37 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1426
i dag: 0
25148 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

-
  Læst 285 gange.
Falske gennemløbere – hvordan? 
Indsendt Onsdag d. 22 september 2021 - af  Per Karlsen
Når talen er på gennemløbs blink, er der flere måder, at lave disse på.
Artiklen her vil prøve at beskrive, hvordan det teoretisk kan lade sig gøre.

Illustrationsbilledet viser, hvilke værktøjer og materialer, der bruges til falske gennemløbere:

1: Loctite flydende – 10 sekunders.

2: Loctite 454 – Gel – konstruktions lim!

3. / 4.: Tyller med inderrør – limes på med 10 sekunders Loctite.

5: Emner med filet anslag + færdiglimet emner med tyller og eksempel på rig montage!

6.: Rund nøgle fil – bruges til at file anslag på emnets bagside / ryg.

7.: Rig montage af ryg monteret emner.

8: Indsat for bor. Bor på ø0,8mm. bruges til rensning, af tyllernes foring. Jeg bruger en AKKU Boremaskine!

9: Eksempler på Imitatorer med forskellige montager af tyller.

10: Rig bord, med monteret købe blink. Springringe er erstattet med rør flue rør ø 3mm.
Alle købe blink, med springringe kan monteres, som falske gennemløber.
Denne montage giver emnet, en rigtig god gang i vandet!

Når talen er på gennemløbs blink, er der flere måder, at lave disse på. De traditionelle støbte ægte gennemløbere, med hul hele vejen igennem blinket.

Blink, hvor springringene er taget af emnet, og snøren er trukket direkte igennem blinkets huller.

Falsk gennemløb, hvor ringene er fjernet, og hullerne er i sat rør flue rør. Man brænder rørets krave på begge sider. Afstanden fra blinkets bagside til bagsidens krave er lig med gummikuglens diameter, og hullet laves med en nål, ca. midt i det lige stykke rør.

Så man kan trække snøren igennem hullerne, og montere rigget med snøre – gummiperler – svirvler og krog. Mine rig er 30cm. lange, med 0,45mm. nylonsnøre, og jeg trækker kroges øje halvt ind i perlen, så er krogen fikseret, og knuden beskyttet.

Falsk gennemløb, med 2 foret tyller, limet enten på emnets bagside eller på emnets ryg. De ryg monterede tyller, kræver at, emnets profil, ikke afviger for meget fra en ret linje, da emnet ellers ikke kan bevæge sig frit. Foringen af tyllerne kan godt undværes, men erfaringen er, at foret tyller beskytter riggens line.

En glemt metode, som også kan bruges til gennemløb, er en ændring af formen, når der støbes i gips, man laver en fordybning i formhulrummet ved front og bagpartiet, på blinkets bagside, ca. 3mm. høj, herigennem, kan der bores et ø1mm. hul, både i front og bag, så kan snøren trækkes igennem, så rigget kan monteres. Skal silicone formene laves, som ovenstående, er det en god ide’, at emnet har fået fyldt bagsiden ud, før der tages aftryk. Jeg plejer at bruge Plastik Padding, det giver en fin ”pukkel” på emnet, så det er nemt, at bore det ø1mm. hul. Jeg bruger en AKKU Boremaskine med bor indsatsen, til at bore med.

Arbejdsgangen ved støbning af falske gennemløbere kunne være flg.:

Emnet støbes ganske normalt, enten som ægte gennemløber, eller som halvfabrikata, til falske gennemløbere.

Jeg laver mine falske gennemløbere, som skal have limet tyller på helt færdig, altså filet / poleret – grundet - malet og dekoreret, slut finish - før jeg filer sædet, for limningen af tyllerne. Ved at vente med at lave limningen til sidst, opnår man den fordel, at stedet der skal limes på, er helt frisk, da der er filet i materialet, så det ikke når, at oxydere, det betyder, at limen fæstner med det samme.

Jeg ligger Loctite 454 på emnet, så det når op over halvdelen af tyllerens diameter, og trykker tylleren ned i gelen. Jeg jævner gelen på tyllerens sider, med en tandstik, så sidder tylleren godt fast, men da gelen godt kan have lidt ”helligedage”, så får begge sider af tylleren, en lille dråbe 10 sekunders Loctite, så er man sikker på, at al lim binder, da sekund limen smelter sammen med gelen!

De støbte blink, som ikke er borede til springringe / rør flue rør, er selvfølgelig ikke mulig at hænge op, hvis man dypper sine blink i maling / lak, det kræver, at der er et hul i emnet, så man kan håndtere dem i efter bearbejdningen. Jeg borer normalt et ø1,5mm. hul i enden af blinket, så kan jeg bruge en rustfri kontorclips, til at hænge emnet op i, så maling / lak kan dryppe af. Hullet genere ingen, når tyllerne, skal limes på, men man har til gengæld check over operationerne, når emnet skal males, og dekoreres.

Ud over maling, som er alt mulig, spray, maling i dåser – akryl i tuber – neglelak og tusch, så printer jeg mange dekorationer, på min blækprinter., husk at affedte emnerne, jeg bruger fortynder, så er overfladen helt ren.

Printet label giver mange muligheder, for flot dekoration, man skal bare sørge for, at de ting, der bruges har et godt klæb på bagsiden, så det hele sidder fast, det gælder også de mange typer folier, som kan anvendes.

Da printerblæk, og nogle typer folier, ikke er vandtætte, så skal der lige et yderlige tiltag til, og det kræver et lag Decoupage lak, så kan man overmale, og lave finish på emnerne, som faktisk kan holde ret så længe. Jeg bruger, som slutfinish Junkers vandbaseret gulvlak til parketgulve, og jeg slutlakere fra 3 – 7gange, husk at det skal være helt tørt mellem hvert påført lag, ca. 6 timers tørring klare det, men så har man også en overflade, som tåler lidt af hvert, og farverne er fine.

Har man økonomi til at ofre epoxy bil lak, til sin slut finish, så det sagen, det rigtig flot, men det koster, så det har jeg valgt fra!

Nu er det ikke kun støbte blink, som kan have tyller på limet. Nogle typer købe blink, går væsentlig bedre, når de laves om til falsk gennemløb, og kan der files et sæde til tylleren, i de stansede blink, så er det fint, da limen binder bedre.

Woblere kan også laves om til falsk gennemløber, og de woblere, som har en næsten lige ryg, går rigtig fint, når tyllerne limes på ryggen.

En wobler, som har tyllerne limet på ryggen, har al vægten i hele underdelen, og det giver i de fleste tilfælde, en meget livlig gang, og så kaster den type wobler også rigtig langt.

Når man roder med falske gennemløber, så kan man nørde lidt med delene, som bruges.

De tyller jeg bruger er lavet, som et lille kameret messingrør, med en krave på (Mørkegrå), de er små ø2mm. udvendig – ø1,4mm. indvendig og 6mm. lange. De findes i flere typer, blandt andet helt blanke i aluminium, dem bruger jeg på hel blanke blink.

Da de fleste gennemløbs blink er støbt i hvidmetal legeringer, kan man justere tyllerne, så de sidder i en lige linje, akkurat som en ægte gennemløber, som har haft en gennemgående tråd, som trækkes ud af emnet, så hullet er næsten helt lige.

Grunden til at justere tyllerne, kan være at blinket går bedre, hvis man kan opnå en lige linje, dog skal man være efter, at normale gennemløbere har hullet midt i emnet, med tyllerne, sidder på bagsiden, eller på ryggen, så vægten på falske gennemløbere, er centreret meget anderledes, men dette kan være en fordel, da blinkets gang er så meget ændret, at man skal prøve fiske det, især skal der arbejdes med indspinnings teknikken, men så er vores erfaring, at man har et redskab, der går en del bedre, end en original blink, med boret huller.

Når man justere tyllernes linje punkter, bruger jeg Plastic Padding til metal, til ligge under tyllerne. Det kan efterbearbejdes med file og andet, og Loctite 454 binder rigtig godt på det kunstige metal, så det er fint at bruge, men det er et pille arbejde, og tager tid. For at få begge tyller lige, så kan det betale sig, at bruge et stykke tilsats tråd, som svejserne bruger, det er metaltråd i pind form, hvor man sætter tyllerne på, og så er det meget nemmere, at få begge tyllere helt lige linje, så kan man sætte foringen i tyllerne, når disse er limet på. Jeg plejer at lime tyllerne, med svejse tråden i, men pas på, at der ikke trænger lim ind i tyllerne, så er pinden næsten umulig at få ud igen.

Da tyllerne enten er grå eller blanke, er der nogle fiskere, som ikke ønsker, at der farveforskel på emnet og tyllerne, så må man enten bruge en tusch, eller en klat maling til at kamuflere tyllerne, men husk så, at få et lag slut finish lak, på de steder, hvor man vælger at kamuflere tyllerne.

Kan der bruges andet, end tyller til lave styret, for linen? Vi har i perioder brugt de stive ø1,4mm. rør flue rør, i gennemsigtige udførsler, hvor vi har lavet 10mm. lange rør stykker, der limes på emnet, med Loctite 454, og vi har også prøvet, at lime et længere rør på de emner, hvor styret er placeret på hele ryggenslængde. Det hele virker, og de emner, som har et langt stykke rør limet på, har ikke problemer med at grøde hægter på linen, der styre blinket.

Er der så ikke ting, som besværliggør brugen af de forskellige gennemløbsvarianter? Jo selvfølgelig er der det. Ålegræs og flydende fedtemøg, kan være en kilde til store problemer, mest fordi riggens snøre, er fri imellem tyllerne, så foruden at grøde hægtet op på krogene, så kan det også fange linen. Jeg har normalt noget rør flue rør, som jeg trækker ind over snøren, når jeg rigger til, så er snøren beskyttet, og rør flue røret, vil normalt klemme sig ned mod blinkets bagside, så kan grøden ikke slå omkring riggens line.

Kroge? Ja jeg bruger udelukkende enkelt kroge, men alle kroge kan selvfølgelig bruges, men jeg bruger meget karpe kroge, det har virket rigtig godt i mange år. Alle mine kroge, har modhageren klemt ind.

De billige sorte karpekroge, er ikke sikret mod rust, men jeg dypper krogene i Junkers gulvlak 2 gange, så kan krogen holde et par sæsoner, uden at ruste – husk også at affedte krogene, før lakeringen!

Montagen af ens rig, kan laves meget personlig, også med de nye tiltag, med tilbehøret til realease taklerne, men jeg bruger meget sjældent realease takler, idet mit tackle er meget simpelt, 1 stk. 5mm. flou. gummiperle – enkeltkrog, og så en str. 8 /10 svirvel, til at binde hovedlinen i. På nogle blink typer bruger jeg en ekstra ø2 mm. gummiperle, som sidder mellem den store perle, og tylleren, så er jeg sikker på, at den store perle bevæger sig frit! Samtidig bruger jeg svirvlen, når jeg ønsker at fiske med ophænger flue, da binder jeg tavsen, i svirvlens nederste øje, og ja så er ophængeren fast uden glideknude, men det virker!

Selve snøren er nylon, normalt i 0,45mm. tykkelse og små 30cm. lang, men reelt kan fluorcarbon også bruges, eller hvis man kan tråde sin fusionsline, igennem tyllerne, så kan man undgå snøren til riggen, og sætte ens hovedline direkte igennem tyller / rør flue rørerne.

Hvis fusionslinerne er svære, at tråde igennem tyllerne / rør flue røret, så kan en tråder være et rigtig godt redskab, til at trække linen igennem med. Jeg bruger de tråder, der har den tyndeste wire, fra de C&F Flueæsker, hvor tråderen følger med æsken, de er virkelig stærke i wiren, og går fint igennem tyllerne / rør flue rørenes huller.

De falske gennemløbere kan ikke købes, dem er man nød til at lave selv, og jeg håber ovenstående kan hjælpe til med, at man kunne lave sine egne setup.

Ellers kunne man samle lidt viden op, på det link her:

https://se linket HER


Jeg har fisket med falske gennemløbere i mange år, både salt og ferskvand, og jeg har været meget tilfreds, med den type, både som blink og wobler, de fanger glimrende, og man kan undgå udgifterne til springringe + at alle typer købe blink, reelt også kan laves, som gennemløbere.

Som altid kan tingene ovenfor laves på mange måde, men ovenstående har virket for mig, så måske virker det også for andre.

Knæk og bræk fra
Per Karlsen




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Fluer.dk


Forest & Jagthuset


Traveller


GEOFF ANDERSON


© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard