51 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25610 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

-
  Læst 933 gange.
Dekoration af løsdele. 
Indsendt Fredag d. 9 januar 2015 - af  Per Karlsen
Dekoration af løsdele.

Kender man situationen? man har en pludselig mulighed for at købe en ordentlig dynefuld tilbehør til sine rørfluer. Det kunne være storsalg af Bottle Tubes og Us tuber, og man slår til, da de dele ofte kan være kostbare, vis det skal købes, i de normale doseringer / antal.

Jeg havde erhvervet mig så rigeligt, af disse tilbehør, og ja, det var da spændende i starten, at bruge de originale farver, såsom blank / sølv – guld – kobber og sort, meen det er altså ikke inspirerende, at alle ens fluer ”kun” kan veksle mellem 4 farver, og så måske også 4 ass. længder / størrelser.

Desuden har jeg den tro og teori, at vis alle går med de samme ting, så vil fiskene i en given situation blive så vant til tingene, at de kun i særlige tilfælde, fører til de hugudløsende faktorer, der giver fast fisk. Jeg vil også påstå, at nogle vande giver alt for mange løse kontakter til fluerne, når det samme konstant smides i hovederne på fiskene, og ja jeg tror på, at har man noget andet farvevalg – størrelser og fart på ens fluer, så vil man sikkert kunne fremstå med flere fangster. Er der bevis for det? Nej overhovedet ikke, men man kan jo tænke over, hvor mange forskellige fluer / blink osv. der giver fangster i sæsonens løb, så må man vel konstatere, at fiskene nok ikke er for kloge, og dog!

Nu kan fiskene ikke snakke, og det er jo lidt ærgerligt, set ud fra det synspunkt, at vi nok er mange, der kunne få en sikker viden fra kilden selv, men det kan vi heldigvis ikke, så det indbyder til eksperimenter og finden på, som så heldigvis beriger mange af os lystfisker tosser!

Fanger vi så flere fisk? Nej ikke nødvendigvis, men vi prøve jo hele tiden og optimere vores grej, i håbet om flere fangster, og det er vel noget af det, som driver værket.

De omtalte løsdele, som jeg meget gerne vil dekorere, er en del af DFRS, og det betyder, at selv fluens dele, kan skiftes og sættes sammen, som nu ens fiskeri, og fantasi har behov for.

Jeg betegner ofte mit virke i fluebindingen, som en ”onkel opfinder”, og jeg har altid øje for stumper, der kan bruges i min fluebinding. Ofte finder jeg tingene udenfor de egentlige forhandlere af lystfiskergrej, mest fordi jagten på de ting er spændende, men oftest også er meget billigere, og økonomisk giver det muligheder for at eksperimentere, uden at man skal gå fra hus og hjem.

Jeg har alle dage søgt tingene i sy forretninger og hobby butikker, og så i 10er butikkerne, i al den tid de har eksisteret har eksisteret.

Jeg fandt på et tidspunkt noget papir tape, med glimmer på, og havde egentlig afskrevet det til dekoration, da jeg var sikker på, at det selvfølgelig ikke kunne holde i vand, men jeg tog chancen, og brugte det på en Bottle tube, hvor jeg klippede tapen af i en bredde, der svarede det lige stykke på Bottlen.

Jeg var jo klar over, at det skulle forsegles det hele, så det blev vandtæt, men mit forsøg med at lakere mig til en vandtæt overflade, gik op i hat og briller, og jeg fandt først en løsning, da jeg begyndte at forsegle mine løsdeles overflader med krympeflex, så var det til gengæld brugbart, vis man sørgede for at lakere afslutningerne af krympeflexen. Jeg brugte Junkers gulvlak til briket gulve, og det var effektiv, og det papirtape var så brugbart.

Farver? Ja, det er jo op til ens tanke om, hvad der dur til ens fluer, men mit udgangs punkt var, at jeg ville lave noget, som ikke kunne købes, for om alt andet, så er der i dag mulighed, for at købe alt, hvad en fluefiskers hjerte begære, men derfor er det ikke forbudt, at finde på noget selv, til eget fiskeri, det giver min hverdag, en hobby i hobbyen, så jeg laver rigtig mange ting til mine fluer, og hygger mig med det.

På billedet er vist nogle af de stumper jeg bruger, og eksemplerne, er brugt på mine Us Tuber og Bottle Tuber, men kan også bruges på alle typer rør, både plast og metal.

Udgangspunktet er en krop, der dekoreres, og kan skiftes + et vingeindstik, som kan skiftes i det uendelige, og ja, de muligheder der opstår, er i sin helhed uendelige, det afhænger af ens fantasi, og hvor meget man vil gøre ud af sit eget setup.


Ud over at dekorere det lige stykke på Bottle Tuben med tapen, så har jeg valgt, at dekorere enderne / neddrejningerne, med fluoriserende bindetråd, så man for 2 stk. ende Butt. Man kunne godt vælge, at forsegle hele længden af tuben med krympeflex, altså lade krympe flexen rage ud i begge ender, og så skære det hele til i enderne, men så bliver emnet ikke vandtæt!

Jeg gør det, at jeg ligger tapen på først, herover krympeflex til midten af neddrejningerne, og så binder jeg Butt til sidst, og lakere disse med Junkers gulvlak, så er der nogenlunde sikkerhed for at, der ikke trænger vand ind under tapen.

Der kan selvfølgelig vælges andre metoder, til at gøre tinge vandtæt, men det må folk selv finde ud af.

En anden måde, at dekorere rør på, er at bruge en stump sugerør. Det er dejligt nemt, at arbejde med, har rigtig mange farver, findes i mange længder, og med forskellige hul størrelser, som bare skal vælges, så de går let henover ens rør.

Da sugerør i plast, kan tåle den varme, som bruges til at krympe krympeflexen med, er det muligt, uden lim eller bindetråd, at få lagt en farve på sine metalrør, men reelt også på sine plast rør. Dog er det vigtig, at man kan styre varmeblæserens varme, vis man skal krympe på plastrørene, ellers brænder det hele sammen, og smelter!

En flot dekoration af ens kroppe, kunne være at lægge flashrør på. Det er også gangbart med et rør inden i flasrøret, og så få forseglet flashrøret med krympeflex. Det kræver dog, at man beskytter det flashrør, der rager ud i enderne. Jeg bruger et par krokodillenæb, til at gemme flash enderne i, så er det kun er krympeflexen, der varmes, og resten af flashen bevares uden, at det smelter. Når længden på krympeflexen klippes af, tilpasser jeg længden nøjagtig til samme længde, som røret + ca. 2 mm., så er der ikke noget, som bliver klemt ned i enderne, når flexen er krympet.

Nu er krympeflex mange ting. Det kan fås med lim, og med mange krympe faktorer, og også i flere farver. Jeg bruger klar gennemsigtig, og det krymper 1:1, men vis man kun krymper på metal, så vil det være en fordel med krymp i forholdet 2:1, det sidder bedre fast. Jeg bruger udelukkende krympeflex uden lim, det afgiver ikke, limende rester på rørene.

Af mange tiltag på ens rør kroppe, er der i dag et hav af diske, men jeg laver mine diske selv, meget simpelt, nemlig ved brug at Hama perler, der sættes ind i ovnen, og ved 120 – 150 grader, smelter de ned, så de bliver en rundskive, så de kan sættes på Bottle og US Tuber mm. med en klat 10 sekunders lim.

Vis man vil have dekoration på sine rør, der også har Hama diske, så skal man huske, at det, som skal krympes på, det skal på, før disken, idet Hama perlen, ikke kan tåle den samme varme, som krympeflexen.

Den montere flue på billedet, er sat sammen på flg. måde:

Vingedelen bindes på et ø1,8mm. rør, farvet eller klar, og vingen kan være, hvad som helst, her er det almindelig hår med glimmer. Det tynde rør skal være ca. 40mm. langt, på det bindes vingen, og længden kræver, at det går ca. 15mm. igennem kroppen, så det hele kan låses med en ø4mm. fluoriserende gummiperle + et slange styr.

Ønsker man ikke at have gummiperlen, som lås, så kan en gummislange / krogstyr også klare det, men det er min erfaring, at en gummiperle låser så fint, at det er at foretrække, da perlen også virker, som atraktor.

Perlen på det tynde rør gør, at man let kan skille / samle krop og vingedel ad, dog er der ikke meget gods i et ø1.8mm. rør, så jeg har altid en ladenål, af rustfast tråd med en kugle i enden, som stikkes ind i ø1,8mm. røret, så er der støtte og styr på de ting, man monterer. Ladenålen sidder sammen med fluerne i æsken, så er den altid i nærheden, og den er næsten ikke til at undvære til montage, dels er kolde fingre en hindring i det praktiske fiskeri, men med ladenålen, kan man finde rundt i vingedelen, og man har styr på, hvor evt. løsdele er, og de tynde rør knækker ikke!

DFRS er ikke kun beregnet til ferskvand, men absolut også til kystens fluer. Man skal blot lave sine mønstre, så de er tilpasset kystens fødeemner, men så er der reelt også frit slag, og til især fiske imitationer, synes jeg, at rørfluer er gode, gerne monteret med Softheads, så bliver det ikke meget bedre.

Demo fluen, er også monteret med Softhead, og bemærk i øvrigt, at vingedelen ofte fisker udsædvanligt fint uden krop! Man kan så vælge, at montere vingedelen med en løsthængende krog eller et krogstyr, og samtidig får man ved fiskeri med selve vingedelen, en meget let flue, og evt. lille flue, som sagtens kan fiskes med en kl.4 - kl. 6!

Nu behøves løsdele til rørfluerne jo ikke at limes og krympes. Der er jo lang tradition for, at binde forskellige ting på ens kroppe, og det gør jeg stadig til DFRS. En Bottle tube, med en omgang hackel, og hale dubbing, kan stadig bruges, og i DFRS, kan sådan en krop, jo også sættes på vingedelen, og ja, jeg kunne blive ved, det er heldigvis kun fantasien, der sætter en stopper for ens udnyttelse af det, jeg kalder ”Det Fleksible Rørflue System – Mulighedernes uendelige system.”

Håber ovenstående giver lidt inspiration, til at gå på opdagelse i mulighederne verden, og kommentarer til den artikel, er i øvrigt meget velkommen, både positive og negative, man bliver aldrig for gammel, til at lære!

En lystfisker hilsen fra
Per Karlsen.




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard