173 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Fishing Gear Aarhus
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1402
i dag: 0
24237 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne
Masken variant
135 110 kr.


flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

-
  Læst 361 gange.
"Prejen" - dens historie, udvikling og bindevejledning 
Indsendt Onsdag d. 9 januar 2019 - af  Poul Erik Jørgensen


For hen ved 25 år siden kom denne flue til. Jeg var træt af de super realistiske fluer, der både var dyre, besværlige og tidskrævende at binde. Ganske vist havde jeg været fascineret af dem længe. Men jeg blev også meget bevidst om, at det sjældent var ret nødvendigt. Simpelthen var jeg trætte af dem. En stor praktisk prægning overfor mangt og meget tog lykkeligt meget over. Samtidig kendte og brugte jeg jo også selv de mere enkle mønstre, hvor de aller vigtigste elementer som form, farve og størrelse var opfyldt. De fungerede jo oftest lige så godt, omend ikke bedre end de meget sirlige og kunstnerisk udførte deciderede byggede fluer. De var dem, jeg kalder Fiskefluer. Bundet uden brug af megen tid, store dikkedarer, dyre og mange materialer. Til at fange fisk uden så meget at fange fiskere med ophøjede idealer opstillet på høje pidestaler. Alt sammen noget som fiskene som regel alligevel er fuldstændig lige glade med.

Jeg manglede et mønster til rejer, der opfyldte form, farve og størrelse. Et der var forholdsvis nemt at binde og først og fremmest bare duede. Sjældent rammer man plet i første hug. Men det skete her. Blandt ganske få mønstre har den været fast i æsken lige siden. Fangsterne har været endda rigtigt mange og taler for et ganske effektivt et af slagsen. Sjældent slår jeg ud med store armbevægelser men er her ikke bange for at sige: Den her dur!
Har såmænd fundet på mange mønstre gennem tiden. De færreste har fået navne, men dette optjente hurtigt retten. Måske ikke så fantastisk opfindsomt satte jeg blot bogstavet fra mit fornavn foran ´´reje´´ og det blev til navnet Prejen. Der var ikke rigtig grund til andet navn. I dag kan jeg være glad for, at den ikke fik et mere eller mindre tilfældigt obskurt navn. At det meste af navnet er generelt, danner god mening. For meget kunne tyde på, at der faktisk er tale om et generelt mønster og udtryk. Jeg begyndte snart at kalde den for et suggestivt mønster. For hvilke der gælder, at de kan ligne lidt af hvert. Prejen har vist sig mest effektiv i sommer halvåret fra når rejerne og øvrigt liv myldrer frem i løbet af foråret. Til de i løbet af efteråret begynder at forsvinde igen. Specielt forår og sommer er den bedst. Hvor efteråret nogle gange byder på drilske ørreder, der skal have lidt andet serveret. Når jeg kalder den for et suggestivt mønster er det fordi meget tyder på, at den også tages for småfisk. Mange fangster af ørreder med mavene fulde af kun sådanne taler for det. Som regel er der her tale om kutlinger der i farve er perfekt matchet med fluens. Fluens form har således også vist sig at være acceptabel i de tilfælde. På visse pladser har jeg kunnet formode, at der ikke fandtes meget andet liv end lige kutlinger. Samt at ørrederne formodentlig lige netop var der for at skovle disse i sig. Som deres maveindhold så også vistes i al sin ensformethed.
Bundforhold og fødemner har vist sig fuldstændig lige meget for fluens fangstevne. Fiskene spiser den med glæde kontant. Selvom jeg forsyner fluen med rejeøjne er de som regel ikke specielt åbenbare og kan meget vel stå for prikker på en lille fisks krop. Det har hændt, jeg har malet øjnene sorte med sprittusch. Men lader til at være lige meget og som regel lader jeg bare det matte udtryk af det smeltede 0.60 være. Når nu mønstret lader til at kunne blive taget for andet, kan man således også diskutere om øjnene er nødvendige. Det skulle ikke undre mig. Men de er vel der først og fremmest også for min egen skyld, stadig væk. Brug af fluer hænger jo ganske ofte sammen med troen på dem. Fluen blev opfundet som rejeflue med rejeøjne og så skal de sørme også blive der. Jeg kan åbenbart heller ikke slippe den sidste rest af at tillægge selv små detaljer betydning. Det kan Prejen såmænd på flere vis alligevel sagtens være udtryk for. Men som sagt kan det godt være at de små prikker drukner i det øvrige udtryk. Som de sikkert gør det ved de små prikker mange småfisk, heraf kutlinger ofte har.
Tillige fisker jeg også Prejen, som jeg ville en fiskeimmitation. Både er det baseret på at fiske hurtigt og i forhold til at både en rejes og fisks flugtmønster ofte er lige ud rettet (rykvis bevægelse). Om det er på alm. fluegrej eller som ophængerflue ved spin bindes den på med en dobbelt turle knude. Fluen sidder dermed i direkte forlængelse af linen med denne stikkende direkte ind i krogøjet. Det styrer fluen sublimt og muliggør ganske hurtigt fiskeri, også ved spinnefiskeri. En kæmpe fordel for at afsøge vand på samtidig naturlig måde. Men det skader nu heller ikke fisken får lidt længere tid til at kigge på den. Dog er meningen og egenskaberne ikke møntet på det helt langsomme fiskeri. Lidt ala undertegnede faktisk, for det ligger ikke til mig. På fluegrej fisker jeg generelt hurtigt ind med 30 cm tag kun afbrudt af de pauser det tager mig at få fat i line til det næste tag. Montagen fungerer dog uanset til øvrige lirerier, også som ophænger ved spinnefiskeri. Det bør tilfføjes, at jeg har haft lige så stor succes på bombarda.


Prejen synes jeg hører til Fiskefluerne. Omend den har sine krøller, der kan optage lidt tid. Så om jeg kom helt i mål kan diskuteres. I det mindste er antallet af materialer små og dyr bliver fluen heller ikke. Prejen gennemgik igennem årerne en vis variation. Underkroppen kunne også med held bindes med en kaktus chenille lignende sølv lametta julepynt med en bredde på ca. 5 mm. Det fungerede rigtigt fint med at det tittede her og der igennem overkroppen. Sålænge det altså var tilgængeligt. For det var noget ældre rest familie havde. Det blev også brugt til det slap op. Men LiteBrite som jeg også bandt den med overtog helt. Mønstret har været uændret siden. Så tiden med juletræsplyndring er uanset forbi...... Når jeg fortæller om dette er det selvfølgelig, fordi jeg synes det åbner op for flere typer af underkrop. Der bør være flere materialer, der kunne være oplagte at prøve. Helt færdig med variation af overkropsfarve er jeg nok heller ikke færdig med....
At Prejen blev født med både under- og overkrop skyldtes forskelligt. Overkroppen der blev lavet af Polarfiber er et halvtransparent materiale. Jeg ville gerne lave en underkrop der udnyttede dette. At der var et vist skin igennem overkroppen. Gerne måtte der fremtræde en vis form for segmentering (omend den nok knapt er synlig) og lidt der reflekterede som attraktor også. Derfor kom der også tre stråler flashabou i halen. Sådant kan også give illusionen af liv, af noget der bevæger sig. Samt en åbenlys opmærksomhedsfangende faktor. For en reje eller lille fisk optræder for begge, at deres små bevægelige dele det værende sig ben eller finner i fart bevæger sig så hurtigt, at de virker flimrende og som enkelt dele ikke ses tydeligt. Det var også en måde at give fluen lidt liv, hvor den ellers i dens dele ikke besad overvældende meget. Det er nu heller ikke altid nødvendigt. Det findes der mange eksempler på ved fluer. Hvor de kun fungerer på baggrund af form og farve og den måde de fiskes på.
Jeg har prøvet den i forskellige andre farver. Ikke sjældent kan man variere et godt mønster indenfor flere farver og det dur stadig. Men til min store utilfredshed og modstand kunne jeg konstatere, at mønstret kun duede i original farven. (Den vender jeg tilbage til). Andre farver såsom grå, oliven, sort og flere der i mellem gav alle samme nedslående reaktion: Fiskene ville ikke have dem! Så kunne jeg værs´go skifte tilbage til den originale og igen fange fisk. På plus siden havde jeg da så i det mindste fået slået fast, at der ikke var grund til at bruge andet. Det var jo sådan set også ikke så ringe endda....

Nu ved jeg godt, at der siden er kommet fluemønstre frem som ligner mit meget. Jeg vil nødigt beskyldes for plagiering. Men det var hvad jeg fandt frem til og har brugt lige siden. Jeg behøvede således ikke at interessere mig sønderligt for, hvor tæt de ligger op ad mit mønster. Det kan tilføjes at jeg hverken har været god til slavisk at følge med i al fluebinding. Tid gik med så meget andet, også meget andet slags fiskeri. Så skulle det vise sig, at jeg ikke alene har opfundet den dybe tallerken kan jeg egentlig kun være glad for det. Det ville jo heller ikke være første gang samme opfindelser skabes af forskellige. Skulle dog ønske jeg noget tidligere havde delt. Men også det tager jo sin tid på forskellig vis. Håber blot med dette at folk kan finde hel eller delvis værdi i delingen. Som sagt har mønstret for mig haft fast plads i æsken og i kæften på mang en ørred.

Bindeopskrift er således:

Krog: Streamer med nedadbøjet øje i str 6-8
Hale: To stykker polarfibre taperet i trekant med tre stråler pearl flash. Alt klemt sammen i en aflang rund form.
Øjne: To stykker 0.60 mm brændt til øjne. Bukket til at stikke ca. 5 mm op. De bindes på med en vinkel skråt ud til siden således, at afstanden i mellem dem også er ca. 5 mm.
Underkrop: Sparsom men alligevel fulddækkende LiteBrite i dubbingløkke.
Overkrop: Polarfibre i farven Camel i dubbingløkke


Bindevejledning:

Streamerkrog str. 6-8 Med nedadbøjet øje da jeg foretrækker at binde den på en dobbelt turle knude. Fisker den med hurtige træk på 20-30 cm lige igennem vandet. Det horisontale flugtmønster er for mig det mest naturlige at efterligne.

Hale: Klipper to stykker Polarfiber og breder dem en smule ud så de bliver flade. Hiver lidt i dem på langs midt på. Så får de et trekantet udtryk i den ene ende der kommer til at blive spidsen på halen. Størresen bliver noget lignende 1,5 x 3 cm og kan tilpasses videre lidt senere. På det ene stykke ligger jeg i midten tre stråler pearl flashabou. Her er jeg helt præcis og panisk med tre stk. For efter min mening er for meget flash til havørreder mere af det dårlige end af det gode. Dermed mener jeg det direkte kan være oftest en skræmmefaktor frem for en attraktor.
Dernæst lægges det andet lag Polarfiber ovenpå. Halen samles ved ene hånds pege- tommefinger holdende om bundtet for oven og neden. Med anden hånds ditto klemmes sammen fra siderne. Bundtet er stort set samlet med flashen i midten. Det er nemt derfra, at dreje bundtdelene en smule og manipulere sig frem til en korrigering for et perfekt udseende.

Øjnene bindes på. Forinden er de smeltet med en lighter. Bruger blot helt almindelig nylon 0.60 mm. Ca. 5 mm før øjet placerer jeg en spidstang og bukker det lange ende stykke af linen om denne. Resultatet bliver at øjet stikker op i en vinkel lige fra 45 grader til næsten en ret vinkel. Foretrækker en smule højere end de 45 grader. Så kan jeg stadig få dem så langt bagud som jeg ønsker det. Samtidig som jeg holder dem oppe i en vis højde - så de evt. stadig kan ses (ellers er det jo rigtigt lige meget). Optimalt flugter de næsten med krogbøjningen med en vinkel skråt ud til siden således, at afstanden i mellem dem også er ca. 5 mm. En fjerdedel før krogøjet klippes enderne på skrå så en vis tapering opnås med plads til det øvrige både ovenpå og foran. Der sikres med tråd ovenpå lidt frem og tilbage. Der skal naturligvis sørges for, at det sidder godt fast med problemfri overgang op imod krog øjet. Men man sagtens nøjes med at tørne et par omgange frem og tilbage. At der er lidt udækket line her og der, betyder ikke nødvendigvis spor.

To dubbingløkker placeres lige før krogbøjningen - lige før hvor øjnene stritter op. Jeg laver dem rigelig lange. Så de er nemme at have at gøre med. Jeg foretrækker at bruge fingrene til at tviste med. Har ret og slet aldrig fundet det nødvendigt med værktøj til det. Synes jeg uanset opnår bedre kontrol med den samlede strengs tvistning. Det er nemt at lige tviste lidt ekstra der hvor der evt. er brug for det.
Først dubbes med Lite Brite. Jeg forsøger at være sparsom. For det er jo kraftigt reflekterende sager. Det er nemt at lade sig forføre og komme til at bruge for meget. Fluen kan stadig fange fisk. Men personligt synes jeg, det nemt bliver for meget af det gode. Hvis jeg mister troen på fluen giver det selvfølgelig udslag. Det er vel også derfor, man blandt tilsyneladende ens eksemplarer i æsken, kan tage tid om at vælge en. Underkroppen taperes en smule smallere op imod krogøjet. Det er nu ofte også en helt naturlig konsekvens ved at tviste i hånden, at dubbingen bliver proportionalt tykkere ind mod krogen og en tapering derfor helt naturlig op mod krrogøjet. Er man ikke helt tilfreds med spindingen af løkken og tykkelsen af materialet er det forholdsvist nemt at tage fat de forskellige steder og spinde hårdere med fingrene. Lige forinden kommer jeg godt med lak på - rigeligt frem og tilbage hele vejen rundt. Jeg har således aldrig oplevet at hverken øjne eller underkrop har bevæget sig spor. Det skaber også solidt fundament til overkroppen.
Dernæst dubbes med Polarfibre. Da materialet kom frem var farverne opdelt i mange flere forskellige toner. Den jeg brugte hed Gotcha Tan. De tilgængelige farver af Polarfibre er siden blevet voldsomt formindskede. Den nogenlunde samme hedder nu Camel og fanger fisk som før. Polar fiber klipper jeg op i stykker på 3-4 cm. Breder dem lidt ud til flade stykker og lægger dem ind i dubbingløkken som et kontinuerligt tæppe, før jeg tvister. Allerede der bruger jeg en smule mindre materiale ud mod enden af løkken - altså det materiale der havner op imod øjet på fluen. Der skal der ikke bruges meget og nemt at komme til at bruge alt for meget. Søger fra start at skabe en tapering af tyk bagkrop og tynd forkrop. Her ses også en fordel i lang dubbingløkke. For så er der til rigelige tørn til at skabe den rette tapering. Overskydende materiale genbruger jeg alligevel til næste flue. Eller gemmer til næste gang. Fiberne børster jeg primært ud på ryggen og siderne. I mindre grad på undersiden. Bruger en helt simpel hjemmelavet dubbingbørste lavet af en ispind med et stykke velcro på. Naturligvis den side af et velcrobånd med de indadvendte kroge. Der købes forøvrigt nemt til et helt liv for næsten ingen penge i en stof- og sy forretning.

På billedet ses både nybundet og brugt eksemplar. Bemærk at fluen lynhurtigt får en slankere profil. Hurtigt blander underkroppen sig en smule med overkroppen - men lige tilpas, ikke for meget. Har man brugt for meget LiteBrite, ses der da meget tydeligt og i mine øjne hurtigt et alt for kraftigt (læs skræmmende reflekterende) udtryk.
Tør i æsken kan fluen se lidt træt og plaget ud. Men igen i vand udligner det sig med det samme. Igen får den sine egenskaber tilbage og bliver fin, fyldig og fremstår med samme taperede form. Jeg binder altid med godt med lak og sikrer materialerne meget omhyggeligt. Fluen holder til mange fisk og pensioneres ofte af årsager der mest af alt beror på rust. For saltvandsbestandige kroge bruger jeg ikke. Jeg har simpelthen aldrig fundet det nødvendigt. I sin tid var der også penge at spare på det i for til saltvandbestandige. Om det nu mere har udlignet sig ved jeg ikke. Uanset har jeg ikke følt det nødvendigt at ændre på.
Fluerne får blot lov til at tørre løst liggende i æsken, som åbnes når jeg kommer hjem. De holder længere end man skulle tro. Så som det måske fremgår bekymrer lidt overfladerust mig ikke. En slibesten får de om nødvendigt blot en tur af. Efter nogen brug kan man også opleve at lidt rustfarve fra øjet farver lidt af materialet fortil. Det gør ikke noget, hverken for fiskeri og fangst. Men ca. der omkring jeg så påtænker kassering sammenholdt med efterhånden noget materialetab og upænt gennemtygget udseende.




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Lystfisk.dk
Altid sikker på et godt TILBUD!


Fluer.dk


FluePusher.dk


Fiskegrej


GEOFF ANDERSON


© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard