Juhani Aho var - ud over at være lystfisker - en af Finlands mest betydende forfattere, og han betragtes som grundlæggeren af den moderne roman i Finland. Men selv om han havde sin forfattervirksomhed som erhverv, havde han sin identitet i lystfiskeriet. ´´Jeg er bange for, at jeg det meste af mit liv oftere har siddet med fiskestangen i hånden end med pennen, - og det vil jeg nok fremdeles gøre. I mit inderste er jeg ganske sikkert mere fisker end forfatter.´´, skriver han i fortællingen ´´Min første fiskestang´´. Det er stærke ord fra en mand, der af litteraturvidenskabsfolk betegnes som ´´en af den finske prosas første og største mestre´´

´´Små fisk og store fisk´´ blev første gang udgivet i 1922, året efter Juhani Aho´s død. Det er en samling af 19 små fortællinger og erindringsbeskrivelser, skrevet i årene 1917 - 1921, og er en fornem beskrivelse af hans liv som lystfisker fra barndommen i 1860´erne til tiden lige efter århundredeskiftet.

Bogen blev oversat til dansk i 1951 - af åbenlyst praktiske grunde baseret på en svensk-sproget oversættelse af den finske originaltekst. Af samme grund skal jeg ikke kunne bedømme originalens litterære kvaliteter, men blot konstatere, at den danske udgave fuldt ud lever op til det, en svensk litteraturprofessor skrev om originaludgaven: ´´.det fornemste Nordens litteratur kan opvise om fiskeri, om dets psykologi og om dets poesi.´´

På mange måder er bogens indhold tidløst. Om Juhani Aho levede i sidste halvdel af 1800-tallet eller 1900-tallet er ligegyldigt for læseren - Aho formår at danne billeder inde i hovedet på læseren, som beskriver stemninger, spændinger og fascination. Fiskene er de samme, som vi kender i dag - udviklingen fra skalle og aborrefisker over gedder, ørreder og rimter til den passionerede laksefisker og tilbage til rødderne er også den samme, som mange af vor tids lystfiskere kan berette om og de følelser, som Aho rammer i os er også de samme som vi rammes af i vores eget fiskeri i dag.

Jeg har efterhånden læst bogen mange gange, siden jeg fik min onkels gamle paperback-udgave som 14-årig, og det er en bog, som jeg gang på gang vender tilbage til. Hvorfor ved jeg egentlig ikke (jeg kan den efterhånden både forfra og bagfra), men den har ét eller andet, som ikke findes i moderne lystfiskerlitteratur, der enten har en meget teknisk præget vinkel eller som prøver at ramme en humoristisk tone. Juhani Aho gør det i virkeligheden meget enkelt - han sætter ord på sine iagttagelser, sine følelser og sine oplevelser.

Vurdering (1-6 fisk):