeldet, eller andre med hurtig strømmende vand, ja så kan jeg godt bruge tungsten.
Fluen på billedet her, har ud over en ø5mm. rør flue kugle, en lille paliet foran kuglen, det giver fluen den mulighed, at der kan flyttes lidt vand, og det tiltag har vist sig, at interessere fiskene.
Hale på ens nymfer, er vel et spørgsmål om tradition og temperament, jeg laver mange af mine haler, med nogle få strå Midge Flash / Krinkle Flash, og lignende typer flash, som er lidt krøllet. Afklip fra halen, blandes også i dubbingen, så går der ikke noget til spilde.
Teknikken med at twiste materialet i en løkke, og så bruge det, som en slags palmerhackel, er også en rigtig god teknik til ens kystfluer, især rejerne, kan laves meget simple og flotte.
Måske kunne omtalte teknik, med twistet hackel, friste til nogle nye tiltag, ideen er hermed givet videre.
Mvh Per Karlsen.

Klik på billedet, for større udgave. |