58 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Fishing Gear Aarhus
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1391
i dag: 0
24011 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne
Værktøj til knuderne
59 49 kr.


flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

-
  Læst 123 gange.
 
Indsendt Fredag d. 23 marts 2018 - af  Per Karlsen
Fasan mønstre – eksempler.

Efter at have sat artiklen ”Kan du lide fasaner?” i søen, har jeg været i mit arkiv, for at finde nogle eksempler på mere moderne mønstre, hvori fasanens fjer, er parret med moderne vingestrips – flash og ikke mindst kropstyper, som især gør fluen simpel at bygge op, og samtidig synker med det samme, når fluen rammer modsat brink.

I mine fortegnelser, kan jeg se, at der i en længere årrække, har været eksperimenteret med de typer, som i dag er fremherskende, ved især laksevande, og i perioden 1999 til 2006, er der bundet mange forsøgs fluer, hvor jeg har koncentreret mig om, at finde den rette teknik, til at få fluerne klædt korrekt på, og ikke mindst få vingen til at slippe krogen, når indtagningen starter.

Min måde at rejse vingen på, har været, at placere et ekstra hackel før vingen, enten traditionelt hackel eller twistet, men i dag er teknikken forfinet, så vingestrippen har et lille hul i skindet, så kan vingen nedbindes, ved at fører strippen på røret, så vingen rejses lidt + at overskydende hår, på skindet, virker som et ekstra hackel.

Selve kroppen er ikke ændret meget, bortset fra, at jeg meget gerne bruger ø1,8 mm. rør, mest for at få en flue, som ikke bliver for voldsom i volumen, og samtidig kan jeg pleje ideerne omkring DFRS, hvor vingesektionen er løs, sættes i normalt rørfluerør, med en ganske normal bundet krop.

Tanken om at få et mønster, der synker med det samme kastet er fuldendt, opstod under nattens fiskeri efter havørreder. Sommerens meget grøde kræver i nogle åer, at fluen synker / fisker med det samme, da man kun har ganske lidt frit vand, at benytte, så var tankerne med en tung flue, var jo lidt malplaceret med flydeline, og sommer fiskeri, men da jeg købte en meget stor portion ø5 mm. kugler, i mange farver, så kunne jeg godt se fordelen ved at have 2 kugler og et conehead på mønsterne, men til sommerfiskeri, var det måske lige voldsomt nok, men en par aftner i Karup å, med drivende grøde, fik ideen godkendt, man skulle bare lige vende sig til, at de ikke foregik helt stille, med en belastet flue, så et kast tæt op at grøde klatterne, fik i den periode, flere gode fisk på finnerne, så den type mønstre, kom hurtigt i vores æsker.

I dag laves der jo et utal at typer med forholdsvis stor belastning på kroppen, også med strips vinger, så metoden er velkendt, og brugt, og de flue typer fanger mange fisk, og mønstrene har så den fordel, at de kan laves i alverdens størrelser, og udførsler, og tilpasses ens udrustning akkurat, så det passer til ens setup.

Når jeg bruger fasanens rumpefjer, som hackler, så bruger jeg hele farvepaletten, og i dag kan man købe nogle rigtig flotte indfarvet patch, men også naturfarver, er rigtig gode til hacklerne.

Fjerene minder om spay fjer, som hejre, men er nemmere at benytte, og de giver et flot svæv i fluen. Nogle gange kan jeg godt bruge Whitings spay fjer, altså dem man hovedsagelig bruger til Grise fluer, og det skyldes, at fjerene er tyndere / længere, og kan til nogle typer vand, være lidt bedre end fasanfjerene.

Mine kroppe, med fasan hackler, bygger jeg i dag op på flg. måde:

Bagest en Fluo. fladfiske kugle, herefter 2 stk. ø5 mm. kugler med sort fasan hackel imellem kuglerne, og sluttelig et stk. fasan hackle bagved vingen.

Vingerne er gerne i strips, men langhåret fluer med ged / abe / får osv., bruges også.

Pyntet kan være alt mulig flash og andet, og kan mønsteret bære en undervinge af hår, så får de også en lille hår vinge.

Nu kan ens mønstre jo sagtens være navnløse, men jeg er opdraget klassisk, og jeg ser meget gerne, at mønstrene har navne, men i morderne fluebinding, er det jo næsten håbløst, at navngive ens beholdning af fluer.

Jeg har et system, hvor et navn er at foretrække, men over tid, har et nummer + et bogstav, også gjort det, se på P.K. Nr 3, en kystflue, som var ud af en større serie, så eksemplet i denne artikel, er selvfølgelig også døbt, men udover navnet, er det mere tiltænkt, som en type, som kan laves i et uendeligt antal af varianter, både i størrelser, og med varierende materiale valg.

Illustrations mønster, ser sådan ud.

Navn: Black Pheasant Tiger Stribe.

Rør klar ø 1,8 mm.
Bindetråd Hvid 0,06 mm. Microfuse.

Krop: Bagest en Fluo. fladfiske kugle, herefter 2 stk. ø5 mm. kugler med sort fasan hackel, imellem kuglerne, og sluttelig et stk. fasan hackle bagved vingen.

Vinge: Vinge strip 80mm. x 6mm. i Tigerstribet kanin skind.

Over vinge: 8 strå holografisk sort flash.

Rod dubbing: Sort ræve underuld.

Front hackel: Sort fasan rumpefjer.

Conehead: ø8mm. sort, i tyndskallet udgave(Lille vægt!)

Materialerne til kroppen i form at kugler, kan jo også vælges i mindre eller større udgaver, og vil man have delene meget tunge, så er der i dag mulighed for, at bruge kugler i tungsten.

I stedet for den flou. farvet fladfiske perle, bruges nogen gange standard flossilke, som butt, men perlerne er ,enten hårde eller blød gummi, er nemme at håndtere, og de limes let med 10 sekunders lim.

Jeg bruger det ovenstående mønster type, både på en og tohånds grej, og til hele sæsonens fiskeri, hvor jeg så selvfølgelig laver et setup, det kan skiftes, afhængig af, hvor, og hvad der skal fiskes.

Det meste linetilbehør kan jo i dag tilpasses ens fiskesituation, og jeg er meget på vagt med, at jeg kan bruge de belaste fluer på et givent setup, så jeg prøver tingene hen ad vejen, der er ikke noget værre end at stå på fiskepladsen, og ens fluer enten er for tunge eller for lette, da kan det godt på forhånd betale sig at være up to date, med det grej, der skal benyttes.

Håber at omtalte fluetype / mønster, kan give inspiration, det bliver snart alvor, den 16. april er nært forestående.

Knæk og bræk fra
Per Karlsen.




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Hvidovre Sport
Hvidovre Sport


Fluer.dk


Altid mange tilbud


Fiskerejser.dk


GEOFF ANDERSON


© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard