120 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

-
  Læst 1403 gange.
Hjemmestøbning af endegrej. 
Indsendt Torsdag d. 31 marts 2022 - af  Per Karlsen
Denne artikel er reelt et input til kommende sæson, hvis man skulle ønske, at lave sit ende grej selv. De henvisende link, kunne være et tiltag til at planlægge indkøbe og indhente viden om materialer og værktøj, som man kunne bruge til at realisere de tiltag, som skal til, for at få ens fremstilling af ende grej, til at spille 100%, dog med dette i erindring, at der kan bruges så meget andet, for at få en god oplevelse, med at lave sit ende grej selv.

Når man taler på hjemmestøbning af ende grej, så er fokus på, hvad for typer forme man bruger. Silikone forme er absolut det materiale til fremstilling af forme, som giver de bedste, og fineste aftryk / resultat, og er man omhyggelig med forarbejdet, når masteren ligges i modellervoksen, så er det muligt, at undgå en større efter bearbejdning, da konturerne, bliver lig originalen.

I mange år var gips, det absolutte foretrukne form materiale, især Dental gips, eller Pink gips, og i dag er der igen Dental gips til rådighed, i meget høj kvalitet, og med meget stor styrke, det er virkelig hårdt, når det er hærdet op.

Jeg har før udelukkende brugt hvid og rød silikone, til mine forme, men til eget brug, har jeg i dag fravalgt silicone, da Dental gips er så stærk i dag, at det er rigeligt, til at støbe egne blink. Desuden er Dental gips hurtig at arbejde med, da det er tørt efter ca. 1 time, og det betyder, at man kan lave formen hurtig færdig, ca. 5 timer, så skal den blot tørre helt op, og så er den egentlig klar til brug. Man vil opdage, at selv om gipsen er meget stærk, så er det slet ikke oppe på Silikonens holdbarhed, man skal passe på den, da der let slås skår af kanter, så jeg har valgt, at gøre form væggene i gips en del tykkere, end i Silikone formen. Jeg laver, mine gips forme, med 30 mm. gods / tykkelse hele vejen rundt, så kan de holde til små 20 enheder, men til eget brug er det også rigeligt.

Man skal lige huske, at den meget hårde gips, kræver nogle tiltag, lige så snart man har lavet formen færdig, og fået formen skilt ad. Her er det tiden, at få indløb skåret ud, og riller til udluftning, for venter man mere end 12 timer, så er det næsten umuligt, at skære i gipsen, dog kan man slibe med en hurtig sliber (Dremmel) men så skal man virkelig have styr over værktøjet, ellers ødelægger man let formhulrummet!

Jeg har normalt mit indløb præfabrikeret, i form af en indsats, lavet I polyester eller andet plast, evt. i hårdt træ, så kan jeg ligge den i modeller voksen, sammen med masteren, så er det ikke noget problem, at lave indløbet korrekt, da ”brikken” blot skal pilles ud af formen. Udluftningrillerne er man nød til at lave, når formen indkøres, eller man kan lave ud luftningerne ud fra erfaring, og så lave dem, når formen er skilt ad!

Udluftnings kanalerne kan også laves, som præfabrikere dele, her bruges et stykke 0,8 mm. rustfast svejsetråd, tilpasset i de rigtige længder, og trykkes halvt ned i modeller voksen, og små 1 mm. fra masterens kant, så har man den mulighed, at når formen skilles ad pilles trådene ud, og så er det kun en ganske lille kant, som skal skæres ind til formhulrummet. Denne måde at lave udluftning på gør at man ikke laver dumme ting når ud luftningen skal laves. Udluftnings kanalerne skal laves korrekt første gang, ellers opstår der problemer med støbningen, hvis udskæringen ramme ind i hulrummet.

På illustrations billedet, er vist både indløb og ud luftnings delene, som er præfabrikeret, og hvordan jeg placere delene i Lego formen.

Det præfabrikerede indløb er også meget praktisk, når man laver forme I silikone, så undgår man ulykker, når indløbet skal placeres. Der sker tit det, at man I den bløde silikone, ikke kan styre det skærende værktøj, og tager for meget af formdelen, og beskadiger form hulrummet, det sker ikke med den omtalte brik, da der kun er en meget smal strimmel silikone at justere på, når brikken er taget ud, den strimmel klippes af med skarp saks.

Dental gips: https://se linket HER/

Jeg opdage for nogle år siden, at gips ormene kan forbedres, så holdbarheden øges, man skal så bruge varme bestandig lak, som bruges til bilernes bremsebelægninger. Jeg bruger Motips udgave i klar lak, og det jeg gør jeg ved at lakere formhulrummet 3 – 4 gange med lakken. Jeg sprayer ikke, men lakere med pensel, og normalt skal lakken i en ovn ved 160 grader, men når der støbes, vil temperaturen fra støbematerialet, være rigeligt, til at lakken hærder op. Jeg har i mine forme opnået en længere levetid, ca. 20 % flere emner, så udgiften til lakken, er giver godt ud!

Varmebestandig lak:

https://se linket HER

I gamle dage blev alle typer forme sodet med et stearinlys, den tid er ovre, da man i dag bruger talkum, det er giver et fint slip i formen, og en fin støbe overflade. Jeg smøre formene med talkum, efter hver 3. støbning, det giver en god overflade på emnerne, og emnet slipper form væggen fint.

Når der støbes i gips, så må man være klar over, at konturerne ikke kan bevares på emner, så lidt efter bearbejdning, kan ikke undgås, så en let slibning på en slibeskive korn 40 – 80, er et must, men det hører ligesom med, når der støbes i gips. Graterne fra slibningen, fjerner jeg med en roterende stålbørste, normalt børster jeg hele emnet, hvis emnet skal dyppes i grunder. Skal emnets for og bagside poleres, så sliber jeg kun kanterne med stålbørsten.

Når man skal have huller i ens blink, ville man normalt bruget et bor til metal, men det giver ofte store grater, i det forholdsvis bløde materiale, som er en hvidmetallegering. Bruger man i stedet et pinolbor, så er det meget nemmere at bore huller med, da et pinolbor er poleret, så materialet ikke svejser fast, samtidig kan man med lidt forsigtighed rejfe hullets kant, da pinolboret laver en 60 graders rejfning.

Pinol borets spids findes i mange varianter, jeg bruger et ø 3,15 mm. da det passer til ø5 mm. rustfrie springring + til det rørflue rørs diameter, som jeg bruger til at lave falske gennemløber.

Pinol bor ø3,15 mm.: https://smedjeriet.dk/p/pinolbor-315-mm/

Hvorfor falske gennemløber på hjemme støbte blink? Ja, det er noget vi har brugt i snart 25 år, mest fordi hjemme støbte blink, kan knække, selv om man er omhyggelig, med at blande støbematerialet. Det som sker, når blinket støbes, er at emnet køles for hurtigt ned – har været for koldt eller varmt, og så ved man aldrig helt, hvordan materialet ter sig, men bruger man falske gennemløbere enten med fastlimet tyller, eller rørfluerør isat i emnets huller, så har man den sikkerhed, at skulle blinket knække under fight, så vil fangsten normalt kunne redes, med mindre at linen springer. Havde blinket havareret med springringe i, ja så var fangsten forsvundet, det sker normalt ikke med en falsk gennemløber!

Montage af falske gennemløber – eksempler:

se linket HER


Hvidmetals blandinger til hjemme støbte blink, kan være mange ting. Rent hvidmetal er en dyr sag, det er der nogen, som gerne vil ofre, jeg vil personlig hellere købe ophugget (genbrugs) materialer i hvidmetal og loddetin, det kan man købe for små 130 kr. pr. kg. medens blokke i ubrugt / nyt hvidmetal og loddetin, står I mange hundrede kroner. Jeg køber mit støbemateriale, på det henvisende link, her er hvidmetallet i spåner, med en vægtfylde på 7,3, og det er 1. klasses udgave, selvom det er genbrug – loddetinnet er skrot I 99,9 % renhed

Støbematerialer tin + hvidmetal: https://jernhandel.dk/

Jeg laver mine hvidmetals legeringer, så jeg får et emne, som reelt kan bukkes, uden det knækker, altså ikke stenhårdt, så blinket knækker, hvis der rammer en sten, og jeg bruger en bestemt mængde råmateriale, I form af rent hvidmetal – 99,9 % loddetin – trykmetal uden bly, og 90 % Bismut. Den legering afvejer jeg, så hver enkelt legerings type, er nøjagtig ens hver gang der støbes, og det betyder, at jeg nøjagtig ved, at alle typer støbt ende grej er ens I styrke og kvalitet, og at jeg også kan polere emner op, så de ligner ægte sølv.

Jeg støber I en type støbegryde, som linket henviser til. Det er et uundværligt værktøj, som opfylder de krav, som jeg stiller til sikkerheden omkring støbning, det er let at arbejde med, og det virker:

Smelteovn: https://se linket HER

Jeg dekorer mine blink på alle mulige tænkelige måder – med maling med pensel – med spray maling - Labels fra printer og neglelak, og alverdens typer tape, men en ting, som jeg vil anbefale, når talen er på farven kobber, som oftest bruges sammen med en sølvfarve, er snegletape, det giver en forrygende kobberfarve, og er let at arbejde med, det skal blot klæbes på blinkets over / underside eller på begge sider, og så kan man slutlakere med 3 – 4 lag lak, jeg bruger Junkers vandbaseret gulvlak til briketgulve, det kan holde, og blinkene anløber ikke.

På illustrations billedet ses, et aftryk af en 16 g. Stikling og en 12 g. Toby, begge støbt i Dental gips forme, og påført kobbertape fra snegletape.

Snegletape:

https://se linket HER

Ovenstående er en lille gennemgang af, hvad jeg bruger til min støbning. Jeg håber at noget det kan bruges, og mange af teknikkerne, kan overføres direkte, hvis man satser udelukkende på silikone forme.

God fornøjelse med fremstilling af ende grej.

En lystfisker hilsen fra
Per Karlsen.




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard