11 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25620 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- Klassikere
  Læst 907 gange.
Lystfiskerens Håndbog 
Indsendt Mandag d. 8 april 2002 - af  Torben Nielsen
Paul Wellendorfs Lystfiskerens Håndbog fra 1967 er en perle i dansk lystfiskerlitteratur.

Med den i hånden får man alle væsentlige oplysninger om lystfiskeriets grundbegreber besvaret. Bogen er skrevet i et klart og enkelt sprog. En grundig indholdsfortegnelse leder en frem til de ønskede oplysninger. Bogen er opdelt i fire hovedafsnit. Redskabe, fiskeri i saltvand, fiskeri i ferskvand og ´´gør det selv´´.
Det sidste ´´gør det selv´´ afsnit viser at det er en praktisk mand der har skrevet bogen. Her er små fine afsnit om grejets vedligeholdelse, støbning af pirke, graver sandorm, laver knuder og forfang og meget mere.
Men i bogens hovedafsnit om fiskeri i henholdsvis fersk- og saltvand delaktiggører Paul Wellendorf for alvor læseren i fiskeriets grundlæggende begreber om grej, fangstmetoder og biologi. I et klart sprog med flittig brug af tegninger og fotos.

Bogen starter med, om jeg så må sige, at se verden fra fiskens side. Wellwndorf skriver:

´´Hvis de har tænkt Dem at blive lystfisker, eller måske allerede er det, uden alt for meget held. Så må De med det samme gøre Dem klart, at fisk kun har to ting i hovedet – livet igennem.
Det er: – Føde og formering.´´

Og senere: ´´Betingelserne for at blive en dygtig fanger, må med andre ord være, at man har kendskab til, hvad de fiskearter, man er ude efter, æder, på det givne tidspunkt fiskeriet foregår og vide hvor denne føde findes. -For der er fisken.´´

Så, hvis det ikke er de sidste nye grejanmeldelser og fluemønstre du leder efter, er Lystfiskerens Håndbog stadig aktuel.

Den kan endnu købes antikvarisk for ca. 150 kr, eller lånes på biblioteket.

<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard