20 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

-
  Læst 1338 gange.
Muddler og Munker fluer. 
Indsendt Lørdag d. 5 september 2015 - af  Per Karlsen

Muddler og Munker fluer.

Der er ingen tvivl om, at Muddler er et godt redskab til ens allround fiskeri, med flue, både i sø, å, elv og kyst, og egentlig også P&T vande.

Fluefiskeri, dækker jo et stort område, naturligt over ægte fluefiskeri, til ophænger, bombardo og fluespin, og på et eller andet tidspunkt, ja så vil en Muddler flue komme på forfanget.

Jeg har alle dage været meget begejstret for Muddler, til det praktiske fiskeri, både vådt og tørt, men som professonel fluebinder igennem mere end 40 år, er der røget rigtig mange Muddler igennem fluestikket, og ja også tørfluer med hårkroppe, så rutinen er der.
I dag er der kommet en afart til i form af Munker fluerne, en type fluer, som er fremragende til laks og havørred, fundet på, af nogle meget dygtige fluebindere, som bruger de helt nye materialer, til især vinger, og kroppe.

Et Muddler hoved på rørfluer, kan være næsten så stort, som man nu kan lave det, modsat krogfluen, hvor hovedet ikke må være så stort, at det dækker af for en ordentlig krogning, men der er i dag, så mange måder, at lave sit Muddler hoved på, at man hver især nok har sine ideer om, hvordan det skal klippes, og hvor store hoveder man vil have.

Jeg vil gerne på mine krogfluer have et rundt Muddler hoved, med en lille krave af hårene, grænsende op til fluens evt. fronthackle, men mine rørfluers Muddler hoveder, laver jeg i mange størrelser og faconer.

(SE BILLEDET!!!)

Det traditionelle Muddler hoved, har alle dage været bygget op, ved at nedbinde små sektioner, af den ene eller anden type hår, oftest råbuk hår, hele vejen rundt om krog /rør, men i de senere år, er det lidt grovere hår, såsom elg, kronhjort og Bucktael blevet gangbare til, især rørfluerne.

Som det er bekendt arbejder, jeg med en speciel type rørfluer, nemlig DFRS, og til de rørfluer laver jeg en speciel type Muddler hoveder, som er lavet på et løst stykke ø2,8mm. klart eller farvet rør, hvori et ø1,8mm., rør kan gå let i.

Det vil sige at det rør, hvor Muddler hovedet er bundet på, er i et system, der modsvarer DFRS. Røret med ø2,8mm. diameter er brændt med krave i begge ender, og er færdig brandt ca. 10mm. lange. Kraverne er forholdsvis store i diameter, da de skal holde hårene indenfor kraverne.

Teknikken til at binde Muddler hovedet, på de løse indstik, er at man twister hårene på bindetråden, det kan med lidt øvelse være den letteste måde, at lave et Muddler hoveder i dag, dog kræver det en meget stærk binde tråd, og her bruger jeg enten Fireline i 0,12mm. eller Microfuse i 0,06mm., det springer ikke, og kan flette de typer hjorte hår man bruger til hovederne, og man får et fint tæt Muddler hoved, der kan klippes i de faconer, man nu ønsker.

For at få mængden af hår ens i klemmen, bruger jeg en rustfri kontorklemme 77mm. bred, det svarer nøjagtig til fyldning af røret på de 10mms. længde, og de 77mm. bredde, giver ens størrelse af fluens Muddler hoved, vis man vel og mærke, sørger for ens mængde af hår i klemmen, hver gang, det kræver lige lidt øvelse, men så kan man ellers klø på, og lave mange hoveder ad gangen, vis det er ens ønske.

Den Bottle Tube, der sidder på rørfluenålen, er beregnet, som aftrækker, når det 10mm. lange rør, skal trækkes af nålen!

Da fusionsliner kan være meget glatte, så vil en uvokset tråd ikke kunne holde hårene på rette plads, så jeg bruger en almindelig hvid limstift, og smører tråden godt, det virker fint.

Rørflue nålen er lidt speciel, idet det er hærdet nål, der slebet ned, så røret akkurat lige kan gå på nålen, så vil bindetråden ikke klemme røret sammen, så det tynde rør ikke kan gå i.

De ender, som er brændt, får renset det indvendige hul med et pinol bor. Renses hullet ikke, så kan det lille ø1,8mm. rør, ikke gå i.

Når man laver sine Muddler hoveder, kan man lave alle mulige farver, når hårene mixes sammen, det giver nogle spændende opsætninger, men ved at twiste sine hoveder, kan man også blande flash i hårmixet, det giver nogle meget spændende og fine effekter.

For af få det fleksible i at kunne skifte Muddler hovederne, så kræver opsætningen / samlingen af vingedelen, at man gør flg.:

På det tynde rør bindes en vinge og hackel sektion nøjagtig, som en almindelig rørflue, og her er frit spil, man kan lave kroppen færdig, eller man kan sætte belastning på kroppen, gerne i form af Bottle tube – Us Tubes – rørflue kugler og andet, så får man flue, der kommer hurtig ned.

Pointen med det lille rør, kontra det løse Muddler hoved er, at der skal være ca. 12mm. bart rør udenfor krop / vingesektionen, så kan det løse Muddler hoved sættes på, og låses med en lille fluoriserende gummiperle.

De løse vægte, presse godt op mod vingen, og låses i vægtens ende, med en lille fluoriserende gummiperle, og jeg bruger normalt perler i ø5mm. + ø3mm., de går lige så tilpas stramt på det lille ø1,8mm. rør, så perlerne kan tages af igen, vis der skal skiftes dele.

Selve Muddler hovederne kan jo reelt laves kun af hår, og så låses med perlen, men man kan også få fordele af, at sætte kineserhatte foran hovedet, jeg bruger det tyndvæggede kineserhatte, eller i soft udførsler, de hjælper med at få en god larmende flue, og de låses, så man montere den fluoriserende gummiperle forrest.

Jeg køber mine perler her:

http://seafishingbeads.dk/

Den moderne udgave ef Munker fluen, er en vældig populær type rørflue i dag, og kig på linket her, og se, hvad der kan opnås med den type mønstre:

https://se linket HER

https://se linket HER

På billedet er vist hvordan jeg lavet et twistet Muddler hoved på et 10mm. langt rør + nogle mønster typer, der kan bindes på det tynde ø1,8mm. rør.

Mønstrene, som illustration, er lavet med undervinger af skum, og med overvinge i strips af Craftfur. Hacklerne er twistet, og Muddler hovedet er i farver, der matcher vingerne.

Bemærk at fluen med gummiben, har benene syet ind i undervingen, en måde at få benene anbragt væk fra kroppen, det giver en meget livlig flue, som grundet skumvingen, altid står korrekt i vandet!

Som nævnt kan selve fluen laves i alle mulige afskygninger, og tilbehør, som flash, tinsel, Junglecock og fluoriserende attractorer i vingen, er i dag en nødvendigt onde.

Prøv i øvrigt at placere 2 stk. fluoriserende rejeøjne, i stedet for de sædvanlige Junglecock, jo det er kun fantasien, der sætter grænserne.

Håber man kan få glæde af ovenstående.

Knæk og bræk
fra
Per Karlsen.




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard